-> #0 + #18
Jeg ville gå langt uden om en AppleTV. Hvis du kan finde en "billig" 2nd gen. (som skal "hackes"), så måske. Men det har nok lange udsigter - de går for mere end kr. 1.000,- rundt omkring.
Selv, har jeg kigget lidt på en NUC med en 2.5" harddisk, eller en af de helt billige med en lille mSATA-SSD og så adgang til NAS'en.
De bruger usandsynligt lidt strøm, og man har en fuldblods-PC til sin rådighed.
Eksempel (priser ved Proshop):
Intel NUC DC3217BY, kr. 1.088,-
4 GB DDR3 SODIMM, kr. 350,-
Intel Dual Band Wireless-AC 7260 (WiFi + Bluetooth), kr. 219,-
Crucial M500 (120 GB), kr. 616,-
I alt: 2.273,-
Hvis ikke du har behov for 120 GB lagerplads, kan du godt snige dig ned på:
Kingston SSDNow mS200 (30 GB), kr. 287,-
Kingston SSDNow mS200 (60 GB), kr. 452,-
Det eneste den kræver derudover, er tastatur/mus og skærm (lyd og billede, via HDMI) og operativsystem 🙂
EDIT:
Hvorvidt den er "billig" er selvfølgelig subjektivt. Men eftersom det er en fuldblods-PC, har man mange flere muligheder end med eks. en AppleTV.
Jeg må indrømme, at jeg altså er lidt imponeret over disse små maskiner. Prisen er ganske fornuftig (det er jo, trods alt, en barebone), ydelsen er ligeledes god og så støjer de ikke.
Strømforbruget er selvfølgelig ikke i nærheden af en AppleTV (eller andre lignende produkter), men til gengæld - synes jeg - så opfylder den kriteriet "kan alt" 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 26-02-2014 14:04:32.