CD er en sikker vinder til lydkvalitet. Især da det har været på markedet i mange år, så du kan billigt samle en brugt high-end cd-afspiller op med en god DAC chip.
Men er jo besværligt i vore dage ikke at have digitaliseret sin musiksamling, så den løsning er der ikke mange der vælger.
Det mest udbredte lydformat pt som ikke er komprimeret er flac. MP3 320kbit er dog fint nok til mange, og det er mere udbredt. De fleste kan ikke høre forskel i en blindtest på MP3 320kbit og flac, og det kan både være lytterens øre og anlæggets skyld.
Jeg har ikke noget super anlæg, men har lyttet en del til de samme numre i både mp3, flac og spotify (mp3 kvalitet) og vil vurdere jeg på over halvdelen af numrene tydeligt kan høre flac er bedst, men der er også numre hvor det er virkelig svært at høre forskellen.
Mit anlæg er bygget omkring et sæt gamle Infinity Kappa 7.2 højtalere (kom på markedet i 1992 og kostede ca. 12000kr fra ny).
Men de bliver drevet af en surround receiver (Pioneer VSX923-k) sat op i stereomode med bi-amp (2 kanaler per højtaler á 150watt RMS @ 6Ohm), og lydkilden er mit onboard lydkort i PC'en tilsluttet receiveren via et optisk kabel.
For audiophiles er der mange opsætningsfejl i mit anlæg, men det spiller godt nok til at retfærdiggøre flac.
Hvis man skulle gøre det rigtigt ville man sørge for at have en dedikeret stereoforstærker til højtalerne, samt en lydkilde med en high-end DAC chip tilsluttet forstærkeren via high-end RCA kabler.
Det kunne f.eks. være et Asus Essence STX II lydkort, eller en high-end USB DAC, hvis man vil bruge PC'en som lydkilde. Ellers en high-end cd afspiller som jeg nævner først i indlægget.
Hvis man har interesse i andet end stereo og vil have surround ville man bruge HDMI kabel som lydkilde, men det er ikke det bedste valg til stereoafspilning.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Salkcin d. 02-01-2015 20:00:03.