Envejsventil til luft?

Luftkøling d.  02. november. 2013, skrevet af E2X
Vist: 16576 gange.

E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-11-2013 09:46:11
Svar/Indlæg:
4018/217
Er der nogen der ved hvor man kan få envejsventiler til 120mm blæsere? Eller skal man ud i at lave en selv?

Jeg har nemlig fået fat i en 10,8kW UPS som jeg skal lydisolere. Der sidder to 120mm blæsere på hver 15watt som larmer ret meget. Når UPSen står i standby køre kun den ene blæser hvilket medføre at næsten al luften rygter ud af den anden blæser. Min ide er at enten skifte den ene blæser eller få den til at køre langsommere men stadig have det samme luftflow igennem UPS´en ved at forhindre at luften slipper ud af den anden blæser og kun går igennem UPS´ens kølesystem.

Jeg har før set sådan et system til rum opvarmning.
Det bestod af tyndt plastik, en smule kraftigere end det som bruges i sorte sække som var skåret på langs og monteret på et gitter. Når luftflowet gik den "rigtige" retning åbnede plast lamellerne sig og lod luften passere, men når luftflowet skiftede retning blev lamellerne presset ind mod gitteret og blokerede for luften. Så vidt jeg kunne se ydede dette system ikke et særligt stort modtryk da systemet brugte det naturlige luftflow i bygningen uden brug af blæsere.

Jeg har uden held forsøgt at søge på google efter det, men det er ret svært når jeg ikke ved hvad det hedder.


Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af E2X d. 02-11-2013 09:49:11.
olna
 
Superbruger
Tilføjet:
02-11-2013 10:19:18
Svar/Indlæg:
157/2
lamelventil hedder dem der bruges til huse, men de er vel for kraftige.


M.Thomsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-11-2013 11:42:00
Svar/Indlæg:
4112/53
Det er jo lige som dem på lokums ventilatoren du har siddende i huset.
Ned i dit lokale byggemarked, så kan du find dem dér højst sandsynlig.

Du kan også selv lave en, ved at smide en klassis "spider" grill på afgangen af blæseren, og så tage noget 20-50µ plastik (Edit: F.eks. fra en kraftig frysepose) og hænge på afgangen af blæseren, så opnår du den samme effekt, til lav pris.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af M.Thomsen d. 02-11-2013 11:42:48.


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-11-2013 12:06:49
Svar/Indlæg:
4018/217
#1 Det er ikke en lamelventil jeg skal bruge. Den er jo ikke lige så tynd i det som sort plastikpose.

#2 Lige netop. De sidder også der. Må lige ned og se om jeg kan købe en i Silvan. Det vil dog ikke undre mig hvis jeg bliver nød til at købe en hel lukums ventilator for at få fat i det jeg skal bruge. Ellers må jeg lige kigge på nogle fan grills som kan moddes lidt 🙂 Tak