#10 Fra newz.. 🙂
Ifølge kilder i den danske filmbranche, vil Netflix inden årets udgang lancere sin populære streaming-tjeneste til film og tv i Norden, og dermed blandt andet Danmark. Det skriver Politiken.
Tjenesten vil ikke komme til at byde på premierefilm, da distributionsselskaberne først og fremmest vil have indgået aftaler om deres bagkataloger af ældre film, som de i dag ikke rigtigt tjener penge på.
Hvis platformen med streaming af film bliver populær, kan der dog engang blive tale om, at det kan ændre på den nuværende måde, som nye film bliver lanceret på.
YouSee har annonceret, at de vil lancere en konkurrerende tjeneste i Danmark i løbet af efteråret, som skal benytte samme forretningsmodel. Firmaet er dog stadig glade for, at Netflix er på vej på markedet, da de mener, det vil gøre brugerefterspørgslen større.