Jeg arbejder som frivillig, på et krisecenter for mænd (www.krisecenter.dk ), hvor mænd der af en eller anden grund har ondt i livet, det kan være psykisk/fysisk vold, skilsmisse osv., hvor de kan bo i en kortere periode, for at få hjælp til at komme tilbage på ret køl. Alle medarbejderne på stedet er ulønnede og vi får knap til driften fra stat og kommune, resten skal findes via sponsorater og fonde.
I foråret kom brugerne med en bøn til mig, om de ikke nok kunne få nogle bedre PC'ere og gerne nogle der kunne trække lidt spil, da de ofte har meget tid til overs, hvor de stort set kun kan se TV, hvis de ikke er heldige selv at have en god PC, men de fleste der bor hos os, er livet gået så skævt for at de stort set intet ejer, da de ofte har solgt alt i håb om at kunne blive i deres lejligheder/huse osv. til heldet vendte, hvilket det ikke gjorde.
Pt. har brugerne adgang til et par gamle packard bell, som bruger mandag formiddag på at starte op, eftermiddagen på at åbne browseren, for så at miste forbindelsen til netværket og gå ned. 🤣
Jeg har forgæves forsøgt siden sidste forår at skaffe midler til, at anskaffe ny PC'ere til vores beboere. Jeg har søgt alle IT-forhandlere og fonde jeg har kunnet komme i tanke om og har hver gang fået afslag. (Vi kan dog heller ikke tilbyde den helt store eksponering og reprænsenterer derfor nok ikke den store reklameværdi i virksomhedernes øjne, selvom sociale sponsorater viser sig mere effektive i befolkningen)
Min tanke var at der blandt de mange brugere herinde, måske, var nogen der lagde inde med noget ekstra hardware, som de alligevel ikke skulle bruge, som de kunne have lyst til at sponsorere til os, så vi kunne få samlet et par brugbare PC'ere, som også kunne trække lidt spil. Vi forventer bestemt ikke ultra high quality i de nyeste og tungeste spil, men blot at kunne spille spil som Diablo 3, med framerates på mere end 8. Så hvis du/i ligger inde med noget hardware du kan undvære, PSU, HD, en gammel Windows Vista, mus, skærm eller andet, så kan vi måske samle et par nogenlunde PC'ere, så vores beboere kan få deres ønsker opfyldt.
Sriv i tråden eller send en PM, hvis du/i har noget i kunne have lyst til at bidrage med, vi er taknemmelige for al hjælp, også hvis man gerne vil stå for samling/test af pc'erne og aflever dem hos os i Fredericia.
hvis i må modtage donationer i form af kontante beløb, så kunne folk donere det de nu havde lyst til. hvor i så selv kunne købe det i havde brug for. men jeg ved ikke om det er en løsning, i må bruge...
#1 Vi har til i Fredericia (adressen kan findes her www.mandekrisecenter.dk , lavede en fejl i første indlæg og kan ikke få lov at rette det nu) Men ring helst i forvejen, da der ikke er døgnbemandet med personale. Jeg er her selv mandag til onsdag 12:00 - 17:00
#2 Alt kan bruges, hvis bare vi kan få strikket 2 maskiner sammen der kan game lidt, så det kan sagtens bruges
#3 Vi må gerne tage mod kontante donationer og det gør vi også hvis folk tilbyder det, vi siger endda pænt tak 🙂 Idéen var dog ikke at indsamle penge til det, men ældre hardware, da jeg efterhånden har opgivet at finde pengene til det. Men har du (eller andre) lyst til at donere, så tager vi gerne imod donationer, så kan vi jo bruge de penge til at købe de stumper vi evt. kommer til at mangle, eller til indkøb af nogle spil.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Zero_x d. 29-01-2013 15:18:46.
I skal da skrive til Maersk. Larsen eller Kirk og tigge nogle penge eller få dem til at donerer et par maskiner. Eller nogen af de andre rige familier i landet... 😛
#6 Jeg tror jeg har skrevet 200 ansøgninger efterhånden og svaret er stort set det samme hver gang. Men havde vi nu haft en kendt til at bo der kunne få deres navn på TV, så havde det sikkert været meget let. Min konklusion kan kun være at "donationer" skal enten give afkast eller spare penge på reklameudgifter, der gives ikke ved dørene uden at man får noget tilbage. (det er kun vi andre der er dumme nok til at arbejde gratis 🤣 Men jeg er nu glad for mit "job" for det giver så meget andet i stedet)
Edit: Man kan jo så bare håbe for deres skyld, at de aldrig selv havner i en lignende situation, for modsat kvinder, så er der ingen faste tilskud til mænds krisecentre. Vi lever kun på andres godhed og hvad vi nu end kan søge af fonde osv., men bliver holdningen at ingen vil give, så er der heller ingen steder for mænd at tage hen.
Bonus info: Der er ca 10.000 tilfælde af vold mod mænd årligt, men kun ca 25 sengepladser i hele landet. Alternativt.. Ud på herberg, hvor der er aktive misbrugere og alkoholikere, så er man nemlig sikker på lige at få trampet på de, som allerede ligger ned og har det svært en sidste gang.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Zero_x d. 29-01-2013 16:34:51.
#9 😲 Det lyder da fantastisk. Hvis du har to PC'ere til vores brugere, så kører jeg hellere end gerne selv op og henter dem til dem, jeg har snart forsøgt i et år at få det til at lykkedes, og så sker det på under et døgn herinde, jeg er vildt overrasket, men også glad på vores beboeres vegne. Jeg taler lige med den daglige leder når jeg kommer på der over i dag kl 12, så sender jeg dig en PM efter jeg har talt med ham.
#11 Nu er jeg ikke den store tilhænger af Fjæsbogen, jeg har ikke de store problemer med spam, så jeg syntes egentligt ikke at jeg selv vil opsøge det.
Jeg ved ikke lige hvad der sidder dem. Men den ene er ikke en spille pc. Det er sikkert.
Den anden er nok noget med en x1900xtx eller X1950xtx og en eller anden cpu fra den tid. Så det er ikke noget highend. Og hvis jeg ikke husker helt forkert larmer de hvis ganske voldsomt. Og der er ikke OS på nogen af dem. Og de skal sikkert køre med XP pga. bios.
#15 Det er ikke for at virke utaknemlig, men så er vi nok ved at være derhenne af hvor maskinerne er ved at være for gamle, de skal jo helst kunne trækee nogle lidt nyere spil og de maskiner vi har nu er fra 2009, men er billige maskiner med lille HD, celeron CPU, onboard grafik og kun 1GB ram. og opgradering er ikke rigtigt en mulighed, det har Packard Bell sørget for 😕
De mænd der bor på stedet har jo samme interesser som vi andre, men har bare ikke midlerne til at købe selv, da de oftest mangler alt, også en bolig, som er 1. prioritet for dem alle, da de kun kan bo hos os en tidsbegrænset periode for at vi kan hjælpe flest muligt.
Her er hvad vi foreløbigt har samlet ind og vi er nu godt på vej. 🙂
4 GB DDR3 ram, 1 200 GB HD via PM
1 E6320 processor fra #2
AMD 1100t Asus crosshair IV formula 8 eller 16 GB ram (kan ikke huske hvor mange der er) Corsair HX1000 PSU Corsair 800D Case en win7 x64 pro samt en stak diske 250-1000 GB via PM
Nu er jeg jo bare en gammel mand og uvidende på mange områder - men ingen syntes at undre sig over et "krisecenter for mænd"?? Hvad i alverden bruges sådan et center til - hvorfor kommer mænd dér, hvis der da kommer nogen.
#22 Der er faktisk en del mænd i danmark der kommer på krisecenter, og jeg synes Zero_x forklarer det meget godt i det første indlæg.
Der findes ægteskaber for manden faktisk bliver dybt undertrykket, og til tider også får det at føle fysisk/psykisk, og det er faktisk et stigende antal det sker imod desværre.
Grunden til man ikke høre så meget om det er til dels fordi medierne har valgt at kører fokus på kvinderne, men også fordi mange mænd kontra kvinder har svært ved at udtrykke sig, og måske indrømme den er helt gal.
Har selv en kammerat der blev tævet af sin kæreste flere gange om måneden, og må indrømme i starten troede jeg det var gas, og simpelthen bare mente han overdrev, men blev sgu klogere. Kan dog heldigvis meddele at han er kommet videre og har fundet sig en der ikke er helt ude i skoven. :)
EDIT: Den der har doneret den store maskine, er hvad jeg vil kalde en hverdagshelt! Kæft det er stort! :)
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af CrixD d. 04-02-2013 18:28:27.
#22 Det er som 23 siger, der er en del mænd der årligt udsættes for vold i en eller anden form fra deres partner.
Statens Institut for folkesundhed, har netop udgivet en ny rapport på området (kan læses her http://www.si-folkesundhed.dk/... ) Heri kan man læse at det skønnes at der er omkring 10.000 tilfælde af vold mod mænd, begået af kvindelige partnere. Forskellen er blot at det, for de fleste mænd, er forbundet med stor skam at søge hjælp, eller anmelde en voldelig kæreste.
Man forestiller sig jo næppe følgende scenarie. Jørgen står og skifter bremser på en Toyota, nede på værkstedet, hvor han arbejder, så kommer kollegaen Jens hen til ham og siger, "Du Jørgen, min kæreste hun tæver mig, hun stikker mig tit en flad, eller spytter mig i ansigtet, hvis jeg så løfter hånden for at forsvare mig, så skriger hun at hun melder mig for vold hvis jeg slår hende."
I eksemplet bliver Jens udsat for både fysisk og psykisk vold, men, hvis han fortalte Jørgen det, så ville Jørgen sandsynelig fortælle det videre til de andre kollegaer og Jens vil blive stemplet som et skvat.
Det er et stort tabu, at mænd bliver udsat for vold, og jeg ved, at de gange medierne har forsøgt at skabe opmærksomhed på problemet, så er der ingen mænd, der har lyst til at stå frem, det er simpelthen for pinligt. Det ændrer dog ikke på at det kvinderne gør er ulovligt og det er ligeså skadeligt for mænd som kvinder at blive udsat for vold. Sidder manden i et forhold med 3 børn, hus og bil, så er der en masse han tager hensyn til, flytter han f.eks, så skal han af med 3 gange børnepenge, han skal stadig betale halvdelen til huset indtil det er solgt og hvad med børnene, vil hun lade ham se dem (det er de oftest truet med at de ikke får lov til), der skal findes et nyt hus/ny lejlighed, som også skal betales, de økonomiske konsekvenser alene er ofte så uoverskuelige, at han ikke ser anden udvej end at blive, det ser den type kvinder hurtigt og de udnytter ofte deres magtposition mere og mere, indtil manden bliver psykisk nedbrudt og havner i misbrug/selvmordsforsøg osv.. På krisecentret bliver vi opsøgt af både private, men også fra f.eks. psykiatrien, hvor mænd har været indlagt i kortere eller længere perioder, eller andre offentlige instanser de har været i forbindelse med efter at have været ofre for vold.
Nu er jeg jo bare en gammel mand og uvidende på mange områder - men ingen syntes at undre sig over et "krisecenter for mænd"?? Hvad i alverden bruges sådan et center til - hvorfor kommer mænd dér, hvis der da kommer nogen.
Det er alle de mænd der får tæsk af deres voldelige koner/kærester... Det er jo alle der er lige så primitive som kaninen, for han både bider og sparker igen... 🤣 🤣
Ej jeg har bare sørger for lejligheden står i mit navn, så aldrig mig der skal flytte, hvis der er problemer/uenighed... 😛
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 04-02-2013 22:53:09.
#25 Er i nu gift og har børn sammen som hun får forældremyndigheden over, så er det ligemeget hvem der står på lejekontrakten, den vil blive tildelt den der har mest brug for den i det tilfælde, dvs. hende med børnene.
#27 Den indstilling burde alle mænd have.. Min lejlighed, kan du ikke opføre dig ordentligt, så skrid! (voldelige mænd og kvinder, skal dog per automatik tvinges ud)
Hold da op for en gang mennesker, voldelige kvinder som mænd. Jeg er "gået glip" af udviklingen blandt kønnene med mit liv i udlandet. Taler mennesker ikke sammen, det er da ikke uværdigt at få tærsk, man kan jo ikke tæve alle. Det er uværdigt at blive.. men nu har jeg lært lidt mere om Danmark i dag. Jeg har så været heldig igennem mine 3 ægteskaber, hold da op.
Jeg tror mest af alt det er røverhistorie. Jeg har også hørt om en kvinde, som har banket hendes Eks med baseballbat. Jeg husker ikke historien mere, men hun virkede meget flink på overfladen. Det var oppe ved farlige Midtjylland. Jeg husker, at det var fra min tid i Picsolv firmaet. Efter denne historie, så viste jeg med sikkerhed hende skulle passe på med. Godt jeg ikke var ham, først fik han tæsk af en kammart. Bagefter af kæresten, som var hende skulle lære mig op. Nogle gange er bedre ikke vide for meget. Jeg spurgte hande for sjov om hun havde været hård ved eks. Jep det havde hun...
Jeg gider ikke voldig kvinder, de er ikke lige min type.
Jeg var heldig med tyskeren. Hun var ikke voldig, men mere mig 100% havde kontrollen over tingene. JEg havde også lige ind brugt 35 euro på få massage af nakke og ryg af god tysk kvinde.
Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Shadowhunter d. 05-02-2013 14:19:31.
Så er det mandag og jeg er tilbage på kontoret, har været uden internet i weekenden, så her er et tiltrængt BUMP.
1000 tak til de der har doneret foreløbig.
Her er status pt.
4 GB DDR3 ram, 1 200 GB HD via PM
1 E6320 processor (eller E5400) fra #2
AMD 1100t Asus crosshair IV formula 8 eller 16 GB ram (kan ikke huske hvor mange der er) Corsair HX1000 PSU Corsair 800D Case en win7 x64 pro samt en stak diske 250-1000 GB via PM
Håber på at vi kan finde de sidste stumper, så vi kan nå i mål.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Zero_x d. 11-02-2013 10:14:12.
Jeg har haft ferie, så jeg har ikke fået opdateret tråden i et stykke tid, men her kommer der lige en lille update.
Først og fremmest, 1000 tak til de der har doneret foreløbig.
Her er status pt.
4 GB DDR3 ram, 1 200 GB HD via PM
1 E6320 processor (eller E5400) fra #2
--------- ER MODTAGET PÅ KRISECENTERET --------- 1000 tak for donationen 😲
AMD 1100t Asus crosshair IV formula 8 eller 16 GB ram (kan ikke huske hvor mange der er) Corsair HX1000 PSU Corsair 800D Case en win7 x64 pro samt en stak diske 250-1000 GB via PM ------------------------------------------------
Så mangler vi bare lige de sidste stumper, så vi kan nå i mål.