-> #11
For at svare på dit spørgsmål i #0 først, så ville jeg blot supplere med, at vi altså også kiggede på Skoda i lang tid - da vi skulle have bil.
Vi endte dog med at købe en KIA Cerato 1.5 CRDi '05 som vi, med en enkelt undtagelse, har været ekstremt glade for 🙂
Vi har kalkuleret med ca. kr. 500,- pr. måned. Det er til uforudsete, dæk, olie(filter) o.lign.
Vores samlede budget sagde, at vi kunne have bil for omkring kr. 4.500,- (alt inklusive), uden vi ville sidde for hårdt i det. Desværre, så indbefatter vores regnskab ikke refusion/kørselsgodtgørelse, så det kan godt snyde lidt.
Bottom line er dog, at vi pt. ligger på kr. 4.985,-/md.
Det fordeler sig således (i gennemsnit): kr./md.
Brændstof: kr. 1.335,-
Drift: 2.369,-
Afbetaling: kr. 1.280,-
Samlet: kr. 4.985,-
Drift dækker bl.a. over poster som indtil videre er:
iPone/iPad-lader (m. kabel)
Autostol
USB-lader
Viskere, for
Brandslukker
Advarselstrekant
Startkabler
Solskærme
Elastrikker m. krog
Sprinklervæske
Foldekniv m. gummigreb
FM-sender (iPhone/iPod)
5W/30 motorolie 2x 4L
Oliefilter
Kølervæske (gul), 5L
Pæresæt (nummerplade)
Vinterhjul
Derfor vidste vi også godt, at vores drift nok ville snyde lidt. I det store billede, så har vi rykket lidt rundt på tingene, fordi bilen er væsentligt billigere - km/L - end vi havde regnet med, faktisk ca. 12 % bedre.
Til gengæld har vi kørt en del mere end budgetteret, og så har vi "engangsudgiften" i form af dæk og fælge her til vinter.
Fraregner man bilens anskaffelsespris, afgifter, osv. - men dog inkluderer vinterhjul o.lign. - så er vi landet på ca. kr. 965,- pr. måned.
Minus udgifterne til vinterhjul, som vi jo regner med at kunne køre på et par år endnu, lander vi på kr. 553,- pr. måned.
Vores oprindelige budget var på kr. 500,- Så jeg synes ikke at kr. 53,- ved siden af, er så slemt.
Det er dog værd at pointere, at det jo kan variere alt efter bilens stand osv. - men det er min (ringe?) erfaring, at mellem kr. 500-750,- om måneden, er ganske fint. Det kan være højt, for nogle, og alt for lavt, for andre. Det passer dog ret godt med, hvad jeg har brugt på de biler jeg selv har haft i tidens løb 🙂