-> #14
Jeg er ret enig med #10. Brug evt. integreret grafik, og fokusér på meget og hurtigt lager.
Grunden til at plugins kan trække tænder ud, er ikke altid pga. CPU'ens ydelse, men fordi de sampler fra det samme sted på en disk, skal skrive til et andet og måske bruge det samme sample flere gange.
RAM, og masse af det, kan selvfølgelig afhjælpe det lidt. Men til musikproduktion (hvis det er seriøst?), ville jeg fokusere på hurtigt lager. Opdeling og backup af samme.
Prøv at tænke i en mission critical tankegang, og sæt dig i hans sted.
Når han arbejder med musik, og måske endda med betalende kunder, hvad er så det værste der kan ske - set fra perspektivet med computeren?
Ok. Folk kommer i studiet, og indspiller tingene, måske kun én gang, måske flere gange, måske der bare var lige det der ene take, som var helt perfekt. Måske en brainstorming, lidt jam, noget, der bare var super.
Hvad er det værste der kan ske? At tingene forsvinder. Så sørg for backup, gerne real-time, og sørg for at det fungerer!
Dernæst: Skal udstyret være en begrænsning i arbejdssituationen?
For mit vedkommende (laver lidt billede, video og 3D), er det ikke så stort et problem. Jeg har ikke betalende kunder, og det foregår derfor primært på hobby-niveau. Men det ændrer ikke på, at de ting der kræver tænder, sker efter den kreative proces har fundet sted - det er nemlig dér jeg renderer.
Sådan fungerer musikproduktion ikke. Der foregår tingene som regel real-time, om så det er med studie eller man bare sidder og leger derhjemme på værelset med noget "umpti umpti".
Hvad kan være begræsende faktor dér? Det er primært programmets (dertilhørende plugins) adgang til deres kildemateriale - så find på en løsning der er rimelig hurtig, uden at være urimeligt dyr.
Så skal der beregnes, og hvis ikke din kammerat har et væld af break-out, rack o.lign. så foregår det nok på selve computeren/CPU'en.
Den skal have lov til at gemme sine samples: RAM
Det skal vises på en skærm, men ikke nødvendigvis i ray traced real-time, så han kan fint nøjes med eks. et HD4000 (eller hva' de nu hedder).
Men, alfa og omega er altså, at computeren ikke larmer, og hvis du læser mit forslag til prioritering:
Backup
Hurtig (stor mængde) lager
CPU
RAM
Grafik
Så vil du se, at harddiske/SSD udgør en førsteplads. Det vil sige, at du bør nok være opmærksom på støjsvage løsninger, til lageret. Jeg kan ikke anbefale en NAS - men vil i stedet foreslå et par interne harddiske (lager/scratch, optagelser og output måske), og ditto eksterne, som du så kan backup'pe til med mellemrum.
CPU'en er ret ligegyldig, hvis du spørger mig. Alt over en Core 2 Duo E8xxx/Quad Q9xxx vil være ganske fint til de flestes behov, og jeg kender proffer der arbejder med væsentligt mindre. Men jeg tror, at eksempelvis en Core i5 2500 el. i7 2600 vil være ganske fint, både nu, og fremover.
RAM, så meget som muligt (+8 GB af slagsen) - især hvis programmet og dertilhørende plugins kører en kombination af 32- og 64 bit.
Grafik: Som sagt, han kan højest sandsynligt nøjes med den indbyggede i CPU'en 🙂
Håber det kunne bruges.