Hey all
En lille historie, fra den virkelige Verden - om hvordan TV-serier kan ødelægge det for folk som os.
Fik en computer ind, for et års tid siden, der kørte mildest talt elendigt. Faktisk, så fungerede den slet ikke.
Jeg får computeren overbragt (af et kvindeligt bekendtskab), med følgende beskrivelse (ca.):
"Ja. Den kører jo ikke så godt. Den lukker ned konstant, blæseren kører for fulde gardiner, nogle gange efter en halv- til en hel time, nogle gange efter et minut. Når den så starter op, siger en alt muligt. Jeg har prøvet at køre sådan noget reparation, men når jeg kommer ind, er der ingenting, og mine programmer fungerer ikke. [Navn] sagde, at du var god til computere, så tænkte om ikke du kunne kigge lidt på den?"
Umiddelbart, så var der flere ting i den beskrivelse der fangede min opmærksomhed. Først og fremmest delen med, at den lukkede ned af sig selv. Jeg tænkte først på varme. Men at der skulle være et interval på ca. en time virkede usandsynligt. Måske den var gået ned efter eks. en time, og hun forsøgte at åbne den igen, så den var lukket ned det med samme.
Uanset hvad, var det ikke godt for computeren.
Da hun så siger, at hun har forsøgt at køre noget "reparation", tænker jeg med det samme "recovery" - hvormed det også ville give mening at hendes ting var forsvundet.
Heldigvis havde hun backup af sin musik og billeder på en ekstern harddisk. Men det var ikke grundet rettidig omhu, det var simpel paranoia om, at - som hun sagde "når man ser TV, kan de jo altid hacke computeren". Hendes logik var derfor, at når harddisken sad "udenfor" computeren, kunne den ikke hackes.
... mjaeh 😐
Anywho 🙂
Jeg sagde til hende, at jeg nok skulle kigge på den, men at det nok ville tage en weekends tid før jeg kunne sige noget fornuftigt om hvad der var i vejen.
Hun kigger på mig, kigger på computeren, kigger på mig, kigger på computeren, tager en dyb indånding og siger: "Men. Jeg troede, at du kunne finde ud af sådan noget."
Lidt overrasket siger jeg til hende "mjaeh... altså. Hva' mener du? Man kan jo ikke bare sådan kigge på en computer og finde ud af hvad der er i vejen i løbet af 30 sekunder. Altså, jo. Måske hvis den er blevet smadret med en hammer, kan man sige 'den ligner noget der er blevet smadret med en hammer' - men derudover, så tager det gerne lidt tid. Også at fikse den 🙂"
Hun holder en lille kunstpause og siger:
"Det gør det da ikke på CSI!"
... ja ok, truntenlil. Men nu er jeg hverken en TV-serie med et millionbudget, der gør brug af montage-klip *IRL*, eller i besiddelse af alle programmer og værktøjer til den slags. Recovery-programmer tager nu en gang den tid recovery-programmer gør, og hvis du har kørt gendannelse flere gange, bliver opgaven bare desto mere kompliceret.
Jeg siger til hende: "Desværre. Så tager den slags lidt mere tid i virkeligheden. På TV har man ikke flere timer til at vise en statusbar, som langsomt kører frem. Så ville folk jo hurtigt zappe væk."
Hun ser mistroisk på mig, med store øjne og siger:
"Du kunne jo bare sige til, hvis du ikke kan finde ud af det, i stedet for at finde på!"
... hun fik lov til at gå igen, med sin computer 😴