Det er nu godt lavet - synd din lyd hakker sådan?.
Flot video og tak for den!
Døjer selv med depression og angst. og i alle årene drak jeg for at holde det ud. fra ca. 13 årig til jeg stoppede.
uden problemer på det punkt. på 5 år
heldigvis. overvandt jeg min angst og kom til læge.
fandt ud af min læge var både dygtig og venlig.
videre til psykolog. derefter til psykiatrien.
stadig tilknyttet.
ssri kunne jeg ikke arbejde med blev nærmest konfus. gav det en chance men no go.
i dag er jeg på 300mg venlafaxin (serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere) (SNRI).
og har stor glæde af seroquel når tankerne går amok.
jeg har selv haft .. men er stabil og glad og har det godt på sertralin , det fik mig op af hullet og ud af osteklokken så jeg kunne nyde så simple ting som solskin og blå himmel :)
og nu er jeg i praktik for at komme igang med arbejde og videre med mit liv :) .. ca. 10 fra det started med at knække mig til nu :) .. og jeg smiler fordi jeg kan og er glad :)
vis jeg skulle give et tip .. "nyd de små ting" jeg kan lig og sidde i min vindues karm om sommeren og se ud over byen imens jeg spiser is .. de 5-10 min slapper jeg af og nyder solen og varmen :)
Jeg har haft depression i årevis og tager skam medicin for det. Havde jeg ikke kommet ind på en IT uddannelse i Skive ... sad jeg ikke og skrev det her. ☹
Jeg var tvunget i aktivering og blev mishandlet. Faldt ned i en dyb depression og forsøgte selvmord flere gange 😢
Det gør ondt, at fortælle og skrive om den slags 😢
Men heldigvis er det vendt og har et arbejde i dag som pc tekniker :yes:
Får altid nye venner tilføjet til LAN og har det smaddersjovt med vennerne 😛 🤣
Ved ikke om jeg kan kalde det en Depression, det jeg har, men spiser til daglig 40mg Citalopram....
Har prøvet at snakke med psykolog, men kunne ikke lade vær med at lyve og ikke fortælle alting, kunne ikke åbne mig selv op på nogen måde.
I dag lever jeg bare for mig selv, ingen omkring mig og kan ikke være der for mine børn.. Jeg har svært ved at have folk tæt ind på livet af mig, da jeg hele livet bare har "levet" med at SKIDE på alle konsekvenser og gør det stadig den dag i dag..
Jeg syntes selv jeg har svært ved at komme videre og ved ikke hvordan, jeg er i dag 38 og føler inde i mig selv at jeg stadig er 20 år på mange punkter. måske pga. den barndom jeg har haft, med MORD og en stedfar der altid gennem tæsket min mor og stoffer, alkohol og hvad ved jeg...
Det passer måske ikke lige ind her, men havde lige lyst til at skrive det, det er jo let nok, når man bare sidder bag en skræm og skriver