Har et lignende problem med en laser printer. Den gik pludselig død, og ville ikke printe. Det var med de originale toner den kom med. Der var masser af toner tilbage, og havde ikke været brugt ret meget i den periode vi har haft den.
Tænkte at jeg ville prøve nogle andre tonere, så fandt et tilbud på inkclub. Men problemet var der stadig, så oprettede en rma sag der hvor vi havde købt den. De modtog den og meddelte at det var fordi der var brugt uoriginal toner. Det kunne jeg ikke forstå, da den døde med de originale i sat.
De sagde så at de havde repareret den, men på servicerapporten stod der at den bare var renset for støv fra uoriginale tonere.
Den virkede da den kom hjem, men kun ca. 10 sider, så døde den igen. Reklamationsretten udløber om 14 dage. Jeg har opgivet at gøre mere. De nægter at der er noget galt, men at jeg har brugt uoriginale tonere. Selvom at det ikke er en gyldig grund til afslag. Bare sure penge, og jeg handler ikke der igen.