-> #0
Jeg synes ikke selv specielt meget om hybriderne. Det er som om, at man har taget det der er det værste ved begge "platforme", og samlet det i ét kamera.
Man køber et dSLR, fordi man vil have et "værktøj". En anden faktor er jo også ergonomien.
Man køber et kompaktkamera, fordi man vil have et point and shoot. En anden faktor er jo også, at man gerne vil have et kompakt kamera.
Hybriderne (ligesom ultrazoom-modellerne) er så lige præcis det modsatte af ovenstående.
For små, til at være ordentligt ergonomiske og for store til at være nogenlunde kompakte.
Så er der hele spørgsmålet om billedkvalitet, og det er nok dér jeg er mest i tvivl, for de tager jo rent faktisk gode billeder. Men, det kan man også med et alm. kompaktkamera, og vil man ikke printe dem ud hele tiden, kan sågar en moderne telefon også godt leve op til ens behov.
Det bedste kamera, er ikke det du køber eller det med de bedste specifikationer. Det bedste kamera, er det du har med dig [hele tiden].
Jeg har selv et dSRL, men det går jeg ikke rundt med til hverdag. Jeg bruger det til "større opgaver", ferie, fester, o.lign.
Men husk på, at du altså ikke køber et mini dSLR når du køber en hybrid. Du køber et kompaktkamera, med et SLR-objektiv. Det er selvfølgelig positivt, hvad angår billedkvalitet osv. - men jeg forbeholder mig nu stadigvæk kritisk over for konceptet, ligesom ultrazoom-modellerne.
Derudover, så er den ubetingede fordel ved dSRL, at billedsensoren (som udgangspunkt) er større. Det er den ikke nødvendigvis i hybriderne 🙂