-> #12
Jamen, kort (meget kort) fortalt, er CAS Latency (eller CL), den "forsinkelse" der er internt i RAM-modulet (RAM-stangen), fra den bliver bedt om et stykke data, til den bliver leveret.
Så jo mindre CAS, jo bedre.
Men en anden faktor, der også har indflydelse på den teoretiske ydelse, er RAM-modulets hastighed, angivet i (M)Hz.
Teoretisk (ret meget teoretisk), kan to RAM-moduler yde ens, ud fra disse faktorer:
CAS 5 v. 1.000 MHz = CAS 6 v. 1.200 MHz
CAS 6 v. 1.200 MHz = CAS 7 v. 1.400 MHz
CAS 7 v. 1.400 MHz = CAS 8 v. 1.600 MHz
Derfor ser man også, at RAM-moduler m. høj hastighed og lav CAS, ofte koster kassen. Selve modulernes kvalitet har jo også indflydelse, og jo bedre kvalitet, jo mere ydelse kan man presse ud af dem.
Men! Og det er et meget stort m e n.
Ofte falder CAS, når hastigheden stiger, altså hvad der fysisk er muligt. Og den målbare forskel kan være ubetydeligt lille, når man sammenligner med prisen på modulerne.
Desmere, så overser mange ofte den mest oplagte faktor.
Nemlig, at det man betaler for dyre RAM, oftest bedre kan vise sig at være brugt på større kapacitet.
Hvis du spørger mig, vil jeg - naturligvis inden for rimelighedens grænser - altid vælge højere kapacitet, frem for høj hastighed eller lav CAS.
Det er, synes jeg, logisk hvis man tænker over det.
Køber man eks. 8 GB RAM, skal de, for at være lige så "effektive" som eks. 16 GB RAM, have dobbelt så stor hastighed eller dobbelt så lav CAS (igen, lidt teoretisk). Begge dele er to faktorer der påvirker prisen ret meget.
Så derfor ville jeg altid vælge eks. 8/16 GB billige og "langsomme" RAM, end tilsvarende dyre 4/8 GB RAM.
Der hvor RAM dog kan have en særdeles positiv effekt, er målbar, er i eks. benchmarks såsom SuperPi - hvor det netop er hastigheden med en lille belastning der måles.
Men i praksis kan det dog bedre betale sig at have "mange" RAM, end hurtigere RAM.
Så hvis man alligevel er villig til at bruge eks. kr. 1.000,- på nogle vilde RAM, ville jeg hellere bruge de samme penge på nogle lidt "tammere" RAM, men til gengæld større kapacitet 🙂