Når du lodder er temperatur ALTAFGØRENDE for om det lykkes. En loddekolbe til 65 kr i Harald Skrald er - og nu udtaler jeg mig som uddannet elektronikmekaniker - lige til at smide ud.
Når loddespidsen rammer det emne du vil have loddet, trækker printbanen/ledningen/komponenten med det samme varme ud af spidsen. Det gør at temperaturen i punktet hurtigt kommer under smeltepunktet for loddetin (ca. 270C). En god loddestation har en føler i spidsen af kolben, og sørger for at skrue op for strømmen så der tilføres varme, og den korrekte temperatur igen opnås. Det kan en standard kolbe ikke til 65kr ikke - den varmer bare som en dyppekoger. Resultatet er det man kalder en kold lodning. Det betyder at temperaturen har været lige i underkanten da sammenføjningen skete, og at der derfor ikke er opstået det der kaldes en intermetallisk forbindelse mellem de to kobberemner.
Ved korrekt temperatur smelter en smule af kobberet på overfladen af begge emner, og når tinnet størkner har man en meget stærk forbindelse. Tykkelsen af den intermetalliske forbindelse er ca. 15u (my). Det er også derfor at man ikke kan lodde uendeligt mange gange på en loddeø. På et tidspunkt er der simpelthen ikke mere kobber tilbage på overfladen.
Velleman stationen er ok, men ved større emner skal du hæve loddetemperaturen til et stykke over 300C, og så kan den være lidt sløv til at få temperaturen op. Bruger selv en magen til på mit eget værksted i huset.
mvh
Polarfar
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Polarfar d. 17-08-2014 16:35:33.