Har et ret så irriterende problem med min Toshiba Satellite Pro A300-2CV der er 4-5 år gammel.
Igennem et par år er den blevet for varm, og har lukket ned, bl.a. hvis jeg har kørt noget video i 10-15 min. max. Det fik jeg endeligt taget mig sammen til at få gjort noget ved, ved at få den renset for støv mv., hvilket også har hjulpet. Til gengæld har den så fået et andet problem, nemlig at nu genstarter den igen og igen og igen og igen ...... Hvis jeg når at komme ind og starte f.eks. YouTube videoer, hvilket godt kan tage en 4-5 genstarter før jeg kan nå det, så kører den helt fint og stabilt ... Men hvis jeg lukker ned for YouTube, så går der mindre end 5 min. før PC'en genstarter igen.
Den har været testet hos en reparatør, som har testet HDD og RAM, og de skulle fungere uden problemer. Har selv prøvet at starte den op med HDD og hver enkelt RAM modul (har 2), uden HDD men startet op med en USB-pen, igen både med begge RAM moduler og med hvert enkelte RAM modul, men den bliver bare ved med at genstarte.
Så nu er jeg gået i stå, ved ikke hvad jeg mere selv kan gøre, men er heller ikke interesseret i at bruge alt for mange penge på den. Har I nogen forslag til hvad det kan være der går at den genstarter hele tiden, og/eller hvad jeg evt. kan gøre mere ... Begynder ikke at skille PC'en helt ad, det har jeg hverken viden, erfaring eller evt. værktøj til, desværre.
Hmmm ... Træt PSU? ... Tjae, ved ikke lige, den havde ikke genstartsproblemet før den havde været hos en der skulle rense den, men som åbenbart ikke gjorde det. Jeg havde den for nogle måneder siden afleveret et sted der skulle rense den pga. varmeproblemet ... Da jeg fik den hjem igen, havde det også hjulpet lidt, men ikke meget. Den blev stadigvæk forholdsvis hurtig meget varm, selvom der gik lidt længere tid end før, og blæseren kørte løs allerede kort efter jeg startede den op, og så havde den så fået genstartsproblemet ... Men det var lige som om, at når den havde genstartet nogle gange, og blæseren begyndte at køre fordi PC'en var blevet varm, så kørte PC'en stabilt, dvs. genstartede ikke mere ... i hvert fald indtil den var blevet alt for varm, og derfor lukkede ned for at beskytte systemet. Nu har PC'en så været hos en anden, og det har klart hjulpet på varmeproblemet ... Nu bliver den slet ikke nær så varm, og det eneste jeg kan høre er den stille summen af HDD der snurrer ... og den har fået frisk kølepasta 😉 Til gengæld er genstartsproblemet så blevet meget værre, fordi PC'en ikke bliver varm nok? (sådan virker det i hvert fald for mig).
Så derfor tvivler jeg alligevel noget på det med en træt PSU 😉
Hæ Hæ ... Ja, det vil man jo normalt mene, men som sagt, for varmeproblemet blev løst, så brugte den kun en 3-5 genstarter før den kunne starte stabilt op, hvis jeg startede den fra kold. Hvis jeg startede den mens den stadigvæk var lun, så behøvede den ingen genstarter for at komme op og køre ... Deraf min kommentar om, ikke at blive varm nok 😉
Og som jeg skrev i mit første indlæg, så laver den fuldstændigt det samme når jeg starter den op uden HDD ... altså med HDD'en taget helt ud af den bærbare.
Men det lyder som om, at efter anden person har kigget på den, er den meget støjsvag, og slukker efter kort tid. Det kunne sagtens være strømmen til cpu køleren som ikke sidder til. Afhængig af opbygningen af bærbaren kan stikket falde ud under samling af pc´en.
Men det lyder som om, at efter anden person har kigget på den, er den meget støjsvag, og slukker efter kort tid. Det kunne sagtens være strømmen til cpu køleren som ikke sidder til. Afhængig af opbygningen af bærbaren kan stikket falde ud under samling af pc´en.
Hæ Hæ ... Det kan måske også godt være lidt svært at overskue 🙂 Skal prøve at tydeliggøre det.
I et par år havde jeg det problem, at min PC blev ret hurtig varm, blæseren kørte for fuldt drøn kort kort tid efter opstart, og lukkede ned, bl.a. efter max. en 10 min. tid hvis jeg afspillede videoer. Var jo godt klar over, at det sikkert skyldtes at der efterhånden var kommet en del støv i systemet, men jeg fik ikke gjort noget ved det i lang tid.
For et par måneder siden, besluttede jeg mig for endeligt at gøre noget ved det. Først forsøgte jeg selv at ordne det, skilte PC'en ad, men syntes ikke jeg kom ind til hvor jeg kunne rense blæser mv., så jeg samlede den igen ... Havde dog 3 skruer til overs, men den virkede som det plejede. Så tog jeg den til en PC butik (inklusive de 3 skruer) for at få den renset. Det hjalp også lidt, den kunne f.eks. måske køre videoer små 5 min. længere før den lukkede ned, men ikke mere, men den blev stadigvæk meget varm hurtigt, og blæseren kørte stadigvæk for fuld drøn kort efter opstart ... Jeg tvivler på han gjorde særligt meget, udover måske at sætte de 3 skruer i. Til gengæld havde jeg fået et nyt problem ... Den begyndte at genstarte når jeg tændte den. Det tog en 3-5 af de genstarter, før den så startede stabilt op, altså stabilt indtil den lukkede ned pga. varme.
Det blev jeg hurtigt træt af, og mandag i sidste uge tog jeg den så ned til en anden PC butik. Han rensede den først (så meget for "rengøring" hos den første PC butik), gav frisk kølepasta og testede den ... Checkede HDD, som han siger fungerer som den skal, kørte en 18 timers test på mine 2 RAM moduler uden at der dukkede fejl op, og siger han kørte en MiniWindows (syntes jeg han sagde det hed) CD/DVD på den, uden problemer ... og uden at den på noget tidspunkt lukkede ned pga. varme. Da jeg denne gang fik den tilbage, var det tydeligt at den var blevet rengjort ... Når den først kommer op og køre stabilt, så kan den køre i timevis uden problemer, uden at blive for varm og derved lukke ned pga. varme. Den er faktisk temmelig stille, kan nærmest kun høre den stille snurren fra HDD'en, og ind i mellem også en stille snurren fra blæseren ... og det er jo dejligt 🙂 Til gengæld er det temmeligt svært overhovedet at få den startet op ... Den genstarter under opstart, og genstarter og genstarter, igen og igen og igen og .... Efter måske 9-10 genstarter, så kan jeg være så heldig, at jeg kan nå at logge ind på mit skrivebord, starte firefox og starte en YouTube videoliste, før den genstarter endnu engang ... Når jeg på et tidpunkt når dertil, så kører den til gengæld klippestabilt, og ganske stille, men kun sålænge videolisten kører. Hvis jeg lukker ned for videolisten, så begynder den at genstarte (og genstarte og genstarte og ...) igen indenfor max. 5 min.
Jeg har prøvet at starte den med USB pen, uden HDD monteret, og med hver enkelt af RAM modulerne, men den gør det samme med at genstarte. Har også prøvet at starte den med en DVD med styresystem, og resultatet er det samme ... Det "sjove" er her, at jeg har kunnet starte den uden problemer (altså uden genstarter), med en CD med Ultimate Boot CD på.
Må indrømme at jeg overhovedet ikke fatter en dyt af hvad der foregår, hvorfor, og hvad, der gør at den opfører sig på den måde.
Det blev temmeligt langt, men håber det gav et noget klarere overblik over min problematik.
Har lavet en total frisk installation af OS med formattering af HDD, ingen ændring ☹ Mht. en anden strømforsyning, så er det ikke lige noget jeg har liggende, eller kender nogen der har en passende, så det kan jeg ikke lige afprøve.
Kan ikke lade være med at tænke på om det er strømindgangen på din pc som svigter lidt random, og eftersom du ikke har noget batteri der virker på din bærbar ville den gå ud/genstarte hvergang den mister forbindelsen bare et splitsekund.