Geninstaller Windows - dertil backup?

Diverse d.  19. august. 2014, skrevet af Pelinox
Vist: 5218 gange.

Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
19-08-2014 23:24:21
Svar/Indlæg:
949/9
Nu går den nok ikke længere, efter at have skiftet CPU/Bundkort 4 gange, står jeg over for at skulle have geninstalleret Windows 7 og starte helt forfra på de dertilhørende harddiske. Jeg ser det som et helveds bøvl, alle de programmer, alle de ting man bruger, alt skal hentes og installeres igen!

Tænkte så, at jeg har læst andre har en backup liggende med Windows og alle de programmer der bruges, blot i en "ren" udgave, uden diverse ting som man fanger i løbet af nogle år.. 🙂

Det ville jeg lave nu hvor jeg alligevel starter på en ny, hvorfor så ikke forberede mig til selv til næste gang denne tid kommer?

Hvad er den nemmeste måde at gøre det på? Jeg tænkte selv på en DVD, men der bliver plads jo et problem. Så er vi ude i en USB eller anden form for eksterm harddisk?

Gøres det nemmest med Windows eget backup system, eller skal vi ud i noget andet?

Hvordan gøres det mht. drivere, skal jeg på denne backup installere drivere til bundkort mv., eller skal de undlades, så den kan bruges på evt. nyt setup?
eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
20-08-2014 01:05:25
Svar/Indlæg:
442/14
https://ninite.com/

Ninite kan gøre det en del nemmere at geninstallere et system, hvis du vel at mærke bruger de programmer de har.

Personligt bruger jeg Norton Ghost til backup.
Jeg har så et image liggende som er "rent", hvorpå der kun er windows, samt de programmer som jeg altid bruger.

Derudover er det sat op til at lave en løbende backup, i tilfælde af maskinen går helt ned.

Et enkelt image består så af 4 filer, hvilket gør det dejligt nemt at lave backup til en NAS.

Det tager cirka 5-10 minutter at indlæse et image(som overskriver hvad der er på den pågældende disk) og cirka samme tid for at lave en løbende backup.
Og umiddelbart har jeg ikke haft nogen performance problemer med at backuppen kører i baggrunden mens jeg sidder i et spil.

Hvis du vil have et image som kan bruges på flere systemer, så skal du nok ud i noget "slipstreaming", men jeg tvivler ærlig talt på at det kan betale sig, sådan rent tidsmæssigt.

Det nok mest tidsbesparende råd jeg kan give mht. backup er at have sine data adskilt hvad operativsystemet. dvs. at dit C: kun har OS og programmer, alt andet ligger på en anden disk.


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2014 10:36:23
Svar/Indlæg:
949/9
#1 Det er også sådan det forholder sig, jeg har kun OS installeret på den 120GB SSD, resten ligger fordelt på andre diske.

Er det så kun nødvendigt at jeg geninstallere Windows på denne, og altså beholder alle filer osv. på de andre diske?

Problemet er lidt, at efter mit sidste skifte af CPU/bundkort, vil computeren ikke åbne programmer som HWinfo, coretemp, realtemp, cpu-z osv.

Den vil heller ikke lukke ordenligt ned, eller slumre.


Grymok
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2014 12:05:25
Svar/Indlæg:
656/40
#2 Jeg mener ikke du som sådan vil kunne installerer programmer på f.eks D:\ og du har Windows på C:\ og så derefter geninstallerer pcen og bruge programmerne som før. De installeres jo på den windows med de registry setting.
Du kan jo evt. prøve og geninstallerer maskinen, installerer programmer på D:\ og så derefter tage et image, med Windows eget Windows image tool. og så læse den ind og ser om den kan læse de eksterne programmer.
Personligt bruger jeg Windows eget image tool. Du installerer maskine med det software, drivers etc du skal bruge. køre image tool og ligger output/kopien af windows på en ekstern disk. Næste gang din pc så er træls, indlæser du så bare denne kopi :)


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2014 12:14:35
Svar/Indlæg:
949/9
#3 Men bliver det ikke kompliceret når jeg har 3 harddiske, hvor programmer bliver installeret? Min bekymring går også på det, som du nævner. Der må slettes nogle dele til de programmer, selvom selve programmet ligger på et andet drev, der gør de måske ikke virker.

Det bliver nok sådan jeg vil gøre så - kan se at man i Windows eget backup program kan vælge/fravælge de ting der skal kopieres, så det er vel bare at tage de stier med fra HDD som bruges til programmer?


malkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2014 13:07:57
Svar/Indlæg:
1118/24
Hvis jeg forstår korrekt. Så har du en 120 gb windows disk.
Du har derefter andre diske med fil og programmer.
Dit problem er at når man skifter bundkort og CPU, så er det meget svært, jeg vil måske endda sige nær umuligt at få det til at køre optimalt. En clean install på din 120 gb harddisk syntes jeg, efter egen erfaring er det eneste rigtige. Du kan evt bruge windows egen systemafbildning, hvilket fungerer rigtig godt, men fordi du har et windows som er koblet til dit gamle bundkort og cpu setup, tror jeg ikke du kan få systemafbildningen til at virke.
Hvis du gerne vil lave en hurtig gen installering, kan du hente win install hos microsoft og lave en usb installering, det gør processen MEGET hurtigere.
Ved at lave clean install på din 120 gb, får du styr på win, bundkort/cpu problemet. Derefter kan du bare tilkoble dine andre diske og kører programmer på dem, det burde ikke skabe de store problemer, måske nogle af dem gerne vil reparere eller geninstallere.
Jeg har selv erfaringer med lige præcis dit problem og overvejelser. Og i sidste ende blev det til clean install.


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2014 13:30:50
Svar/Indlæg:
949/9
#5 Det er korrekt. Generelt ligger det meste på en 1TB HDD, mens spil o.lign. ligger på en anden SSD, men disse kan som sådan godt slettes - eller beholdes uden problemer.

Min største bekymring er programmerne, så som hele min Adobe pakke mv. Men der kan vel bare oprettes nye genveje, også burde de virke igen, men som sagt, så kan jeg jo se på mit C drev, at der også ligger Adobe filer der(Måske bare de gængse Adobe reader osv..?)

Har netop lavet et backup af C, og ville så geninstallere Windows, for at se om det hjalp - hvis ikke, kunne jeg jo bare genskabe det gamle. Men får en fejl i installeringen, såh.. 😕


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2014 14:12:24
Svar/Indlæg:
949/9
Nå, så fik jeg Windows installeret på ny. Dog virker størstedelen af programmerne på HDD ikke, da der mangler nogle filer fra det gamle C drev, så det er vidst bare at starte fra en ende af.. 😐

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Pelinox d. 20-08-2014 14:12:51.


eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
20-08-2014 16:07:09
Svar/Indlæg:
442/14
Nogle programmer(læs meget få) fungerer udelukkende ved at køre en exe fil fra en given mappe.

Langt størstedelen har det med at lægge en hulens masse ting (læs lort) ind i registreringsdatabasen, samt havner der en del .dll-filer in windows/system32 mappen.

Når du så overskriver C: så ryger disse ting naturligvis.

Man kan lave noget backup af registreringsdatabasen, som man så indlæser efter at have geninstalleret C:, men det vil jeg på ingen måder anbefale at rode sig ud i.

Nogle programmer kan dog godt tåle at OS lige bliver nulstillet, såsom Firefox.
C:\Users\*din konto*\AppData\Roaming\Mozilla\Firefox\Profiles
Så hvis du laver backup af denne mappe, og så ligger den tilbage på samme sted efter et reinstall, så kører alt som det plejer. Der er ikke nogen store afhængigheder af registreringsdatabasen.

Og der er også nogle programmer som fås i en "mobile" udgave, så man evt. kan have det liggende på et usb-stik og slæbe det med sig rundt til forskellige maskiner. Eller i dit tilfælde, have det liggende på en anden disk en OS.

En mulig løsning på at have programmer som overlever et reinstall af C: kunne være at lægge dem på en virtual machine, men du må så forvente at få noget af et performance drop :/



Nittenti
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2014 16:10:28
Svar/Indlæg:
1495/34
#7

Uanset hvilket drev du vælger at installere programmer på, så bliver der i de fleste tilfælde ændret i registreringsdatabasen som jo ligger på dit C:\ drev.

Skifter du bundkort, er det altid en god ide at ominstallere Windows, da det ellers kan give spøjse oplevelser bagefter.

Når du installerer Windows, så er det også en god ide at frakoble alle andre diske indtil Windows er i luften ellers risikerer du at Windows smider ting på de andre diske, og det opdager du formentlig først den dag du skifter en disk eller en disk kradser af, og du har et system der ikke vil starte op.


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2014 16:58:02
Svar/Indlæg:
949/9
#8+9 Yep, det er jo så sådan set "skete" nu. Det er som sådan også fint nok. Tror jeg så på alle programmerne som en større enhed, der ville tage dage - men det går jo allerede meget fint. Måske en smule irriterende hvis det skal gentages ofte 🙂