#14
Det er §10 og §11 der udelades, §9 gælder stadig.
Salgsfremmende foranstaltninger
§ 9. En salgsfremmende foranstaltning, herunder i form af tilgift, rabatmærker, rabat- og bonussystemer, præmiekonkurrencer og lign., skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren. Der må ikke i øvrigt udelades væsentlige oplysninger, herunder oplysninger om værdien af eventuelle tillægsydelser, som er egnet til mærkbart at forvride forbrugerens økonomiske adfærd.
Stk. 2. Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen.
§ 10. Ophævet.
§ 11. Ophævet.
Bekendtgørelse 1152 gælder stadig, da jeg formoder et 680 er mere end 1000,- kr værd ?
(Bekendtgørelse nr. 1152 af 16. december 1994 om fastsættelse af beløbsgrænser i konkurrencer)
I medfør af § 9, stk. 2, i lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring og § 1 i bekendtgørelse nr. 889 af 26. oktober 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til Forbrugerstyrelsen fastsættes:
§ 1. Lovens § 9, stk. 1, gælder ikke, hvis værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 100 kr. og hele markedsføringstiltagets samlede gevinstværdi ikke overstiger 1.000 kr.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for markedsføringstiltag, der især henvender sig til børn under 15 år. For sådanne markedsføringstiltag gælder lovens § 9, stk. 1, ikke, såfremt værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 5 kr. og hele markedsføringstiltagets samlede gevinstværdi ikke overstiger 50 kr.