Superbruger
Tilføjet:
16-02-2012 13:28:55
Svar/Indlæg:
905/100
Jeg skal lige hælde lidt vand ud af ørerne. Udtrykke min frustration. Bitche over livets karma. osv osv 😕
Min dejlige maine-coon kat er idag afgået ved døden. Heldigvis gjorde han det inden jeg tog på arbejde, så jeg fik lov at se hvordan det skete. Og tilbragte de sidste 2 lykkelige minutter med ham...
Han led højst sandsynligt af HCM, som er en hjertelidelse der ofte ses i visse grene af Maine-Coon avlen.
Lidelsen kan ikke opdages, man kan ikke teste for den. Den viser sig først når det er for sent: Katten falder død om, lige pludselig! 😢
Han havde ikke haft et nemt liv. Han var så uheldig at blive adopteret af mig på det værst tænkelige tidspunkt; lige efter jeg havde begravet min morfar. Og det gik desværre ud over ham... Jeg havde slet ikke overskud til at lukke ham ind i mit liv. De første 3 måneder jeg havde ham, blev han ignoreret 100%. Og blev skældt ud, når han desperat skreg og hylede efter opmærksomhed.
Meget trist.....
Heldigvis blev jeg opmærksom på hvad jeg havde gjort, og dedikerede al min tid på at rehabilitere ham: Jeg sagde mit job op, og brugte 1½ år på at tæmme ham. Det lykkedes, heldigvis 🙂
Sidste år, i maj måned, flyttede jeg på landet med ham. Og han har aldrig været lykkeligere! Det var så dejligt at se ham blive rehabiliteret: Kærlig, kælen, opmærksomheds-søgende. Og 100% min kat 😀
Men idag var det slut. Han kom hen til mig, kiggede op på mig og sagde nogle mærkelige lyde der mest af alt lød som om han havde noget i halsen. Og så væltede han. Død på stedet.
Ingen tegn på smerte eller anspændthed - og dette glæder mig utroligt meget!
Jeg ved godt, at jeg lyder som the Crazy Cat-Lady, men han betød virkelig meget for mig.
Udover at han var "min lille baby", så havde jeg også investeret rigtig mange samvittigheds-følelser i ham.
Så idag er virkelig en trist dag for mig.