Hvis du vil have dine data igen, så brug et sectorcopy program til at spejle harddisken over på en anden HD, inden du roder mere. Hvis du fortsætter med at pille i partitionstabellen m.v. er der en stor sandsynlighed for at du får lavet så meget kage i den, at et program der muligvis kunne redde dine data, som det ser ud nu, ikke vil kunne gøre det, hvis der har været alt for mange programmer inde over.
Datarecovery er tidskrævende og en udfordring for tålmodigheden, men du ødelægger alt, hvis du 'moser' på med en masse forskellige programmer, og klikker dig igennem dem på må og få.
Spejl disken over på en ny HD, og rod med den nye kopi. går du i stå på et tidspunkt, kan du blot kopiere data en gang til, og prøve noget andet.