Jeg har lidt svært ved at følge jeres tankegang. Hvad har sultne rollinger i Afrika at gøre med en Bugatti der ryger i vandet, en Ferrari-ejer der ikke kan koble til, en Viper-ejer der knuser sin bil og en Lambo-ejer der er lidt for ivrig i et lyskryds?
I øvrigt er jeg helt enig med #2. Hvorfor hjælpe alle andre, når her er nok at tage fat på herhjemme. Vi har måske ikke så mange sultne børn, men vi har gamle, ensomme mennesker, vi har folk der er ved at ryge ud af understøttelsen (og dermed en fare for at DE sulter), vi har ikke råd til at behandle psykisk syge godt nok, så de lever rundt i blandt os med div problemer til følge (ikke de syges skyld, selvom det er dem der laver problemerne). Vi har en hel del ballade med "de fremmede", sandsynligvis fordi de ikke er integreret godt nok fra start af (nu er det for sent for mange af dem). Hospitaler, politi, brandvæsen mangler også penge, det eneste der er rigeligt af er penge til motorveje i Jylland samt div ministres store frokoster, ulandshjælp, ministerpension, støtte til det kgl. teater og andet der (næsten) kun er for de rige. Så længe vi har så store problemer selv, så kan jeg heller ikke rigtig se, hvorfor vi skal sende penge ud af landet.
Meget kynisk kan man jo spørge sig selv:
Var man brutal, da man i 1971 gav mad til en sulten kvinde i Afrika, så hun overlevede? Havde hun "fået lov" at dø, så var der kun et dødsfald på samvittigheden.
Men nu fik hun hjælp, hun fødte 4 børn, hvoraf de 2 døde af sult, og de 2 andre voksede op, og fik hver 4 børn hvoraf de 4 af disse 8 døde. Nu er der så sket 6 dødsfald i stedet for 1, og de resterende overlevende sidder STADIG og sulter. 6 dødsfald, og endnu flere sultne, bare fordi man hjalp een, og de der overlevede har sikkert ikke haft et godt liv.
Ovenstående er et tænkt eksempel, men er nok ikke langt fra virkeligheden. Afrika slipper aldrig af med sult og borgerkrig, og det kan vi i lille Danmark ikke gøre en skid ved.