Jeg siger det venligt, men det er noget vrøvl at reference/radial kølere ikke kan bruges til noget - det er kun fordi folk ikke ved hvad deres styrker er og hvor de skal bruges.
Når man sammenligner et kort med radial køler med et med TwinFrozr/Windforce etc type køler som enkelt stående kort i et PC system, så overtrumfer kortet med 3 parts køler det med radial blæser. Det skyldes at temperaturen på Windforce/ACX etc kort er lavere og kortet kører ved lavere RPM. Det giver et mere stille og mere OC venligt kort et kortet med radial blæser - udmiddelbart !
Derfor få radial blæsere altid et dårligt omdømme.
Hvis man sidder med ITX system eller et PC med ringe airflow, så kan man opleve at kort med 3parts kølere faktisk er ringere ! Luften i kabinettet bliver hurtigt mættet af den varme grafikkortet dumper i kabinettet og derved skal fans'ne kører hurtigere for at køle. Det giver mere varme og larm og faktisk også ringe OC potentiale. Med radial blæser i et dårligt airflow miljø opstår de problemer ikke, da varmen fra GPUen føres direkte ud af kabinettet. Dvs et køligt og stille kort.
Når man sætter 2 kort sammen i SLi hvor der anvendes 3 parts køler SKAL der være mindst 1cm mellemrum mellem kortene. Ellers er der intet airflow til kortene og de kan ende med at overophede. Alt varmen fra 2 GPU'er dumpes ud i kabinettet og varmen fra det nederste kort suges direkte op i det øverste => mere varme, mere larm, ringe OC potentiale.
Optimal er det at der er 2.5cm mellemrum imellem to 3 parts kølede kort da de så stadig kan operere forholdsvis køligt og stille.
Med 2 kort og radial blæsere ja der kan kortene sidde klods op af hinanden uden det påvirker varme, larm og OC potentiale da al varmen ryger ud af kabinettet.
Med 3 eller 4 kort i så bliver hvilken som helst 3.parts løsning på luft en smertefuld oplevelse. Varmen fra 3 kort suges igennem alle køleprofiler og varmen kan slet ikke blive ledt ud af kabinettet hurtigt nok uanset hvor mange kabinetblæsere der er monteret til exhaust. Man ender med et kabinet der bliver mættet af GPU varme der ikke kommer hurtigt nok ud og dermed bliver ram og CPU også varmere.
Historien er en komplet anden med radial blæsere ! Selv om kortene sidder op og ned af hinanden, så er der stadig rum nok til at radial blæserne kan hente den nødvendige køling ind i profilen og så skyde varmen fra GPU'en ud af kabinettet. Derfor oplever man at temperaturerne faktisk ikke ændre sig synderligt mellem 1-2-3 kort !. Blæserhastigheden er også forholdsvis uændret, og der er et helt andet og lavere støjniveau. Dertil så er der faktisk stadig plads til at overclocke !
Nu har jeg kørt SLI og 3 way SLI permanent siden 2006/2009 og jeg har altid brug radial køling til 3 kort - alt andet indbyder blot til problemer på luft.
Jeg havde forsøgsvis 3x MSI GTX 970 Gaming 4G kort med TwinFrozr V køler i 3 way SLI min PC og umiddelbart så det fint ud, men blot efter en enkelt kørsel af Unigine Heaven 4.0 ramte det øverste kort 91°c, midterste 89°c og nederste 83°c. Varmen fra alle 3 køler profiler hvirvlede bare rundt om kortene på trods af jeg havde 10x120mm og 2x 80mm blæsere i kabinettet hvoraf 4x120mm kølede kortene direkte. Fans speed på de to kort var på 100% og boost clock hastigheden var også gået drastisk i bund. Det hele blev til sidst så varmt at GPU'en lukkede for video signalet i 2sek for at køle ned.
Så jeg prøvede det kun lige ca ½-1time og så tog jeg kortene ud og satte mine Gainward GTX 970 kort tilbage i PC'en, og med deres radial kølere der lå maks temperaturerne på ca 77~80°c for øverste og miderste kort mens det nederste lå på ca 70~72°c. Max fanspeed var 45% og støjen var markant lavere. Faktisk så så boostede kortene højere på coren end MSI kortene der måtte drosle ned pga varme og derved fik jeg faktisk langt bedre ydelse, temperatur og støj niveau ved brug af de 3 radial blæser kort.
Jeg vil sige, at 3 eller 4 way SLi på luft kun kan gøres rigtig succesfuldt med radial blæsere, ellers skal man over i vandkøling.
Det kan ske at du på et enkelt kort med windforce, acx, twinfrozr køler kan OC højere end et med radial køler - men smækker du flere kort sammen kan det hurtigt ændre sig !
Mine Gainward GTX 970 kører stock 1051MHz core og 1753MHz ram. Jeg har OC'et alle 3 kort til 1251MHz core og 1950MHz ram - coren booster op til ca 1444~1454MHz.
Allersidst så er det VIGTIGT at huske på at en reference/radial køler ikke bare er den samme altid og hele tiden ! der er stor forskel, lige som der er stor forskel på TwinFrozr II-III-IV-V kølerne. Kølerne som var på GTX Titan og 780/780Ti var med vaporchill chamber som havde drastisk indflydelse på køling og støjniveau i positiv retning. Jeg havde 2x MSI GTX 780Ti Gaming TwinFrozr IV i SLi som jeg sammenlignede med 2x reference kølede GTX 780 i SLi og larmen i idle var præcis den samme - og i load kunne lagde jeg faktisk heller ikke mærke til om det var TwinFrozr eller nVidias radial køler der var i gang.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Gripen90 d. 22-04-2015 20:45:38.