hvad er 600 dpi?

Diverse d.  10. april. 2014, skrevet af peterA
Vist: 5370 gange.

peterA
 
Newbie
Tilføjet:
10-04-2014 20:41:40
Svar/Indlæg:
125/60
hej jeg er ved at bestille nogle kort jeg skal bruge privat, gennem et online firma som kan lave dem. men de skriver til mig at de fremsendte billeder ikke er høj nok opløsning og skriver at de skal være på minimum 600 dpi? hvad mener man med det?

kan jeg ændre de gamle billeder jeg har eller skal jeg lave nogle nye fra bunden igen?
jønner
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2014 20:55:26
Svar/Indlæg:
1082/13
DPI = dots pr inch
http://da.wikipedia.org/wiki/D...
og du skal lave nye desværre


svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
10-04-2014 20:57:01
Svar/Indlæg:
2263/307
Hej,

DPI står for Dots Pr Inch. Dvs. hvor mange pixels/billedpunkter der er på en tomme, på den lange og den anden led. Har man et billede på 2 x 3 tommer i 600 dpi bliver størrelsen i pixels = 1200 x 1800 pixels.

Du kan ikke gøre noget ved de eksisterende billeder. Man kan snyde, men det hjælper ikke meget. Så du er nødt til at tage nye fotos / inskanninger.


peterA
 
Newbie
Tilføjet:
10-04-2014 21:07:18
Svar/Indlæg:
125/60
2# okay. Mine billeder skal være 5,4 x 8,5 cm hvad vil det så blive?
5,4 cm =2,12 tommer x600 `= 1272 pixel
8,5 cm = 3,34 tommer x 600 = 2004 pixel

så hvis jeg skal lave et billede som minimum er 600 dpi skal det være ca 1272 x 2004 pixel?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2014 22:03:29
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #3

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår hvorfor de skal være 600 DPI, når nu 300 DPI plejer at være fint nok.

PPI = Pixels Per Inch
DPI = Dots Per Inch

Det eneste du får ud af at justere DPI/PPI, er billedets størrelse.

Betragt DPI/PPI som værende det samme som "opløsning". Jo højere tallet er, jo flere punkter (pixels eller dots) er der pr. længde-enhed - i dette tilfælde tommer. Jo mindre tallet er, jo "ringere" er opløsningen.

Jeg får det dog til at være 1276 x 2008 pixels, eller mere præcis: 1275,5 x 2007,75 - bare for at fluekneppe 🙂

5,4 cm = 2,127"
8,5 cm = 3,347"

Hvis de selv sampler ned (resizer), kan du bare lave det i eks. 1334 x 2100 pixels. Så er du på den sikre side.

Men jeg må indrømme, at jeg er lidt nysgerrig: Hva' er det for nogle billeder, som ikke engang er i 2,5 megapixels, der skal fremkaldes?

Er det noget grafik til nogle visitkort af en art? 🙂


peterA
 
Newbie
Tilføjet:
10-04-2014 22:16:44
Svar/Indlæg:
125/60
4# ja det er plastikkort som er på størrelse og form som kreditkort


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2014 22:23:40
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #5

Åh. Ja, det skal jeg godt nok ikke gøre mig klog på [hva' DPI sådan noget kræver], men hvis ikke du ligger inde med de org. billeder (højopløste?) eller det er for upraktisk at tage nye, kunne du jo overveje at lave noget grafik ud af det eller touche det op?

Jeg har selv samplet et billede op, som jeg brugte relativt lang tid på at få til at se pænt ud - men det var besværet værd. "Kunden" (en god bekendt) blev rigtig glad 🙂


peterA
 
Newbie
Tilføjet:
10-04-2014 23:20:32
Svar/Indlæg:
125/60
Når jeg så sidder og redigere i filer og billeder. Hvad betyder vektor billeder? Er det lag jeg kan flytte rundt og kopiere ind på andre billeder hvis jeg vil have et given logo ind over billedet?

Hvis ja, kan man så flytte kun logoet og ikke den omkringliggende hvide baggrund?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2014 23:35:27
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #7

En vektor, er lidt ligesom de bogstaver du ser på siden hér. Uanset hvordan du zoomer, vil de ikke (eller, de bør ikke) være pixelerede.

Vektorgrafik, består af punkter og linier. Almindelige bitmaps (eksempelvis et billede) består af pixels. Hvis du zoomer, vil billedet blive uskarpt. Det vil det ikke blive med vektorer.

Dette billede illustrerer princippet ret godt:



For at svare på dit andet spørgsmål, så ja - umiddelbart.

Du skal være velkommen til at sende filen, så kan jeg svare på et bedre grundlag 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 10-04-2014 23:36:00.


gaming-king
 
Superbruger
Tilføjet:
11-04-2014 00:38:06
Svar/Indlæg:
1001/5
Hold stop. Nu må jeg lige trække håndbremsen.

PPI og DPI er IKKE det samme. 🙂

PPI = Pixel pr. Inch. betyder hvor mange pixel man har på een tomme. Som NoNig korrekt er inde på, er det en måde at oversætte pixels til real life opløsning. Altså fra skærm til papir.

DPI = Dot pr. inch. Det betyder hvor mange prikker man har på een tomme. Men her er der ikke tale om pixels. Her er der nemlig tale om i en situation ved en printer. Altså hvor mange prikker printeren laver pr. tomme.

PPI vs. DPI = Der kan sagtens være flere dots pr. pixel. Altså fx kan en printer godt bruge 5 prikker på at illustere den ene pixel man havde på skærmen. En printer kan nemlig ikke printe firkantet som en pixel er på en skærm og derfor skal den lave utrolig mange små prikker for, at det ligner en pixel.

Derfor vil DPI næsten også altid være (meget) højere end PPI.

Når jeg fx sender noget til trykker, så er det gerne på 150-300ppi, da man så kan se på printet relativt tæt på.

Men for at en printer kan gøre dette så det ser pænt og ikke lav-opløsligt ud, så skal den gerne bruge fx 5 prikker for at lave een pixel. 5x150 = 750 DPI.
Derfor siger trykkeren/printeren også at det mindst skal være 600 DPI.

Se fx dette printede billede, hvor man tydeligt kan se pixelsne fra computeren, der er firkantet. Printeren har så forsøgt sig på, at lave disse firkanter med mange små prikker.




Når alt det her så er sagt, så forstår jeg ikke hvorfor trykkeren ikke udtaler sig i PPI. For hvad dælen skal du bruge DPI til, hvis du ikke kender til forholdet mellem disse.

Altså en printer kan jo lave 600dpi ud af selv det "mindste" (i pixels) billede der findes for DPI fortæller intet om hvor mange pixels der er til stede. Blot hvor mange prikker der er.

Så hør lige din trykker ad, hvor mange/høj en PPI han vil anbefale.

Personligt vil jeg nok mene minimum 110PPI (meget gerne 150-200) hvis det er til fx visitkort, som er relativt tæt på ansigtet når man læser det.


Svaret blev redigeret 5 gange, sidst af gaming-king d. 11-04-2014 00:47:43.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2014 00:50:04
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #9

Der er da heller ikke nogen der skriver, at DPI og PPI er det samme? 🙂


gaming-king
 
Superbruger
Tilføjet:
11-04-2014 01:35:53
Svar/Indlæg:
1001/5
#10

Du skriver blot:
"... Det eneste du får ud af at justere DPI/PPI, er billedets størrelse.

Betragt DPI/PPI som værende det samme som "opløsning". Jo højere tallet er, jo flere punkter (pixels eller dots) er der pr. længde-enhed - i dette tilfælde tommer. Jo mindre tallet er, jo "ringere" er opløsningen...
"

Hvilket (for mig) henleder tankerne på, at du bruger DPI og PPI som synonymer eftersom du skriver, at DPI OG PPI justere billedet størrelse. Hvilket ikke er korrekt. DPI har intet med billedet størrelse at gøre. Selv med 1 pixel på din skærm, kan du have fx 1 mio. prikker (1.000.000 DPI) på det du har printet og det vil ikke gøre billedet større.

Det samme med "...Jo højere tallet er, jo flere punkter (pixels eller dots) er der pr. længde-enhed..." Her lyder det også som om du mener, at det pixels og dots er det samme.

og #2 skriver:
"DPI står for Dots Pr Inch. Dvs. hvor mange pixels/billedpunkter der er på en tomme..."

Han beskriver meget præcist at DPI har noget med pixels at gøre - hvilket det ikke har.

Men er skam ikke ude på at køre hate på nogen. Vil blot være sikker på, at trådoprette (og andre der læser med), forstår at det er to forskellige ting, og det kan ikke bruges som synonymer.

🙂

Grunden til jeg reagerede var bare fordi jeg læste det i skrev, som være hvor DPI og PPI var det samme. Og derfor kunne jeg også godt tro at der var andre der ville forstå det sådan 🙂

No hate - just love ❤ :yes:


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af gaming-king d. 11-04-2014 01:38:00.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2014 01:55:47
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #11

Det er helt i orden. Men; hvis man har et billede på eks. 640x480 pixels, og man ændrer DPI, ændrer man så ikke billedets (fysiske) størrelse?

Hvordan du tolker mine skrifter, kan jeg vel ikke gøres ansvarlig for? 😛

Men, jeg ved hvad du mener. Jeg er enig, du har ret. Jeg undlod blot den længere redegørelse, af pædagogiske årsager. Af samme grund, skrev jeg netop heller ikke, at DPI har noget med pixels at gøre.

Hence:
"PPI = Pixels Per Inch
DPI = Dots Per Inch
"

Grunden til at jeg også nævnte PPI var, at DPI og PPI i dag (eller, i nogle sammenhænge *host* Apple *host) nævnes synonymt.

Du ved. Hvis man siger "DPI er..." vil det næste naturlige spørgsmål så være (måske fra andre interesserede læsere af tråden) "Men, hvad er så PPI?"

Jeg prøvede blot at foregribe tingene, og var nok også klar over, at en eller anden ville sidde på spring for at korrigere mig.

Regnede med, at det var enten dig eller Korben ❤


peterA
 
Newbie
Tilføjet:
11-04-2014 12:31:38
Svar/Indlæg:
125/60
men hvordan kan jeg flytte billedet ind over et andet uden at den hvide baggrund følger med? skal det være en tiff fil eller hvad skal jeg bruge der?

altså hvis jeg eksempelvis vil have et logo flyttet ind på det billede jeg bruger til mit visitkort?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2014 19:59:36
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #13

Umiddelbart ville jeg sige PNG. Men, hvis det er tale om en vektorgrafik, kunne det evt. være PSD - men det er lidt svært at sige når man ikke ved mere end hvad der bliver oplyst i tråden 🙂