Projekt Desk MK I | Samlet og i drift

Case-modding d.  12. oktober. 2013, skrevet af Vognen
Vist: 23160 gange.

Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
12-10-2013 21:38:23
Svar/Indlæg:
411/38
Hej alle her på HWT.dk. Så er jeg ved at gå i gang med et nyt moddingprojekt. Mit sidste var et P180 mini, kan ses her http://hwt.dk/Forum/326564/Cas... , men kabinettet har en del børnesygdomme efter "operationerne" og det har det ikke for godt mere.

Desk MK I
sponseret af



Projektet startede som noget for at behage min ekskæreste. Efter jeg havde ombygget min gamle sag af et Antec P180 mini, med al lazer, UV lys og alle verdens herligheder, begyndte hun at blive træt af at se på kabinettet hele tiden. På det tidspunkt havde jeg browset en del på forskellige modding sites for inspiration, og en ting der fangede min opmærksomhed var skrivebordene. Jeg begyndte at overveje, hvordan jeg ville have mit til at være, og hvilke behov jeg havde. Dette er, hvad jeg endte med :







Det er en temmelig basalt design , og planen er at tilføje en skuffe under hardwareområdet, men da jeg ikke ved hvor dyb hardwarerummet skal være, jeg har udelukket det fra tegningen i sketch-up. Jeg vil gerne lave en akrylcase til at sætte bundkortet indeni, så PSU, vandkøling, og alle fans, bortset fra de to til tre der skaber luftstrømmen inde hos hardwaren, er skjult for øjet.
Jeg har allerede en bordplade, som jeg har tænkt mig at bruge til dette projekt. Planen er at slibe det ned og farve det med en grå -ish brown for at skabe nogle kontrast til den matte sorte farve jeg har planlagt male møblet i.

Lad os nu komme til den interessante del af en worklog: billeder!
Jeg er heldig at arbejde hos en snedker / tømrer. Han er en gammel, dygtig mand, der ved alt om snedkerarbejde der er værd at vide. Jeg snakkede lidt med ham om min plan, og han tilbød at hjælpe mig med at skære pladerne ud.



Her er saven der skulle bruges til at skære pladerne ud. Jeg brugte den ikke selv. Det kræver en smule erfaring vil jeg mene.



Alle pladerne skåret ud, lige til at gå i krig med



Jeg lånte den her fætter på arbejde og fik alle pladerne transporterede hjem.



Første ting at gøre var at tegne en grov skitse af, hvad jeg ville fræse ud.



Og her er hvordan det ser ud efter der er blevet fræst ud. Det var en smule mere indviklet end jeg troede, og jeg var egentlig ikke super tilfreds med resultatet, men det vil gøre.





Det næste jeg havde gjort var at downloade en skitse af en 360 rad fra Aquatuning hjemmeside. Jeg skar midten ud og markerede hullerne til fans og airflowspace og brugte det til at måle hvor der skulle skæres.





Her er hvordan det endte ser skåret ud. Resultatet er blevet godt, men jeg tror jeg vil skære ud med stiksaven, før jeg bruger overfræseren.

Det var det for nu. Lige nu er jeg på udkig efter et sted hvor jeg kan få noget mesh uden at skulle betale en formue, det er fandme dyrt!

Jeg håber I vil være interesseret i at følge mig igennem projektet. Konstruktiv kritik er selvfølgelig mere end velkommen. Spørgsmål er yderst velkomne, og jeg skal svare så hurtigt jeg kan!

PS: Hvad vil I mene er en passende dybde til hardwareområdet?? Jeg tænker på at lave 1-2 cm. til kabelføring og det får mig til at tro, at 20 cm sammenlagt dybde vil være nok. Er det helt forkert??


Tråden blev redigeret 7 gange, sidst af Vognen d. 18-05-2014 11:58:54.
Invzr
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2013 21:42:36
Svar/Indlæg:
1229/130
Fix lige billederne så man kan se dem i selve tråden 🙂


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
12-10-2013 21:52:54
Svar/Indlæg:
411/38
#1 - Så er det ordnet 🙂 Der var lidt problemer med html-koderne


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2013 10:49:02
Svar/Indlæg:
7263/260
Det ser rigtig godt ud 🙂!. Har du tænkt over om du vil have glas plade eller?.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
13-10-2013 18:45:14
Svar/Indlæg:
411/38
#4 -> Jeg har overvejet om jeg skal have glasplade, men jeg tror det vil komme til at virke lidt for voldsomt 🙂 Hele ideen med bordet er at computeren skal kunne gemmes lidt væk. Men p.t er planen at bruge overfræseren til at lave et vindue i den bordplade jeg allerede har ... bare så man kan se det vigtigste 😉


BEAR
 
Overclocker
Tilføjet:
13-10-2013 19:59:38
Svar/Indlæg:
208/25
Skal nok blive NICE! 🙂


mazlink
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2013 20:38:19
Svar/Indlæg:
743/13
Jeg ville nok flytte bundkortet, så stikkene kommer direkte ud på bagsiden af skrivebordet i stedet, men ellers ser det ud til at være et frækt projekt. Min far havde samme idé en gang til sine 4 medarbejderes maskiner, det blev dog aldrig til noget...


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
21-10-2013 17:57:08
Svar/Indlæg:
411/38
Så blev det tid til en lille opdatering igen! 😲

Jeg havde ledt efter mesh i et stykke tid, men eftersom jeg ikke kunne finde det helt rigtige endte jeg med, at bide i det sure æble og købe noget på nettet. 200 danske dollars kostede det mig at købe en plade på 500x500 mm. fra Coolerkit. De skal dog have ros, for jeg havde pakken allerede dagen efter jeg bestilte det 🙂






Jeg fik tegnet op på pladen og hev vinkelsliberen frem, det har jeg dog ikke lige nogle billeder af.

Næste skridt var at hive metalfilen og metalboret til bore-skruemaskinen frem.




Og til sidst et tjek om de passede ind i hullerne ... og det gjorde de heldigvis




Det næste jeg fik lavet er "radiatorarmen". Jeg havde på forhånd fået skåret pladerne ud tidligere, så det var sådan set bare at sætte det hele sammen med skruer.







Jeg er sikker på det nok skal blive rigtig godt det her! Det kan jeg mærke 😀

Lige p.t leder jeg efter et GTX 680 til sli, en ekstra Laing DDC pumpe for ekstra pumpepower, og så jeg kan undervolte dem lidt.

Og vigtigst af alt går jeg og overvejer hvad bundkort jeg skal have. Lige nu kigger jeg rigtig meget på et ASUS Maximus VI Formula. Det har indbygget trådløst netkort og det er et kæmpe plus, men jeg ved ikke om der er andre kort jeg måske overser? Forslag er derfor meget velkomne

- Vognen


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Vognen d. 21-10-2013 17:57:42.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
21-10-2013 17:59:45
Svar/Indlæg:
411/38
#6 Det havde jeg også tænkt på, men planen er at lave al kabelføring indvendigt i selve møblet. Jeg laver en indvendig "kasse" til bundkortet så skærmstik o. lign. ikke kan ses. Derudover vil jeg også kun lave vindue over området hvor bundkort og harddisks er placeret 🙂


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
27-10-2013 14:39:20
Svar/Indlæg:
411/38
Så kommer der en opdatering mere. Jeg havde for første gang i lang tid en lørdag hvor jeg ikke skulle arbejde/havde arbejdet fredag nat, og siden solen skinnede udenfor tænkte jeg, at jeg ville give den gas og få ordnet alt det jeg kunne.

Der skulle laves huller til ventilation i skuffearrangementet, så det var det første jeg gik i gang med. Jeg prøvede at lave det i omvendt rækkefølge af hvad jeg gjorde sidst, altså skære ud først og derefter bruge overfræseren.





Det gik egentlig rigtig godt, og resultatet er meget bedre end første gang jeg gjorde det. Nogen mester med sådan en fætter bliver jeg dog aldrig. Jeg lavede 2 x 120 huller i den ene side og 3 x 120 i den anden, så der kan skabes rigeligt med airflow.





Efter at have ordnet det der støvede trak jeg mig indenfor i værkstedet og fandt min nye bedste ven frem. Det er altid dejligt med noget arbejdsmusik





Her er et billede af alle delene der skal bruges i projektet. Indtil videre har det dyreste faktisk været det mesh jeg har brugt. Heldigvis var der dog nok til hele møblet.





Fik skruet de første 3 ting sammen. Heldigvis var det hele i vatter




Næste var, at få den sidste side på. Og så så det hele pludselig lidt mere fuldendt ud





Jeg er så heldig at have et rigtig lækkert computeranlæg, men subwooferen fylder en del, og den er bare herre upraktisk at have liggende på gulvet.




Jeg tænkte "Hvorfor ikke lave plads i bunden til den, så den kan ligge i møblet?". Jeg havde et par stumper tilovers, så det var hurtigt klaret. Den måler ca. 38 cm. i bredden og 22 i højden, så der var rigeligt med plads til både subwoofer og skuffe. Her til sidst er lige et billede af hvordan det ser ud. Nu kommer det store arbejde med at få spartlet, slebet, malet, lave skuffe og få lavet et "frontpanel" så jeg kan tænde for den computer der engang skal i.





- Vognen


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Vognen d. 27-10-2013 14:40:13.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
29-11-2013 18:36:37
Svar/Indlæg:
411/38
Så er det vist ved at være tid til en opdatering af hvad jeg har gang i 😀 Det er længe siden der sidst er sket noget, men jeg er blevet sagt op på mit arbejde og så står jeg foran en flytning til København på søndag. Det skal nok blive godt, men de ting har gjort, at jeg ikke har haft tid til at arbejde på mit projekt.



Først og fremmest er jeg glad og stolt over at kunne meddele, at Aquatuning har valgt at hjælpe mig med at færdiggøre projektet. De har tilbudt mig en pæn rabat på alle deres egne produkter, og det er jeg meget glad for! Aquatuning er et ret kendt mærke, og i mine øjne tilbyder de, især på deres radiatorer, de bedste produkter til pengene. De hjælper mig med fittings, en radiator, temperatur sensorer og LED-lys af forskellig slags. Endnu en gang tak til dem 🙂

Den sidste opdatering viste, at jeg var blevet færdig med selve møblet. Jeg har haft en travl uge, og eftersom jeg ikke længere har et arbejde der skal passes har jeg haft masser af tid til at arbejde på møblet. Det første jeg gjorde var, at spartle alle skruehuller og ujævne overflader over. Efter at have ladet det tørre en dags tid blev det pudset over med sandpapir.



En af hovedtingene ved projektet er, at jeg gerne vil føre al kabelføring indvendigt. Det inkluderer strømkablet til PSU'en, skærmen og skrivebordslampen. Det betyder også, at jeg skal have trådløst net af en art. Jeg har købt et 3-pins vægmonterbart strømstik som jeg savede ud til med stiksaven og lidt hjælp fra boremaskinen. Forhåbentlig betyder det mindre kabelspaghetti og det skulle gerne gøre det lettere at støvsuge omkring skrivebordet.



Dagen efter modtog jeg en pakke! En pakke jeg havde ventet på længe, og det var lidt som en tidlig juleaften at modtage den. 🤣

Den indeholdt bl.a. en Alphacool NexXxoS UT60 360 radiator. Den kommer til at være i loop med min XT45, og sammen burde de tilbyde mere end rigeligt kølepower til at holde alt hvad jeg kunne forestille mig at smide efter dem nede i temperatur 😀



10 x 13/10 compression fittings i sort nickel, et t-stykke og en kugleventil til en drainport. Jeg har dog ikke besluttet hvor den skal være endnu.
http://i73.photobucket.com/alb...

En tænd/sluk-knap så jeg kan få gang i dyret når tidspunktet kommer, et temperaturdisplay til frontmontering og 3 LED-strips i blå, hvid og UV



Til at teste LED'erne og displayet kom min gamle PSU ud fra pensionering. Den har fulgt mig længe, men den løb tør for juice da jeg opgraderede mit grafikkort til det jeg har nu.



Liv i lys og display





Alle LED'erne i den blå og hvide virker ikke, men jeg har købt dem som b-stock, meget billigt, og de er 240 cm. lange, hvilket betyder jeg sagtens kan korte dem af og stadig have mere end rigeligt til det jeg skal bruge.

Siden jeg havde fået alle de sidste ting jeg skulle bruge for, at færdiggøre det udvendige fik jeg hurtigt lavet frontpanelet og grundet hele møblet





Det stod og tørrede natten over, og i dag fik det første gang maling. Jeg har valgt en grå jeg synes er rigtig lækker, og jeg håber den kommer til at stå godt sammen med den lak jeg har tænkt mig at bruge på bordpladen(tænk valnødde-brun) 🙂





Og til sidst er der lige et hurtigt billede af farveforskellen mellem møblet og det mesh jeg har købt. Jeg er fan! 🙂



Hvad mangler jeg stadig? At give det hele 2. gang maling i morgen, at slibe det ned og beslutte om det skal have et 3. lag. Finde akrylplader i en frosted/halv-gennemsigtig hvid, men enten skal jeg købe en hel plade på 2500x1200 mm. eller nøjes med en gennemsigtig fra det lokalebyggemarked som jeg så må finde på et eller andet med.

Jeg har været heldig at lave nogle, synes jeg selv, gode handler. Jeg har fået skaffet mig et ekstra GTX 680, og jeg er i gang med at købe en vandblok der matcher den der sidder på mit nuværende kort. Derudover har jeg købt 4 Corsair SP120 Quiet Edition blæsere. De var helt nye, lå i ubrudt emballage, og jeg fik dem til en rigtig favorabel pris, så jeg er mere end tilfreds med det køb også.

Jeg er stadig ved at overveje hvilken hardware jeg skal putte i maskinen. Jeg er dog nået frem til, at en i5-4670k nok er vejen frem, men hvilket motherboard jeg skal vælge er stadig et spørgsmål. Lige p.t hælder jeg dog mest til et ASRock Extreme 6/ac da det kommer med et gratis 3.5" USB 3.0 front panel og et indbygget .ac wifi-netkort.

Som altid er I velkomne til at smide en kommentar, kritik, spørgsmål eller hvad I nu lige skulle have lyst til at skrive

-Vognen


(FIH)TheDon
 
Overclocker
Tilføjet:
29-11-2013 20:57:26
Svar/Indlæg:
225/13
😲


ICE-Cool
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2013 22:56:55
Svar/Indlæg:
3799/43
Det ben ser nu lidt skrøbeligt ud i forhold til resten, hvis jeg var dig havde jeg valgt et tykkere ben. du får da heller ikke så meget benplads hvis at det bord skal stå op af en væg.
Det ser da fedt ud kan godt lide at du har så meget plads til radiatoren og at det er indbygget og materiale valget er da også meget praktisk i forhold til metal.


canny
 
Superbruger
Tilføjet:
30-11-2013 00:38:28
Svar/Indlæg:
1500/79
Monterer du bare bundkortet på et udskåret kabinet ? :)


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
30-11-2013 14:33:46
Svar/Indlæg:
411/38
#12 -> Jeg havde også mine betænkeligheder med benet, men ham der hjalp mig med udskæringen af alle pladerne sagde, at et 50x50 mm. ben ville være rigeligt. Det sidder fast med en stor skrue, og går det helt galt må jeg finde på noget andet 🙂 Mht. benpladsen bliver skrivebordet 60 cm. dybt, og jeg kan godt lide at sidde lidt væk fra bordpladen så jeg håber det går. Ellers må jeg, igen, finde på en løsning 🤣

#13 -> Planen var egentlig at lave en "ramme" af akrylplader, men hvis jeg ikke kan finde ud af det/det er for svært, så er det da et godt forslag du kommer med. Det vil jeg huske på 🙂


Fearless
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2013 22:02:27
Svar/Indlæg:
4536/104
#0 ser sku godt ud.

Jeg ville vælge følgende hardware at suplere op med, hvis du har råd/mulighed for det osv.

1: Core I7 4770k (da du vel skal beholde møblet + dets hardware opsætning længst muligt og ikke gider lave små udskiftninger hen af vejen).

2: 4*8gb DDR3 1866-2133mhz ram.

3: Det mobo du selv har kig på lyder fino, ellers så gå efter gigabyte da de har udvidet garanti gennem HWT.

4: Såfremt muligt brug en 120-250-500 gb ssd til system drev og et eventuelt spil lager, det vil du virkeligt ikke fortryde.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
04-12-2013 12:53:46
Svar/Indlæg:
411/38
#15 Jeg har en i7'er på nuværende tidspunkt, og jeg er nået frem til, at til mit behov er det langt overkill at have sådan en. Jeg laver slet ikke nok 3d-rendering eller noget video redigering der kan retfærdiggøre jeg bruger 2200 kr. på en processor 🙂

Det kunne også være lækkert med 32 gb ram, men, igen, jeg har p.t 8 gb i min nuværende maskine, og det er sjældent jeg nogensinde bruger over 6. Ram er jo desværre ikke helt billige mere. 🤣

Penge er desværre lidt en mangelvare da jeg blev sendt hjem fra arbejde. Det var som ufaglært i en tømmervirksomhed, og vinter = mindre arbejde. Derfor er jeg nødt til at se realistisk på hvad jeg har behov for og hvad jeg har råd til 🙂


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
01-03-2014 22:02:43
Svar/Indlæg:
411/38
Nu skal der vidst til at være lidt liv i den her build-log igen! 🤣

Jeg har over de sidste godt og vel 3 måneder tjekket både HwT og HOL for gode tilbud op til flere gange om dagen! Det har nu givet bonus, og jeg har langt om længe fået samlet mig lige præcis det setup jeg gerne vil have. Fælles for tingene er, at de alle er lettere brugte, men det betyder jo ikke at de er dårlige dele 🙂

Det første jeg vil vise frem er mit nye motherboard. Oprindeligt havde jeg kigget på et AsRock Extreme6/ac, men valget faldt alligevel på et MSI Mpower Z87, som jeg i øvrigt havde i tankerne allerede fra starten



Til at sidde i bundbrættet har jeg købt mig en I5-4670k. dMITIj som jeg har købt den af har haft den oppe og køre 4400 mhz på 1.25v, så jeg glæder mig til at prøve kræfter med overclocking selv, og se hvad jeg kan få den op på 🙂



Et ekstra GTX 680 til at køre i SLi med mit nuværende. Det skulle kunne klare div. spil i 1080p de næste par år endnu



På HOL fandt jeg en gut der solgte en Swiftech MCP35X til bare 250 kr. Den fik jeg fingrene i, og den skal køre i dobbelttop med min nuværende Laing DDC-1T 18w. Planen er at undervolte dem så jeg kan få samme pumpekraft, men med lavere støjniveau



Af ram fik jeg fingrene i et lækkert 16 gb 4x4, 1866 mhz, cl9-sæt G.Skill Ripjaw .... oooooog da jeg var ude ved sælger "kom jeg til at købe" en Samsung 840 120 gb. Jeg blev simpelthen for fristet af at prøve Raid 0 af, og at udvidde min SSD plads til 240 gb 🤣



Mit sidste køb er nok også det køb jeg er mest glad for. Jeg faldt over skærmen inde på HOL, og selvom jeg ruinerede mig selv ved at købe den var jeg bare nødt til at have fingrene i den. Personligt synes jeg det er den bedst designede skærmserie, ever, og jeg har drømt om sådan en siden de kom frem i 2011. Så nu sidder jeg og gamer på en fantastisk Samsung S27A950D skærm!



Det var alt hvad der var for i dag. I morgen laver jeg en opdatering med lidt mere håndværk i. Jeg havde simpelthen bare for meget lyst til at dele alle mine "nye" ting med jer andre 😀

- Vognen



... men lige for at holde jeres interesse er der her en teaser 😉



Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Vognen d. 01-03-2014 22:05:19.


Tahiti
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-03-2014 22:39:45
Svar/Indlæg:
2676/147
Super lækre ting!

Har selv samme skærm, og den er sq lækker ;)

Glæder mig til at se mere imorgen! 😳


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
02-03-2014 22:07:02
Svar/Indlæg:
411/38
Så er dagen ved at være gået, og jeg lovede jo endnu en opdatering i weekenden. Derfor må jeg hellere få smidt den op 🤣

Jeg har købt mig noget grøn UV-maling på nettet til at lave lidt ændringer på nogle af tingene. Det første der kom under kærlig behandling var de gule dele på kølerne på bundkortet. Her er det billede af de afmonterede blokke. Gule, ikke just det der vil passe ind i mit tema.



Efter en gang maling og tørretid er de dog endt med at se helt godt ud 🙂 I samme omgang gav jeg 3 sata kabler samme tur. Så kan jeg slutte mine harddiske til og stadig holde farvetemaet. Personligt synes jeg det ser for fedt ud, og jeg glæder mig til at kunne smække det hele sammen! 😎




Et af de spørgsmål der er blevet stillet er "hvad har du tænkt dig at gøre med motherboardet?" ... Well nu har jeg endelig nogle billeder jeg kan vise, og forklare hvad jeg rent faktisk har haft i tankerne 😲

Jeg har lavet et motherboardtray af akrylplader, og limet dem sammen med en hjemmelavet lim bestående af små stykker akryl opløst i acetone. Det giver en super holdbar lim, og styrken er ud over alt hvad jeg havde forstillet mig.



Det tog et stykke tid at få skåret/boret ud til motherboard og grafikkort, men i sidste ende fik jeg dog det hele på plads.



Oooooog lige nu ligger akryk"kassen" udenfor og tørrer efter den første omgang spraymaling.



Det kommer til at tage et stykke tid, at male det hele. Sidste gang jeg spraymalede noget gav jeg det alt for meget maling ad gangen. Det har jeg tænkt mig at lave om på denne gang. Planen er, at påføre et jævnt lag over 3-4 gange. Det tager som sagt længere tid, men samtidig skulle det gerne give et langt bedre resultat


En ting jeg ikke har vist er mit forsøg på at male mine ram heatsinks. Det er dog stadig i forsøgsstadiet, så I må vente lidt med at se billeder af det 🙂


På genlæs næste gang...

-Vognen


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
09-03-2014 12:06:39
Svar/Indlæg:
411/38
Igen har jeg haft en travl weekend. Jeg skal nok poste en masse fede billeder inden længe, men her er lige en teaser 😉


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2014 17:47:38
Svar/Indlæg:
7263/260
Det ser godt ud!. Vi glæder os til at se meget mere 🙂.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
18-05-2014 11:47:50
Svar/Indlæg:
411/38
... og så gik der gudhjælpemig to måneder inden jeg fik taget mig sammen til at lave en opdatering. 🤣

Skrivebordet har efterhånden kørt i et godt stykke tid, og jeg må sige, at for pokker hvor er der power på den maskine!

Jeg vil ikke sige så meget, men blot lade billederne tale for sig selv. Jeg samlede hele systemet, og fik hældt væske på. Det blev leaktestet kun med et enkelt problem omkring en temperatursensor, men bortset fra det var der ingen utætte fittings eller andet bøvl.













Sådan fik skrivebordet faktisk lov til at stå indtil i går. Det skete på grund af en kombination af manglende værktøj, manglende tid, manglende motivation og dårligt vejr til udendørs arbejde.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
18-05-2014 11:57:52
Svar/Indlæg:
411/38
Nå, men i går var det simpelthen så godt vejr, og jeg fik så dårlig samvittighed over at have lånt en overfræser og ikke få den brugt, at jeg tog mig sammen og fik lavet det sidste på skrivebordet. 🙂

Jeg fik slæbt bordpladen ud i haven, og fik hurtigt tegnet et mål til udskæringen og boret 4 huller til stiksaven





Jeg havde som sagt lånt en overfræser, og den og jeg indgik en fredsaftale om ikke at ødelægge det for mig så tæt på målstregen, hvis blot jeg var sød og ikke skældte den ud.



Det gav et nogenlunde resultat, og kanterne fik jeg rettet helt til med en fil 🙂



Der blev skåret en 3 mm. plexiglasplade ud, og den passede præcis ned i(som den gerne skulle)





Det var egentlig den sidste ting jeg manglede at lave. Skrivebordet er nu færdigt, og det er end overraskende tæt på det jeg havde forestillet mig.
Jeg har taget nogle afsluttende billeder, men de retfærdiggør slet ikke hvor fedt skrivebordet ser ud om aftenen i mørke. Jeg regner derfor med at bøffe en af mine venners kamera, et Canon 600D, og få taget nogle "ordentlige" billeder 🙂











kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-05-2014 20:48:19
Svar/Indlæg:
704/19
Måske nogle temps samt oc resultater ville være på sin plads? Men det er rigtig flot lavet :)


#25
p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-09-2014 23:32:46
Svar/Indlæg:
3100/53
Det er sku blevet meget coolt!

Men du skal have lavet nogle dedikerede intakes og outtakes til dine blæsere. Luften kan ikke rigtigt komme ind eller ud af kabinettet. Som hovedregel skal du have det samme antal blæsere der suger ud, som der suger ind.

F.eks i din bundkort afdeling, der burde du smide en blæser i fronten eller siden (ind til dine ben).

Ligeledes med de blæsere der sidder på dine radiatorer. Der er ikke rigtigt noget sted luften kan komme ud så vidt jeg kan se :D

Men det ser coolt ud! Også dejligt at se at du kun har lavet det i det bagerste stykke, og så i en afdeling for sig selv til højre. Har aldrig været stor fan af at man brugte hele bordet, da det så bliver monster tykt, og ikke er til at sidde ved.


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
06-09-2014 09:05:34
Svar/Indlæg:
853/71
Respekt. Det ser super fedt ud. Personligt ville jeg nok have minimeret lyset i den, men det er så bare mig.