-> #14
Har en veninde, som købte en bærbar computer - som 'demo'. Vi spurgte specifikt, om computeren havde været brugt (andet end at den havde stået fremme i forretningen).
Hun købte, efter min vejledning, computeren i den tro, at den blot havde været pakket ud af kassen og sat frem i butikken.
Efter noget tid, begynder den at opføre sig lidt sært, og kort tid efter gik den ned. Efter at køre noget recovery på hendes harddisk opdager vi, at der ikke kun havde været (op til flere) tidligere brugere, men en af butikkens ansatte havde brugt den på en ferie - eller, antageligvis haft den med på ferie, da vi fandt billeder af ham og hans familie.
Vi vender tilbage til butikken [Elgiganten] og udfritter en af sælgerne om det nu kunne passe. Vi var ikke blevet oplyst om, at computeren havde været solgt før, at den havde været i taget i brug, og om det var politik at lade butikkens ansatte bruge computerne til private formål.
Han nægtede kategorisk, og påstod, at vi stod og løj. Jeg blev lidt muggen og bad om at tale med butikschefen eller en anden ansvarshavende, og det gerne måtte gå hurtigere end jeg fik forbindelse til div. presse og foretog eventuelle juridiske foranstaltninger.
Der gik 3 minutter, så stod butikschefen der, meget stor i slaget og om vi nu var klar over hvad der var rigtig og forkert.
Jeg sagde intet til ham, men gik blot hen til en af de computere der stod fremme i forretningen (koblet op til div. skærme), satte en DVD-skive i drevet og trykkede på "slideshow".
Han skulle ikke se særligt mange af feriebillederne (både de lødige og de mindre lødige), før han bad mig stoppe forestillingen og følge med ham ind på sit kontor.
Her fik vi at vide, at han ikke ville se nogle af de billeder eller historien offentliggjort i medierne, mod at min veninde fik valget imellem at få refunderet hele beløbet (så hun kunne gøre med pengene hvad hun ville - eks. købe en computer i en anden forretning) eller få et tilgodehavende som hun kunne bruge på hvad hun ville i forretningen [underforstået: Elgiganten], eller hvad der i princippet svarede til en blankocheck til indløsning i butikken.
Efter lidt betænkningstid, valgte hun den sidste løsning, fik en rigtig fin computer, med serviceaftale, tilbehør og andre småting (mener det i alt svarede til ca. det dobbelte af det oprindelige beløb).
Selvom det startede skidt, blev det alligevel godt (og, efter min mening, helt retfærdigt). Men jeg ved reelt ikke, om hun havde stået lige så stærkt, hvis ikke vi havde været i stand til at dokumentere vores antagelser 🙂