NoNig
#0
Hey all
For tre år siden, postede jeg denne tråd på forum: http://hwt.dk/Forum/304638/Lae...
Nu hvor jeg er på 4. og dermed sidste år (og i gang med at skrive min bacheloropgave) følte jeg måske at det var på tide at gøre "regnskabet op", som man siger.
Har min holdning ændret sig?
Egentligt ikke. Det kan jo være både godt og skidt. Jeg er dog måske i højere grad nået til erkendelsen af, at det jo ikke nødvendigvis er alle mine medstuderende som får jobs, eller jeg selv, for den sags skyld.
Overordnet set, er jeg stadigvæk lidt rystet over det faglige niveau. På en lang række områder, synes jeg der er noget dybt ironisk i, at følgende parametre er det vi selv skal ud at undervise i:
- gruppe-/samarbejde
- konfliktløsning/-håndtering
- informationssøgning og vurdering heraf
- disponeret arbejdsindsats
- brug af IT
... som, måske, er noget af det vi er rigtigt dårlige til i forvejen.
Jeg kan, naturligvis, ikke tale på vegne af alle lærerstuderende i hele landet og jeg ved da også godt, at virkeligheden er en anden. Men, lad mig lige hurtigt opridse mit "CV", for de 3,5 år jeg har gået på læreruddannelsen.
Mine liniefag:
- matematik
- fysik/kemi
- historie
Hvad har jeg så lavet, ud over at være lærerstuderende? Tjoh...
Her er en liste, over de råd og udvalg jeg har siddet i, samt eventuelle tillidsposter:
Lokalt, Skive:
- Caféen, formand
- DSR/LL-klubben, næstformand og formand (vores lokale "elev"-råd)
- Studierådet (ledelse, medarb., studerende)
- Fællesrådet (ledelse, medarb., studerende, interessenter og DLF)
- Studieudvalg (studiefagligt udvalg)
- Praktik/PR (det ligger lidt i navnet)
Regionalt, VIA University College (Region Midt):
- Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen i VIA
- VIA-DSR, næstformand og formand (professionshøjskolens studieråd)
- Bestyrelsesrepræsentant i VIA University College
Nationalt:
- Bestyrelsesrepræsentant i Lærerstuderendes Landskreds
- MVU-netværket/FTF-stud.
Derudover:
- ad. hoc. råd og udvalg og div. arbejdsgrupper
- revy
- musical
- tutor
Og så, alle de andre "hey, kan du tage med til?"-møder og konferencer.
Nåja, så fik vi jo en søn i midten af '12, men det har jo som sådan ikke så vildt meget at gøre med min læreruddannelse.
Man kan vist roligt sige, at jeg har holdt mig selv beskæftiget. Men, jeg har følt, at det var en nødvendighed. Ikke på den der "jeg gør det fordi jeg kan", men mere "jeg gør det, fordi der ikke er andre der gør [det]".
Mine karakterer er hæderlige, har et snit på 10.6, så jeg brokker mig bestemt ikke.
Når nu jeg skriver ovenstående, så ved jeg godt, at det kan virke som "pral". Men det synes jeg nu ikke det er. Det er mere for at sige til mig selv, og nok også andre, at jeg har engageret mig i min uddannelse på en anden måde end at være en af dem der "bare dukker op" og modtager "forkyndelsen".
Ser jeg tilbage, så synes jeg, at jeg har gjort det 'ok'. Jeg har ikke været stresset, jeg har ikke lagt mere i det end jeg havde tid og lyst til - men det blev gjort, og tingene er blevet overdraget på en måde som jeg gerne vil stå ved.
Hva' så med selve studiet?
Jamen, ud af ovenstående, kunne det jo godt se ud som om, at jeg ikke har haft tid til at være studerende. Det er dog direkte imod min egen opfattelse af det. Faktisk, så tror jeg ikke, at jeg har været en bedre studerende, end da jeg tonsede fra møde til møde, skulle læse dagsordener, bilag, og så også lige litteraturen til næste dags undervisning som jeg heller ikke skulle med til, fordi der var møde et andet sted i landet.
Mine karakterer taler dog for sig selv. Ser man bort fra KLM (Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab), hvor jeg snakkede om UFO'er (Ancient Aliens, er åbenbart ikke en plausibel perspektivering til verdensopfattelser) og fik 7, jamen så har alle mine karakterer været hhv. 10 og 12.
Min påstand er, at de mennesker jeg har mødt, igennem det jeg har lavet ved siden af studiet, i høj grad har været med til at fokusere mine anstrengelser og på dén måde, nok været den bedste studiegruppe jeg nogensinde har haft og kendt. De er alle, så godt som uden undtagelser, mennesker som jeg nyder at arbejde sammen med og være i nærheden af. De er dygtige, engagerede og så lærer man en rigtig god ting af at være i nærheden af dem: At skulle få sit budskab ud, hurtigt og præcist. Det har været særdeles praktisk, især til prøverne, fordi man jo indirekte har "øvet sig" på de spørgsmål og kommentarer der nu måtte komme - man perspektiverer i højere grad.
Det faglige niveau, er jeg stadigvæk lidt skuffet over. Men, det er jo kun mig selv der kan hive det op - men det er stadigvæk frustrerende at sidde til undervisning (pt. historie) med folk der tror at vi i dag er langt mere intelligente end de var for 150 år siden, og som ikke kan kende forskel på Hitler og Struensee (ikke faktuelt, men overdrivelse fremmer forståelsen).
De pædagogiske fag, har til gengæld fanget min interesse, og i særdeleshed det paradoks som mange af mine medstuderende udviser. Eksempelvis i form af: "Man skal lære at tænke selv og perspektivere sin viden, det står der nemlig i den bog jeg lige har læst."-agtigt.
Jeg ved godt, at det er nemt for mig at pege fingre og jeg siger heller ikke, at jeg har alle de rigtige svar. Men, med de ting jeg har lavet ved siden af, så får man bare et bredere perspektiv, og jeg tror at mit største udbytte af det har været, at jeg kan se hvor mange ting der bare er ubetydelige i det store billede. Det er min klare overbevisning, at jeg bliver en bedre lærer på grund af det.
Er min holdning til læreruddannelsen (og dens studerende) så ændret?
Både og.
Mange af de ting, som jeg betragter som personlige værdier, har enorm betydning for ens kommende virke som lærer. De holdninger jeg påpegede for tre år siden, eksisterer stadigvæk blandt mange. At alt over bestået var "spildt arbejde" (vel at mærke sagt, af kommende lærere, som skal ud at beggrunde over for fremtidens skolebørn hvorfor man skal anstrenge sig for at få bedre/gode karakterer). At børnene bare skal rette ind, fordi "jeg er læreren og jeg ved bedst" især "fordi, jeg har jo taget den her uddannelse."
På andre områder, så må jeg sige, at læreruddannelsen har været det helt rigtige. Jeg ramte den på det rigtige tidspunkt i livet, jeg har lært en masse, jeg har lavet en masse og nu glæder jeg mig faktisk også til at komme ud at undervise fremtidens poder.
De pædagogiske fag (psykologi, pædagogik og almen didaktik) har givet mig en masse ting. Jeg har nok fået mest ud af psykologi og pædagogik, når det kommer til stykket, men almen didaktik giver mig i det mindste nogle begrundelser at læne mig op ad.
Undervisning skal, for mig, give mening. Alt hvad man bruger tid på, skal give mening. Det skal også give mening for dig, såfremt du får kæmpet dig igennem denne svada, at bruge tiden på dette indlæg.
Hvis ikke det giver mening, så gider man det ikke. Man er bare ikke motiveret.
Jeg tror, og nu tager jeg de helt store briller på - så beklager mine dækningsløse antagelser, at en stor del af "problemet" er mening (og motivation).
Det er min, i mangel af bedre ordvalg, "mission", at få ting til at give mening. Ikke bare på et lavpraktisk-fagligt niveau (hvordan løser jeg dette regnestykke?), men på et større plan. Hvorfor bruger vi de symboler vi bruger (i matematik), hvad skal vi bruge matematik til (kulturteknik), hvor kommer matematik fra (historie) osv. osv. osv.
En form, for fagligt funderet åndelighed i lærergerningen.
Jeg savner andet og mere end det der "vi skal jo alle være her, og vi skal alle være med"-ideologien, som jeg altid har haft det svært med. Det er, i min optik, ikke begrundelse nok, at læreren synes det kunne være hyggeligt hvis alle var venner og sad i rundkreds.
Jeg synes, at det fedeste, som lærer, må da være at introducere en mening, at noget giver mening, og give eleverne evnen til at have en mening. En oplyst, ikke-moraliseret, mening.
- men!
Det har jeg ikke set ret meget af på læreruddannelsen. Men, jeg kan genkende det, i de dybt professionelle og engagerede medstuderende, som jeg har mødt over hele landet.
Nu håber jeg bare, at det er sådan nogle som dem der får job og ikke alt for mange af dem der mener "alt over 2, er spildt arbejde", "sådan har vi altid gjort" eller "når du siger, at jeg skal 'lukke vinduet', er det så på computeren eller det på væggen?"
Og moralen er?
En ting jeg altid har haft med i bagagen er: "Lær af acceptere tingenes tilstand, eller gør selv noget for at ændre dem." - samt en ting jeg har lært undervejs: "Gør din pligt. Kræv din ret." - hvilket gælder i flere aspekter.
En lærerstuderende har, i min optik, meget lidt at forlange, hvis man som minimum ikke har gjort en indsats for at prøve. For at oversætte det til "HwT.dk's", må det svare til folk som spørger uden at google selv. Jeg har, alle dage, haft meget lidt til overs for folk der siger: "Jamen, jeg har...", når det er så alarmerende tydeligt, at det har de bare ikke.
Man kan derimod sige: "Jeg har prøvet, men forstod ikke..." - hvilket jeg har langt nemmere ved at acceptere.
På samme måde, ville jeg heller ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis ikke jeg kunne sige til mig selv "jeg er utilfreds med forholdene på mit studie" og følge det op med "men i det mindste prøvede jeg..."
Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 17-02-2014 12:22:00.
For tre år siden, postede jeg denne tråd på forum: http://hwt.dk/Forum/304638/Lae...
Nu hvor jeg er på 4. og dermed sidste år (og i gang med at skrive min bacheloropgave) følte jeg måske at det var på tide at gøre "regnskabet op", som man siger.
Har min holdning ændret sig?
Egentligt ikke. Det kan jo være både godt og skidt. Jeg er dog måske i højere grad nået til erkendelsen af, at det jo ikke nødvendigvis er alle mine medstuderende som får jobs, eller jeg selv, for den sags skyld.
Overordnet set, er jeg stadigvæk lidt rystet over det faglige niveau. På en lang række områder, synes jeg der er noget dybt ironisk i, at følgende parametre er det vi selv skal ud at undervise i:
- gruppe-/samarbejde
- konfliktløsning/-håndtering
- informationssøgning og vurdering heraf
- disponeret arbejdsindsats
- brug af IT
... som, måske, er noget af det vi er rigtigt dårlige til i forvejen.
Jeg kan, naturligvis, ikke tale på vegne af alle lærerstuderende i hele landet og jeg ved da også godt, at virkeligheden er en anden. Men, lad mig lige hurtigt opridse mit "CV", for de 3,5 år jeg har gået på læreruddannelsen.
Mine liniefag:
- matematik
- fysik/kemi
- historie
Hvad har jeg så lavet, ud over at være lærerstuderende? Tjoh...
Her er en liste, over de råd og udvalg jeg har siddet i, samt eventuelle tillidsposter:
Lokalt, Skive:
- Caféen, formand
- DSR/LL-klubben, næstformand og formand (vores lokale "elev"-råd)
- Studierådet (ledelse, medarb., studerende)
- Fællesrådet (ledelse, medarb., studerende, interessenter og DLF)
- Studieudvalg (studiefagligt udvalg)
- Praktik/PR (det ligger lidt i navnet)
Regionalt, VIA University College (Region Midt):
- Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen i VIA
- VIA-DSR, næstformand og formand (professionshøjskolens studieråd)
- Bestyrelsesrepræsentant i VIA University College
Nationalt:
- Bestyrelsesrepræsentant i Lærerstuderendes Landskreds
- MVU-netværket/FTF-stud.
Derudover:
- ad. hoc. råd og udvalg og div. arbejdsgrupper
- revy
- musical
- tutor
Og så, alle de andre "hey, kan du tage med til?"-møder og konferencer.
Nåja, så fik vi jo en søn i midten af '12, men det har jo som sådan ikke så vildt meget at gøre med min læreruddannelse.
Man kan vist roligt sige, at jeg har holdt mig selv beskæftiget. Men, jeg har følt, at det var en nødvendighed. Ikke på den der "jeg gør det fordi jeg kan", men mere "jeg gør det, fordi der ikke er andre der gør [det]".
Mine karakterer er hæderlige, har et snit på 10.6, så jeg brokker mig bestemt ikke.
Når nu jeg skriver ovenstående, så ved jeg godt, at det kan virke som "pral". Men det synes jeg nu ikke det er. Det er mere for at sige til mig selv, og nok også andre, at jeg har engageret mig i min uddannelse på en anden måde end at være en af dem der "bare dukker op" og modtager "forkyndelsen".
Ser jeg tilbage, så synes jeg, at jeg har gjort det 'ok'. Jeg har ikke været stresset, jeg har ikke lagt mere i det end jeg havde tid og lyst til - men det blev gjort, og tingene er blevet overdraget på en måde som jeg gerne vil stå ved.
Hva' så med selve studiet?
Jamen, ud af ovenstående, kunne det jo godt se ud som om, at jeg ikke har haft tid til at være studerende. Det er dog direkte imod min egen opfattelse af det. Faktisk, så tror jeg ikke, at jeg har været en bedre studerende, end da jeg tonsede fra møde til møde, skulle læse dagsordener, bilag, og så også lige litteraturen til næste dags undervisning som jeg heller ikke skulle med til, fordi der var møde et andet sted i landet.
Mine karakterer taler dog for sig selv. Ser man bort fra KLM (Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab), hvor jeg snakkede om UFO'er (Ancient Aliens, er åbenbart ikke en plausibel perspektivering til verdensopfattelser) og fik 7, jamen så har alle mine karakterer været hhv. 10 og 12.
Min påstand er, at de mennesker jeg har mødt, igennem det jeg har lavet ved siden af studiet, i høj grad har været med til at fokusere mine anstrengelser og på dén måde, nok været den bedste studiegruppe jeg nogensinde har haft og kendt. De er alle, så godt som uden undtagelser, mennesker som jeg nyder at arbejde sammen med og være i nærheden af. De er dygtige, engagerede og så lærer man en rigtig god ting af at være i nærheden af dem: At skulle få sit budskab ud, hurtigt og præcist. Det har været særdeles praktisk, især til prøverne, fordi man jo indirekte har "øvet sig" på de spørgsmål og kommentarer der nu måtte komme - man perspektiverer i højere grad.
Det faglige niveau, er jeg stadigvæk lidt skuffet over. Men, det er jo kun mig selv der kan hive det op - men det er stadigvæk frustrerende at sidde til undervisning (pt. historie) med folk der tror at vi i dag er langt mere intelligente end de var for 150 år siden, og som ikke kan kende forskel på Hitler og Struensee (ikke faktuelt, men overdrivelse fremmer forståelsen).
De pædagogiske fag, har til gengæld fanget min interesse, og i særdeleshed det paradoks som mange af mine medstuderende udviser. Eksempelvis i form af: "Man skal lære at tænke selv og perspektivere sin viden, det står der nemlig i den bog jeg lige har læst."-agtigt.
Jeg ved godt, at det er nemt for mig at pege fingre og jeg siger heller ikke, at jeg har alle de rigtige svar. Men, med de ting jeg har lavet ved siden af, så får man bare et bredere perspektiv, og jeg tror at mit største udbytte af det har været, at jeg kan se hvor mange ting der bare er ubetydelige i det store billede. Det er min klare overbevisning, at jeg bliver en bedre lærer på grund af det.
Er min holdning til læreruddannelsen (og dens studerende) så ændret?
Både og.
Mange af de ting, som jeg betragter som personlige værdier, har enorm betydning for ens kommende virke som lærer. De holdninger jeg påpegede for tre år siden, eksisterer stadigvæk blandt mange. At alt over bestået var "spildt arbejde" (vel at mærke sagt, af kommende lærere, som skal ud at beggrunde over for fremtidens skolebørn hvorfor man skal anstrenge sig for at få bedre/gode karakterer). At børnene bare skal rette ind, fordi "jeg er læreren og jeg ved bedst" især "fordi, jeg har jo taget den her uddannelse."
På andre områder, så må jeg sige, at læreruddannelsen har været det helt rigtige. Jeg ramte den på det rigtige tidspunkt i livet, jeg har lært en masse, jeg har lavet en masse og nu glæder jeg mig faktisk også til at komme ud at undervise fremtidens poder.
De pædagogiske fag (psykologi, pædagogik og almen didaktik) har givet mig en masse ting. Jeg har nok fået mest ud af psykologi og pædagogik, når det kommer til stykket, men almen didaktik giver mig i det mindste nogle begrundelser at læne mig op ad.
Undervisning skal, for mig, give mening. Alt hvad man bruger tid på, skal give mening. Det skal også give mening for dig, såfremt du får kæmpet dig igennem denne svada, at bruge tiden på dette indlæg.
Hvis ikke det giver mening, så gider man det ikke. Man er bare ikke motiveret.
Jeg tror, og nu tager jeg de helt store briller på - så beklager mine dækningsløse antagelser, at en stor del af "problemet" er mening (og motivation).
Det er min, i mangel af bedre ordvalg, "mission", at få ting til at give mening. Ikke bare på et lavpraktisk-fagligt niveau (hvordan løser jeg dette regnestykke?), men på et større plan. Hvorfor bruger vi de symboler vi bruger (i matematik), hvad skal vi bruge matematik til (kulturteknik), hvor kommer matematik fra (historie) osv. osv. osv.
En form, for fagligt funderet åndelighed i lærergerningen.
Jeg savner andet og mere end det der "vi skal jo alle være her, og vi skal alle være med"-ideologien, som jeg altid har haft det svært med. Det er, i min optik, ikke begrundelse nok, at læreren synes det kunne være hyggeligt hvis alle var venner og sad i rundkreds.
Jeg synes, at det fedeste, som lærer, må da være at introducere en mening, at noget giver mening, og give eleverne evnen til at have en mening. En oplyst, ikke-moraliseret, mening.
- men!
Det har jeg ikke set ret meget af på læreruddannelsen. Men, jeg kan genkende det, i de dybt professionelle og engagerede medstuderende, som jeg har mødt over hele landet.
Nu håber jeg bare, at det er sådan nogle som dem der får job og ikke alt for mange af dem der mener "alt over 2, er spildt arbejde", "sådan har vi altid gjort" eller "når du siger, at jeg skal 'lukke vinduet', er det så på computeren eller det på væggen?"
Og moralen er?
En ting jeg altid har haft med i bagagen er: "Lær af acceptere tingenes tilstand, eller gør selv noget for at ændre dem." - samt en ting jeg har lært undervejs: "Gør din pligt. Kræv din ret." - hvilket gælder i flere aspekter.
En lærerstuderende har, i min optik, meget lidt at forlange, hvis man som minimum ikke har gjort en indsats for at prøve. For at oversætte det til "HwT.dk's", må det svare til folk som spørger uden at google selv. Jeg har, alle dage, haft meget lidt til overs for folk der siger: "Jamen, jeg har...", når det er så alarmerende tydeligt, at det har de bare ikke.
Man kan derimod sige: "Jeg har prøvet, men forstod ikke..." - hvilket jeg har langt nemmere ved at acceptere.
På samme måde, ville jeg heller ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis ikke jeg kunne sige til mig selv "jeg er utilfreds med forholdene på mit studie" og følge det op med "men i det mindste prøvede jeg..."
Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 17-02-2014 12:22:00.
#1
Jeg har undervist i nu over 6 år 7-10. klasse i biologi, matematik, geografi og samfundsfag. Jeg har dog ikke læst til lærer men læst biologi på KU, og jeg underviser på en privatskole.
Det jeg har mødt på min skole er både engagerede lærere og langt hen af vejen også meget motiverede elever og god opbakning fra forældre. (Ja, det hjælper at være en bogligt orienteret privatskole). Vi har i hvert fald ikke en tradition for at det er godt nok at "nøjes" med en lav karakter. På den anden side må man også indse at det ikke er alle der bliver mestre i matematik lige gyldigt hvor hårdt man knokler, og der skal man jo ikke føle sig mindre hver hvis bare man har gjort en fornuftig indsats. Og når både lærere, forældre og elever tager undervisningen seriøst, bliver det også langt sjovere at gå i skole.
Vær dig selv når du skal undervise, og find ud af hvad der virker og hvad der ikke virker for dig. Forskellige lærere kan nogle forskellige ting, og derfor er der ikke nødvendigvis en stil/pædagogisk tilgang som virker for alle.
Men det lader til at du har en god fagkombination + du er mand + har lavet mange andre ting, så du får nok ikke det store problem med at få et job. Dog kan det godt være en ide at begynde at søge allerede nu, og ikke først når alle de andre begynder at blive færdige.
Det jeg har mødt på min skole er både engagerede lærere og langt hen af vejen også meget motiverede elever og god opbakning fra forældre. (Ja, det hjælper at være en bogligt orienteret privatskole). Vi har i hvert fald ikke en tradition for at det er godt nok at "nøjes" med en lav karakter. På den anden side må man også indse at det ikke er alle der bliver mestre i matematik lige gyldigt hvor hårdt man knokler, og der skal man jo ikke føle sig mindre hver hvis bare man har gjort en fornuftig indsats. Og når både lærere, forældre og elever tager undervisningen seriøst, bliver det også langt sjovere at gå i skole.
Vær dig selv når du skal undervise, og find ud af hvad der virker og hvad der ikke virker for dig. Forskellige lærere kan nogle forskellige ting, og derfor er der ikke nødvendigvis en stil/pædagogisk tilgang som virker for alle.
Men det lader til at du har en god fagkombination + du er mand + har lavet mange andre ting, så du får nok ikke det store problem med at få et job. Dog kan det godt være en ide at begynde at søge allerede nu, og ikke først når alle de andre begynder at blive færdige.
#2
#0
Som de unge skriver: Tldr 😎 😛
Som de unge skriver: Tldr 😎 😛
#3
#0
Som de unge skriver: Tldr 😎 😛
+1. 😳
#4
#0
Jeg ved ikke hvorfor, men tænke på fagforeninger osv.
Jeg ser dit cv. Du er formand, som skal finde løsninger osv.
Fedt, at du for en uddannelse. Husk på, at du har ret til dagpenge fra dag 1. Lønnen svare til fuldløn i stil med du havde et arbejde. 🙂
Du vil få fuld løn fra en start af, selv om du skulle være arbejdsløs. Det er noget af gode ved at bo i Danmark 😀
Ud over dette, så har også lært en masse.
Jeg fejlede selv min mellemlange uddannelse.
Jeg fortiden holder ferie, men arbejdede i December. Da jeg igen manglede penge, som ufaglært til en fin løn.
Løn ville aldrig være i nærheden af de penge ville få havde gennemført min uddannelse.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 17-02-2014 12:59:14.
Jeg ved ikke hvorfor, men tænke på fagforeninger osv.
Jeg ser dit cv. Du er formand, som skal finde løsninger osv.
Fedt, at du for en uddannelse. Husk på, at du har ret til dagpenge fra dag 1. Lønnen svare til fuldløn i stil med du havde et arbejde. 🙂
Du vil få fuld løn fra en start af, selv om du skulle være arbejdsløs. Det er noget af gode ved at bo i Danmark 😀
Ud over dette, så har også lært en masse.
Jeg fejlede selv min mellemlange uddannelse.
Jeg fortiden holder ferie, men arbejdede i December. Da jeg igen manglede penge, som ufaglært til en fin løn.
Løn ville aldrig være i nærheden af de penge ville få havde gennemført min uddannelse.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 17-02-2014 12:59:14.
#5
#0
Du er formentlig en af de lærere jeg ikke ville have problemer med at få mine (hvis jeg får nogen) børn undervist af. Jeg hader manges tilgang med "Det er der nok en anden der klarer for mig", og "Det er ikke mit ansvar". Jeg er nok også præget af at min mor er folkeskolelærer, og at jeg dermed har hørt nogle ret interessante ting om børn og forældre gennem tiden. Desværre har jeg så også hørt om lærere fra hende, som meget vel kunne minde om dine medstuderende. Desværre afspejler deres studie måske også hvordan de kommer til at blive som lærere ude i den virkelige verden efterfølgende, og det lyder ikke kønt.
Uinteresserede lærere, uden fantasi for emneuger osv. og manglende forbedredelse.
Hvis jeg en dag får børn, håber jeg de får en lærer som min mor, eller dig ;)
Du er formentlig en af de lærere jeg ikke ville have problemer med at få mine (hvis jeg får nogen) børn undervist af. Jeg hader manges tilgang med "Det er der nok en anden der klarer for mig", og "Det er ikke mit ansvar". Jeg er nok også præget af at min mor er folkeskolelærer, og at jeg dermed har hørt nogle ret interessante ting om børn og forældre gennem tiden. Desværre har jeg så også hørt om lærere fra hende, som meget vel kunne minde om dine medstuderende. Desværre afspejler deres studie måske også hvordan de kommer til at blive som lærere ude i den virkelige verden efterfølgende, og det lyder ikke kønt.
Uinteresserede lærere, uden fantasi for emneuger osv. og manglende forbedredelse.
Hvis jeg en dag får børn, håber jeg de får en lærer som min mor, eller dig ;)
#6
#0 Engagementet i de unger man som lærer må ende med at undervise, vil i min optik, starte allerede på uddannelsen. Dermed sagt, hvis ikke man viser engagement for egen uddannelse, så man har et fagligt grundlag for sin undervisning, så er det noget nær umuligt at udvise den rette mængde engagement i de unger de underviser.
Men jeg håber og tror at du har gode chancer i din videre fremmarch på de danske undervisningsgange for de danske poder 🙂
Men jeg håber og tror at du har gode chancer i din videre fremmarch på de danske undervisningsgange for de danske poder 🙂
#7
#0
Grunden til (Alle skal have lov til være der, fordi Folkeskolen/hvad de nu kalder den idag. Lovkrav fra starten af industrialderen. Alle mennesker dengang havde krav på en uddannelse. Kongen af Danmark ved ikke hvad navn og nr.
Danmark er meget Socialistisk land i forhold til USA osv. PS: husk også lære de små, hvis de vil opnå noget i livet skal de kæmpe for det. Der udover, så lad være med pak dem alt for meget ind i plastik. Børn har godt af at lære verden ikke altid er retfærdigt. Børn også skal opnå noget for gøre sig fortjent til noget.)
Jeg er enig med dig omkring mange ting.
Jeg syntes godt, at man må genbruge nogle ting. Børnene skal oplæres i nogle evner de ikke har fra en start.
Læse, skrive osv, dog primært små klasser.
Jeg ser ofte, at folkeskole lære laver et sæt pensum. Der efter, så køre de samme tekster analyser fra gamle danske tekster.
Angående intelligens, så er det er mennesket ikke meget anderledes end dyr. Dette kan man selv læse om osv.
Nonig, hvordan vil du sørger for de små børn ikke totalt jorder hinanden. Du for den gode stemning, alle følger de kan være med i undervisningen.
Der har været meget tema omkring mobning osv.
Jeg tror på, at du kan blive en god lære og far.
Du skal undervise, så forbruger du meget energi på analyse stile osv.
Du skal give karakter efter hvor gode folk er til formulere sig på skrift osv.
Jeg ved fra min gamle lære mente ikke selv havde så meget tid til overs lave så meget nyt indhold. Da mest af tiden gik med stile, grammatik. (lære de forskellige Genre indenfor dansk.)
Andre ting er også, at der bliver også snakket om satsning kun på engelsk primært end dansk. Hvordan ville du havde det med fremtiden var primært engelsk undervisning i små klasser ?
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 17-02-2014 15:23:34.
Grunden til (Alle skal have lov til være der, fordi Folkeskolen/hvad de nu kalder den idag. Lovkrav fra starten af industrialderen. Alle mennesker dengang havde krav på en uddannelse. Kongen af Danmark ved ikke hvad navn og nr.
Danmark er meget Socialistisk land i forhold til USA osv. PS: husk også lære de små, hvis de vil opnå noget i livet skal de kæmpe for det. Der udover, så lad være med pak dem alt for meget ind i plastik. Børn har godt af at lære verden ikke altid er retfærdigt. Børn også skal opnå noget for gøre sig fortjent til noget.)
Jeg er enig med dig omkring mange ting.
Jeg syntes godt, at man må genbruge nogle ting. Børnene skal oplæres i nogle evner de ikke har fra en start.
Læse, skrive osv, dog primært små klasser.
Jeg ser ofte, at folkeskole lære laver et sæt pensum. Der efter, så køre de samme tekster analyser fra gamle danske tekster.
Angående intelligens, så er det er mennesket ikke meget anderledes end dyr. Dette kan man selv læse om osv.
Nonig, hvordan vil du sørger for de små børn ikke totalt jorder hinanden. Du for den gode stemning, alle følger de kan være med i undervisningen.
Der har været meget tema omkring mobning osv.
Jeg tror på, at du kan blive en god lære og far.
Du skal undervise, så forbruger du meget energi på analyse stile osv.
Du skal give karakter efter hvor gode folk er til formulere sig på skrift osv.
Jeg ved fra min gamle lære mente ikke selv havde så meget tid til overs lave så meget nyt indhold. Da mest af tiden gik med stile, grammatik. (lære de forskellige Genre indenfor dansk.)
Andre ting er også, at der bliver også snakket om satsning kun på engelsk primært end dansk. Hvordan ville du havde det med fremtiden var primært engelsk undervisning i små klasser ?
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 17-02-2014 15:23:34.
#8
#0
Imponerende, du har en lille bløb og alligevel har du fået overskud til
1) Forum
2) Alle de råd og udvalg. (selvom de nok er medvirkende til at du er ligeså ræve rød som Mads 🤣 )
Har du opfundet den 25+26. time i døgnet 😲
Angående frustrationerne over folk som er dømmende og reelt ikke har styr på hvad de påstår, den kender vi vel alle, det er en del af det at være menneske, og det er noget der virkelig skal arbejdes med, at stikke en finger i jorden og acceptere andres faglige niveau - det kan være svræt, men hvis man vender den om - så er de sandsynligvis meget stærkere end en selv på andre områder, og... Livet er for kort til at blive sammenbidt over det. (Tog mig lidt tid at indse.... Men igen, du husker nok at jeg har været et 'dumt svin' på HWT i tidernes morgen, og været efter folk jeg mente tog fejl)
Imponerende, du har en lille bløb og alligevel har du fået overskud til
1) Forum
2) Alle de råd og udvalg. (selvom de nok er medvirkende til at du er ligeså ræve rød som Mads 🤣 )
Har du opfundet den 25+26. time i døgnet 😲
Angående frustrationerne over folk som er dømmende og reelt ikke har styr på hvad de påstår, den kender vi vel alle, det er en del af det at være menneske, og det er noget der virkelig skal arbejdes med, at stikke en finger i jorden og acceptere andres faglige niveau - det kan være svræt, men hvis man vender den om - så er de sandsynligvis meget stærkere end en selv på andre områder, og... Livet er for kort til at blive sammenbidt over det. (Tog mig lidt tid at indse.... Men igen, du husker nok at jeg har været et 'dumt svin' på HWT i tidernes morgen, og været efter folk jeg mente tog fejl)
#9
#0
Så er der alt, andet sociale kan være i slutningen af FSA.
Det er for eksempel:
Rygning
alkohol
osv.
Folkeskolen er skole alle har krav på få. Da kongen ønskede alle mennesker i Danmark skulle kunne læse og skrive osv.
Du er ikke alene omkring håndtere en klasse. Det er skolen har ansvaret overordnet. Du kan bare blive kastet ud i sådan udfordringer i folkeskolen.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Shadowhunter d. 17-02-2014 15:47:02.
Så er der alt, andet sociale kan være i slutningen af FSA.
Det er for eksempel:
Rygning
alkohol
osv.
Folkeskolen er skole alle har krav på få. Da kongen ønskede alle mennesker i Danmark skulle kunne læse og skrive osv.
Du er ikke alene omkring håndtere en klasse. Det er skolen har ansvaret overordnet. Du kan bare blive kastet ud i sådan udfordringer i folkeskolen.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Shadowhunter d. 17-02-2014 15:47:02.
#10
-> #1
Tro mig, jeg har skam allerede min egen stil, og den er - som sådan, ikke funderet i pædagogiske/psykologiske/didaktiske teorier og dogmer.
Jeg er sådan set allerede i gang med at kigge efter stillinger, og sender nok de første ansøgninger ud i løbet af denne uge 🙂
-> #2 + #3
Som de unge skriver: fu 😎 😛
-> #4
Ved ikke om fagforeningsarbejde trækker så meget i mig. Jeg kan godt forstå hvad du mener med det, dog, men jeg tror bare ikke at interessen er der 🙂
-> #5
Flotte ord 😳
-> #6
Så er vi to 😉
-> #7
God undervisning hindrer, efter min bedste overbevisning, mobning. Drillerier og konkurrencementalitet, synes jeg kun er sund. Det handler om, at [det] undervisningen handler om, er objektet. Undervisningens objekt, handler ikke om eleven (subjektet).
Selvfølgelig handler undervisning om elever. Det er jo eleverne der skal lære [noget]. Men, jeg har ingen illusion om, at alle mine elever skal have 12-taller på stribe. Det primære for mig, er:
- sikkerhed
- tryghed
Eller, som min kørelærer plejede at sige: "Hvis bare folk ville køre efter devisen 'man må ikke være til fare eller ulempe', så behøvede vi ikke love." - hvilket jeg altid har fundet meningsgivende.
Det samme gælder for min undervisning. Den må, først og fremmest, ikke udsætte eleverne for fare (det kan måske virke lidt fjollet i matematik - kontra eks. fysik/kemi, men ordet "fare" har flere facetter), eller være en ulempe.
Det at være lærer betyder, i min optik, at man har en klar intention med sin gøren og laden. Om så det er undervisningen, undervisningens indhold eller måden man agerer på i klasselokalet.
Jeg ved godt, at det kan lyde paradoksalt, at man ved at opstille forhindringer ikke er en ulempe, men det handler (for mig) om at være så bevidst som overhovedet muligt.
Så, når jeg måske bruger beskidte ord, skælder en elev ud, sætter nogen uden for døren, joker, skubber, giver ekstra opgaver eller anderledes opgaver, så har det altid en intention. Den intention må bare aldrig gå imod det prime directive, at eleven føler sig usikker eller utilpas.
Det starter, med miljøet i klasselokalet.
Jeg kan have Jordens nok bedste faglige forudsætninger og teoretisk funderede og begrundede undervisning, men det nytter ikke noget, hvis eleverne ikke føler, at der er sikkert i mit klasselokale (eller, når jeg forestår undervisningen).
Elever reagerer forskelligt på forskellige ting, og det samme gør jeg.
Eksempel:
Jeg får ofte på puklen, fordi jeg har en høj støjtolerance. Det er også rigtigt, støj kan være forstyrrende for nogle. Men, jeg gør mig ingen illusion om, at alle mine elever kommer til at arbejde i et miljø, hvor der er bomstille 95 % af tiden... det ville, synes jeg, da også være røvsygt at være lærer for en flok computere der bare tager imod og ikke viser interesse eller liv.
Derfor opstiller jeg et scenarie, hvor elever der har lyst, kan sidde og arbejde i klassen eller gå ud på gangen. Jeg har bare én regel: Jeg kan kun være ét sted ad gangen, så derfor ved de - som sætter sig uden for - at der er en regel der hedder "man må sætte sig ud på gangen, hvis man kan finde ud af tingene. Har man spørgsmål eller problemer, kommer man ind i klassen."
Ved du hvad der sker?
'Alle' de larmende elever går ud på gangen, mens alle de 'artige' bliver på klassen. Så går der 5 minutter, og nogle af de larmende kommer alligevel og spørger om hjælp - det foregår på klassen, så kommer de inden for, sidder og arbejder. I holder bøtte. De er ikke stille, men de arbejder.
Det samme gør dem ude på gangen, og så er situationen faktisk vendt om. Dem som er (mest) stille, sidder på gangen og arbejder, og dem som gerne vil have dialog, sidder på klassen.
- det var blot ét eksempel på, hvordan man kan påvirke miljøet i klassen.
Og det er min fulde overbevisning, af en "stærk" (ikke "dominerende" eller "autoritær") lærer, intentionelt eller ikke-intentionelt, forhindrer mobning. Ikke drillerier eller støj, men mobning.
Endnu et eksempel:
Jeg underviste i fysik/kemi, og en af klassens søde (og rigtigt pæne) piger skulle op og forklare noget. Vi snakkede om elektromagnetisme (fordi en elev spurgte mig "hvad er en railgun?", da vi arbejdede med emnet 'masse' - nevermind koblingen. Det var mig der kom ind på det) og jeg ville demonstrere hvordan en såkaldt coilgun fungerer.
Selvsagt, skulle den stakkels pige stå med en spole og en metalstang og udføre en upassende demonstration, hvormed der bliver grinet og fniset lidt. En af drengene kommer så med en upassende kommentar, hvilket jeg reagerer kraftigt på - han ryger simpelthen ud. Hvorfor?
Fordi han var til fare og ulempe [primært for pigen] i den pågældende situation. Han sagde noget, de fleste i klassen alligevel tænkte, men han overvejede ikke, om det var ubehageligt for hende der stod med spolen og jernstangen.
En pige som hende, der er pæn og forsigtig, skal også turde at komme op og vise noget - fordi hun er dygtig og seriøs.
Drengen, som jeg tog en snak med bagefter, vidste udmærket godt hvorfor han var blevet vist udenfor - og han erkendte selv, at det var upassende, og gik bagefter direkte hen til pigen og sagde undskyld. Jeg skældte ham ikke ud, jeg sagde ikke andet end "ved du hvorfor du røg udenfor døren?" og han kom selv frem til ovenstående.
Bagefter, var han stadigvæk en rod med krudt i røven, men han modererede sit sprogbrug - især når pigerne skulle fremlægge - og tilsvarende, modererede pigerne sig også, når drengene var på.
Vi skal alle være her, men det er ikke på bekostning af hvad vi hver især har af værdier og tankegange. Jeg skældte ham ikke ud, for at komme med en upassende kommentar - han sagde jo blot det, de fleste alligevel tænkte. Men, han kom selv frem til, at det kunne være at hun måske havde det ubehageligt med det, og at hans kommentar ikke hjalp. Han er, i øvrigt, en fantastisk dreng, som nok skal blive til noget 🙂
-> #8
Jeg er nok ikke blevet mere "rød", nok snarere det modsatte 😉
Hvis folk, der er bedre end mig, vil lære mig noget, tager jeg gerne imod.
Det vil de ikke. Dét er, i min optik, den store forskel.
Jeg vil gerne tage fejl, lære og blive en bedre udgave af mig selv. De, derimod, vil ofte gerne forsvare den flise de står på, uden at overveje om der var noget de kunne gøre anderledes/bedre.
-> #9
Og, så tager jeg det som det kommer. Jeg forestiller mig ikke, at jeg kan løse alle Verdens problemer med ét slag - men, måske jeg kan være med til at uddanne og danne nogle der, på sigt, har evnerne og viljen til det. Om end ikke andet, at være i stand til at tage vare på sig selv og sine nærmeste 🙂
Tro mig, jeg har skam allerede min egen stil, og den er - som sådan, ikke funderet i pædagogiske/psykologiske/didaktiske teorier og dogmer.
Jeg er sådan set allerede i gang med at kigge efter stillinger, og sender nok de første ansøgninger ud i løbet af denne uge 🙂
-> #2 + #3
Som de unge skriver: fu 😎 😛
-> #4
Ved ikke om fagforeningsarbejde trækker så meget i mig. Jeg kan godt forstå hvad du mener med det, dog, men jeg tror bare ikke at interessen er der 🙂
-> #5
Flotte ord 😳
-> #6
Så er vi to 😉
-> #7
God undervisning hindrer, efter min bedste overbevisning, mobning. Drillerier og konkurrencementalitet, synes jeg kun er sund. Det handler om, at [det] undervisningen handler om, er objektet. Undervisningens objekt, handler ikke om eleven (subjektet).
Selvfølgelig handler undervisning om elever. Det er jo eleverne der skal lære [noget]. Men, jeg har ingen illusion om, at alle mine elever skal have 12-taller på stribe. Det primære for mig, er:
- sikkerhed
- tryghed
Eller, som min kørelærer plejede at sige: "Hvis bare folk ville køre efter devisen 'man må ikke være til fare eller ulempe', så behøvede vi ikke love." - hvilket jeg altid har fundet meningsgivende.
Det samme gælder for min undervisning. Den må, først og fremmest, ikke udsætte eleverne for fare (det kan måske virke lidt fjollet i matematik - kontra eks. fysik/kemi, men ordet "fare" har flere facetter), eller være en ulempe.
Det at være lærer betyder, i min optik, at man har en klar intention med sin gøren og laden. Om så det er undervisningen, undervisningens indhold eller måden man agerer på i klasselokalet.
Jeg ved godt, at det kan lyde paradoksalt, at man ved at opstille forhindringer ikke er en ulempe, men det handler (for mig) om at være så bevidst som overhovedet muligt.
Så, når jeg måske bruger beskidte ord, skælder en elev ud, sætter nogen uden for døren, joker, skubber, giver ekstra opgaver eller anderledes opgaver, så har det altid en intention. Den intention må bare aldrig gå imod det prime directive, at eleven føler sig usikker eller utilpas.
Det starter, med miljøet i klasselokalet.
Jeg kan have Jordens nok bedste faglige forudsætninger og teoretisk funderede og begrundede undervisning, men det nytter ikke noget, hvis eleverne ikke føler, at der er sikkert i mit klasselokale (eller, når jeg forestår undervisningen).
Elever reagerer forskelligt på forskellige ting, og det samme gør jeg.
Eksempel:
Jeg får ofte på puklen, fordi jeg har en høj støjtolerance. Det er også rigtigt, støj kan være forstyrrende for nogle. Men, jeg gør mig ingen illusion om, at alle mine elever kommer til at arbejde i et miljø, hvor der er bomstille 95 % af tiden... det ville, synes jeg, da også være røvsygt at være lærer for en flok computere der bare tager imod og ikke viser interesse eller liv.
Derfor opstiller jeg et scenarie, hvor elever der har lyst, kan sidde og arbejde i klassen eller gå ud på gangen. Jeg har bare én regel: Jeg kan kun være ét sted ad gangen, så derfor ved de - som sætter sig uden for - at der er en regel der hedder "man må sætte sig ud på gangen, hvis man kan finde ud af tingene. Har man spørgsmål eller problemer, kommer man ind i klassen."
Ved du hvad der sker?
'Alle' de larmende elever går ud på gangen, mens alle de 'artige' bliver på klassen. Så går der 5 minutter, og nogle af de larmende kommer alligevel og spørger om hjælp - det foregår på klassen, så kommer de inden for, sidder og arbejder. I holder bøtte. De er ikke stille, men de arbejder.
Det samme gør dem ude på gangen, og så er situationen faktisk vendt om. Dem som er (mest) stille, sidder på gangen og arbejder, og dem som gerne vil have dialog, sidder på klassen.
- det var blot ét eksempel på, hvordan man kan påvirke miljøet i klassen.
Og det er min fulde overbevisning, af en "stærk" (ikke "dominerende" eller "autoritær") lærer, intentionelt eller ikke-intentionelt, forhindrer mobning. Ikke drillerier eller støj, men mobning.
Endnu et eksempel:
Jeg underviste i fysik/kemi, og en af klassens søde (og rigtigt pæne) piger skulle op og forklare noget. Vi snakkede om elektromagnetisme (fordi en elev spurgte mig "hvad er en railgun?", da vi arbejdede med emnet 'masse' - nevermind koblingen. Det var mig der kom ind på det) og jeg ville demonstrere hvordan en såkaldt coilgun fungerer.
Selvsagt, skulle den stakkels pige stå med en spole og en metalstang og udføre en upassende demonstration, hvormed der bliver grinet og fniset lidt. En af drengene kommer så med en upassende kommentar, hvilket jeg reagerer kraftigt på - han ryger simpelthen ud. Hvorfor?
Fordi han var til fare og ulempe [primært for pigen] i den pågældende situation. Han sagde noget, de fleste i klassen alligevel tænkte, men han overvejede ikke, om det var ubehageligt for hende der stod med spolen og jernstangen.
En pige som hende, der er pæn og forsigtig, skal også turde at komme op og vise noget - fordi hun er dygtig og seriøs.
Drengen, som jeg tog en snak med bagefter, vidste udmærket godt hvorfor han var blevet vist udenfor - og han erkendte selv, at det var upassende, og gik bagefter direkte hen til pigen og sagde undskyld. Jeg skældte ham ikke ud, jeg sagde ikke andet end "ved du hvorfor du røg udenfor døren?" og han kom selv frem til ovenstående.
Bagefter, var han stadigvæk en rod med krudt i røven, men han modererede sit sprogbrug - især når pigerne skulle fremlægge - og tilsvarende, modererede pigerne sig også, når drengene var på.
Vi skal alle være her, men det er ikke på bekostning af hvad vi hver især har af værdier og tankegange. Jeg skældte ham ikke ud, for at komme med en upassende kommentar - han sagde jo blot det, de fleste alligevel tænkte. Men, han kom selv frem til, at det kunne være at hun måske havde det ubehageligt med det, og at hans kommentar ikke hjalp. Han er, i øvrigt, en fantastisk dreng, som nok skal blive til noget 🙂
-> #8
Jeg er nok ikke blevet mere "rød", nok snarere det modsatte 😉
Hvis folk, der er bedre end mig, vil lære mig noget, tager jeg gerne imod.
Det vil de ikke. Dét er, i min optik, den store forskel.
Jeg vil gerne tage fejl, lære og blive en bedre udgave af mig selv. De, derimod, vil ofte gerne forsvare den flise de står på, uden at overveje om der var noget de kunne gøre anderledes/bedre.
-> #9
Og, så tager jeg det som det kommer. Jeg forestiller mig ikke, at jeg kan løse alle Verdens problemer med ét slag - men, måske jeg kan være med til at uddanne og danne nogle der, på sigt, har evnerne og viljen til det. Om end ikke andet, at være i stand til at tage vare på sig selv og sine nærmeste 🙂
#11
Hvor søger du geografisk?
#12
-> #11
Vi bor pt. i Viborg, men primært i regionen. Hvis der skulle vise sig at være en passende stilling et sted, har vi snakket om at flytte efter det 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 24-02-2014 13:23:53.
Vi bor pt. i Viborg, men primært i regionen. Hvis der skulle vise sig at være en passende stilling et sted, har vi snakket om at flytte efter det 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 24-02-2014 13:23:53.
#13
#10
Jeg er ikke helt enig med dig.
Staten i dag bruger meget energi på sammenligne klasser gennemsnit osv med mange andre lande. Jeg kan ikke helt følge dig med deres resultater er vildt vigtigt.
Diverse tv-dokumentar, hvor Danmark konkurrence med Kina.
enig med i, at tryghed og sikkerhed er vigtigste grundsten.
Danmark været vandt til vi kan passe os selv. Danmark har været irrelevant for de største super-magter i Europa. Det er kun omkring 1800-talet, Danmark ikke var lille oase ude i ingenting. Siden 1800-tallet har globale verden været med til ændret mit syn på Danmark bare kan gøre hvad de vil.
Danmark skal i dag tænke mere over, at det meste af verden er på nettet. Det sikkerhedsnet er i Danmark er også døende overordnet set. Jeg mener generelt burde lære børn, at man handling skaber konsekvenser.
Jeg er ikke helt enig med dig.
Staten i dag bruger meget energi på sammenligne klasser gennemsnit osv med mange andre lande. Jeg kan ikke helt følge dig med deres resultater er vildt vigtigt.
Diverse tv-dokumentar, hvor Danmark konkurrence med Kina.
enig med i, at tryghed og sikkerhed er vigtigste grundsten.
Danmark været vandt til vi kan passe os selv. Danmark har været irrelevant for de største super-magter i Europa. Det er kun omkring 1800-talet, Danmark ikke var lille oase ude i ingenting. Siden 1800-tallet har globale verden været med til ændret mit syn på Danmark bare kan gøre hvad de vil.
Danmark skal i dag tænke mere over, at det meste af verden er på nettet. Det sikkerhedsnet er i Danmark er også døende overordnet set. Jeg mener generelt burde lære børn, at man handling skaber konsekvenser.
#14
#10
Jeg synes det lyder til at du virkelig har en god indstilling til undervisningen, og til elevers "optræden" i klassen.
En ting, som jeg håber du vil inddrage i din undervisning (hvis du ikke allerede gør), er at fortælle børnene, hvorfor det er vigtigt at de lærer matematik, fysik osv.,ikke den med "Det skal du bruge senere", men sætter det i kontekst for dem, så de har en forståelse for det. Luksusfælden er jo et godt eksempel på at % regning er vigtig f.eks. Matematik bruges meget bredt som ingeniør f.eks., hvor man regner på om ting kan holde, og fysik/kemi er vigtig så man ikke kommer galt afsted.
For mig er konteksten i hvert fald vigtig, da jeg ellers ikke nødvendigvis ser en grund til at lave ting. De fleste skoleelever har det nok på samme måde, men føler jo bare at de skal gå i skole, for det siger staten/deres forældre.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mazlink d. 24-02-2014 15:57:47.
Jeg synes det lyder til at du virkelig har en god indstilling til undervisningen, og til elevers "optræden" i klassen.
En ting, som jeg håber du vil inddrage i din undervisning (hvis du ikke allerede gør), er at fortælle børnene, hvorfor det er vigtigt at de lærer matematik, fysik osv.,ikke den med "Det skal du bruge senere", men sætter det i kontekst for dem, så de har en forståelse for det. Luksusfælden er jo et godt eksempel på at % regning er vigtig f.eks. Matematik bruges meget bredt som ingeniør f.eks., hvor man regner på om ting kan holde, og fysik/kemi er vigtig så man ikke kommer galt afsted.
For mig er konteksten i hvert fald vigtig, da jeg ellers ikke nødvendigvis ser en grund til at lave ting. De fleste skoleelever har det nok på samme måde, men føler jo bare at de skal gå i skole, for det siger staten/deres forældre.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mazlink d. 24-02-2014 15:57:47.
#15
-> #13
Det er også en del af grundlaget for foleskolen, så det er lidt implicit 🙂
-> #14
Jeg har det på præcis samme måde 🙂
Det er også en del af grundlaget for foleskolen, så det er lidt implicit 🙂
-> #14
Jeg har det på præcis samme måde 🙂
#16
#14
Angående uddannelse:
derfor man skal gøre sig lidt tanker omkring ens fremtid.
Det er svært spå omkring jobs 3-4 år ud i fremtiden.
Jeg syntes bare at Uni/Erhversarkadamier handler meget om Jorde folk med ekstreme opgaver. Jeg gav selv op, da blev træt af studieracet.
Jeg har selv været heldig få arbejde i Danmark med løn.
Der var også andre arbejde ikke havde mere end FSA. De gjorde ufaglærte arbejde lige så godt, som andre med lidt mere uddannelse. 😕
Lige så snart, at du skal have nogen form for løn. Lukker virksomhederne ned for tage en ind. Du har et psykologisk pres på en, når jeg skal arbejde sammen med andre. Jeg har aldrig været god social. Jeg skal stadig arbejde meget med kommuniker almindeligt. :no: :no:
Angående uddannelse:
derfor man skal gøre sig lidt tanker omkring ens fremtid.
Det er svært spå omkring jobs 3-4 år ud i fremtiden.
Jeg syntes bare at Uni/Erhversarkadamier handler meget om Jorde folk med ekstreme opgaver. Jeg gav selv op, da blev træt af studieracet.
Jeg har selv været heldig få arbejde i Danmark med løn.
Der var også andre arbejde ikke havde mere end FSA. De gjorde ufaglærte arbejde lige så godt, som andre med lidt mere uddannelse. 😕
Lige så snart, at du skal have nogen form for løn. Lukker virksomhederne ned for tage en ind. Du har et psykologisk pres på en, når jeg skal arbejde sammen med andre. Jeg har aldrig været god social. Jeg skal stadig arbejde meget med kommuniker almindeligt. :no: :no:
#17
#15
FEDT! Jeg håber virkelig der er nogen der ansætter dig!
#16
Nu ved jeg jo ikke hvad du har prøvet at uddanne dig inden for, men, alle de steder jeg har været i gang, har der været lektier, opgaver og undervisning der svarede til ca. en normal arbejdsuge. Det synes jeg sådan set ikke er for meget at forlange af folk. Hvis man så er doven, vælger at bruge sin tid anderledes eller har svært ved stoffet, må man jo omprioritere, eller søge hjælp på den respektive uddannelse, der plejer altid at være hjælp at hente.
Jeg siger ikke at en ufaglært ikke kan klare et job lige så godt som en faglært, men du bliver som regel betalt lidt mere for at have brugt tid på at uddanne dig, lige som erfaring og ancenitet som regel også giver mere i lønningsposen, det synes jeg egentlig er ok. Samtidig er det også min opfattelse at man i længden får mere tillid, mere/flere spændende opgaver og mere i lønningsposen, hvis man yder et godt stykke arbejde, er flittig, gør sig umage, og nogen gange lige laver lidt ekstra. Det har i hvert fald virket for mig. Men jeg har så også altid fungeret godt socialt de steder jeg har været ansat, føler jeg selv.
FEDT! Jeg håber virkelig der er nogen der ansætter dig!
#16
Nu ved jeg jo ikke hvad du har prøvet at uddanne dig inden for, men, alle de steder jeg har været i gang, har der været lektier, opgaver og undervisning der svarede til ca. en normal arbejdsuge. Det synes jeg sådan set ikke er for meget at forlange af folk. Hvis man så er doven, vælger at bruge sin tid anderledes eller har svært ved stoffet, må man jo omprioritere, eller søge hjælp på den respektive uddannelse, der plejer altid at være hjælp at hente.
Jeg siger ikke at en ufaglært ikke kan klare et job lige så godt som en faglært, men du bliver som regel betalt lidt mere for at have brugt tid på at uddanne dig, lige som erfaring og ancenitet som regel også giver mere i lønningsposen, det synes jeg egentlig er ok. Samtidig er det også min opfattelse at man i længden får mere tillid, mere/flere spændende opgaver og mere i lønningsposen, hvis man yder et godt stykke arbejde, er flittig, gør sig umage, og nogen gange lige laver lidt ekstra. Det har i hvert fald virket for mig. Men jeg har så også altid fungeret godt socialt de steder jeg har været ansat, føler jeg selv.
#19
#17
Jeg bruger nogle gange de ting har lært i forbindelse med arbejde.
Jeg var i praktikarbejde fik lov til prøve de ting af arbejder med i skolen.
Jeg har fint med arbejde ufaglært, så længe der er noget løn i jobbet.
Mit behov for bygge rumraketter og Blackbird er ikke så stort. Jeg bruger ikke min uddannelse idag.
Jeg er så også været særlig person. Jeg husker tilbage på FSA tid, så var jeg nogle dage glad for hende blondinen ville være min Sekretær. Da jeg ikke god til stavning og skrive dansk på eliteplan.
Jeg bruger nogle gange de ting har lært i forbindelse med arbejde.
Jeg var i praktikarbejde fik lov til prøve de ting af arbejder med i skolen.
Jeg har fint med arbejde ufaglært, så længe der er noget løn i jobbet.
Mit behov for bygge rumraketter og Blackbird er ikke så stort. Jeg bruger ikke min uddannelse idag.
Jeg er så også været særlig person. Jeg husker tilbage på FSA tid, så var jeg nogle dage glad for hende blondinen ville være min Sekretær. Da jeg ikke god til stavning og skrive dansk på eliteplan.