-> #23
Mht. iværksætter, så er jeg fuldstændig enig med dig. Men, desværre så tror jeg sommetider, at manglende selvtillid (eksempelvis: god, lang uddannelse, men intet job at få alligevel) kan blive tolket som ugidelighed (alá de eksempler du kommer med).
Jeg har en hypoetese, vedr. 'de svage', som vi jo tit kalder dem. Og lad os være ærlige. Sammenlignet med den sociale og uddannelsesmæssige ballast de fleste danskere har, så ja, så står de svagt. Min hypoteste går på, at disse svage elementer forbliver svage, fordi måden hvorpå vi kommunikerer med dem, er forbeholdt mennesker der allerede har den sociale og uddannelsesmæssige ballast. Nu er jeg langt fra ekspert på området, men jeg har en idé om, at der i div. jobcentre, aktiveringspuljer osv. rent faktisk sidder mennesker, som vil disse svage det bedste, som rent faktisk yder en indsats, for at løfte de svage.
Men jeg tror at måden hvorpå man gør det er forkert. Men, så kommer vi ind på en helt anden debat vedr. arv og miljø, og den tror jeg oprigtig talt ikke at jeg er frisk nok til at tage online 🙂
Vedr. iværksætter. Så har jeg selv tænkt det. Men jeg er ikke iværksættertypen. Jeg er ikke udholdende, dum-stædig (i mangel af bedre ord, og tro mig, det er ment i allermest positive betydning) og forretningsteftig nok til at starte en virksomhed. Mine styrker ligger helt andre steder - eller, det bilder jeg mig i hvert fald ind.
Jeg har så uendeligt meget respekt for folk, der bare kan 'arbejde'. Folk der kan starte noget op, og følge det igennem til slut og selv dér blive ved med at forbedre. Det er alt lige fra folk der tager sig en lang og kedelig universitetsuddannelse, til folk der læser op til eksamen, til folk der stabler noget på benene som ikke kun kommer dem selv, men mange andre til gode - og samtidig holder målet for øje.
Måske jeg anerkender den indsats, fordi jeg aldrig selv har haft evnen (eller gidet det). Så, på dén måde, er jeg alletiders eksempel på en der bare følger strømmen og gør som alle andre. Ganske vist på min egen måde, men jeg tror ikke at jeg går ud med et brag og med en notits i dagbladene om mine store bedrifter. Mit eftermæle bliver nok en lille familie og nogle elever der vil huske mig som "ham der røg pibe og lugtede af sur gammel mand".
Jeg håber ikke på mere og forlanger vist heller ikke så meget derudover. Det er min ambition.
... nåja. Og så gentagende gange opfordre min kæreste og hendes veninde til at starte egen virksomhed, hvor jeg kunne blive ansat som kommunikationesmedarbejder. De virker dog ikke til at købe idéen. Jeg har også overvejet at droppe delen med "og så en lækker sekretær eller piccoline til mig?" 😀