Superbruger
Tilføjet:
18-02-2015 16:19:42
Svar/Indlæg:
905/100
Advarsel på forhånd: Følelsesmæssigt bullshit forude 🤣
For 2 uger siden, helt præcist fredag den 6. februar, var jeg ude og lave noget i min garage. Da jeg var færdig med mine ærinder, lukker jeg naturligvis garagen efter mig.
På min vej ud, lykkedes det for en killing at snige sig ind i garagen, uden at jeg opdagede det.
Så den blev lukket godt inde, med udsigt til aldrig nogensinde at se dagslys eller snuse til røvhuller igen.
(Det har vi prøvet én gang før... Det er en FRYGTELIG måde at dø på, og heller ikke sjovt for os når vi ved det) 😢
Heldigvis, så fik jeg om mandagen; 3 dage senere, nogle ting som skulle stilles ud i garagen.
Da jeg kommer ud og åbner døren, springer killingen ud, med et højlydt 'MIAV'.
Den vender lynhurtigt om, og fokuserer på mig. Den kæler, gnubber sig op af mig, snakker, osv osv. 😲
Jeg tænkte på, om den blot var superglad - eller om den rent faktisk takkede mig. Det ved jeg stadig ikke helt, hvad jeg skal tro.
Siden da, har den ikke veget fra mig.
Den følger mig konstant, rundt i huset og også når jeg er ude at gå.
Hvis den vågner og ikke kan finde mig, så bliver den utryg, miaver løs, og opsøger mennesker (dog ikke særlig tæt; for den er åbenbart kun min kat). Det har jeg fået fortalt af dem jeg bor sammen med.
Men, når den er hos mig, så er den super-dejlig!
Kælen, puttende, hyggelig og meget snakkesalig.
Og jeg må ALT! Uanset hvad jeg gør ved den, så lægger den sig godt til rette. Den åbner ikke engang øjnene, for at vurdere om jeg er sur eller drillesyg.
Den har totalt overgivet sig til mig :yes:
Og pga. det, så har den vundet mit hjerte.
Den har fået navnet "Puf", fordi den var så tæt på at forsvinde, og dermed dukkede op i mit liv.
Jeg tror ikke på hverken magi, højere magter, mening med alting eller noget i den dur.
Men det her får mig alligevel til at undre mig. For jeg har længe ønsket en sådan kat 😉