Et generelt råd: ALTID ALTID ALTID kør RMA gennem den butik hvor du har købt varen. ALTID. Også selvom butikken selv forslår at du tager direkte kontakt til producenten, så skal du blankt afvise og bede dem om at gøre det (det er de forpligtiget til), også selvom de siger at det tager længere tid.
De skal afhjælpe problemet inden for hvad man kalder "rimelig tid" - hvilket normalt anses for at være 2-3 uger. Herefter bør sælger enten ombytte varen til en ny af samme model eller en tilsvarende, eller kreditere købsbeløbet.
Sælger kan dog bruge længere tid end 2-3 uger, såfremt det er noget du ikke bruger ofte.
Igen: Husk at du skal holdes skadesfri i forbindelse med reklamationen, hvilket vil sige at sælger skal afholde alle udgifter til fragt.
Og husk også at du er berettiget til fornyet garanti på hele produktet såfremt det ombyttes eller du får et nyt udleveret. Hvis f.eks. blæseren udskiftes, vil du kun være berettiget til ny garanti på blæseren.