Overclocker
Tilføjet:
18-11-2014 10:30:55
Svar/Indlæg:
389/19
Hej
Jeg har for nylig investeret i en dejlig farvelaser, en Samsung SL-C410W. Den printer utroligt flot, men jeg har dog et par spørgsmål, så jeg håber der er nogen der har denne printer eller i hvert fald kender til den.
1. Når jeg tænder printeren kommer den med et par meget høje smæld og jeg var da ved at skulle skifte bukser de første par gange det skete. ;) Jeg er helt med på at en printer både brummer og klikker lidt, mens den varmer op og gør klar, men disse smæld er meget høje. Er det normalt for denne model?
( jeg kan evt levere en optagelse af lyden ) :)
2. Når jeg printer fotos ud, så synes jeg farverne er en anelse blege i forhold til det fine testprint af en sommerfugl som printeren kan levere, også på helt almindeligt billigt kopi-papir. Er der en nem måde at få lidt mere knald på farverne på det man printer ud?
3. Hvis jeg printer på 200 g/m2 papir (kraftigt fotopapir) så "tværer" den ofte farven ud i striber. Er papiret for kraftigt? Printeren skulle kunne klare op til 220 g/m2
Er der måske noget jeg har overset? (har last manualen) :)
4. Nogen der kan anbefale noget godt, men ikke alt for pebret fotopapir til denne laserprinter? Gerne noget ret kraftigt papir. Til kort, indbydelser og fotos.
På forhånd tak for jeres input.
mvh Mogens
Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af ByteMe d. 18-11-2014 10:37:02.