Jeg har 2x Samsung 830 SSD'ere kørende i raid0 og det fungerer fint med testet seq overførsel på 900+ i læs og 650+ i skriv.
Jeg har så også en 850 EVO liggende, og spørgsmålet er om der er noget vundet ved at skifte til denne nye? Seq læs/skriv kan den nok ikke følge med (naturlig SATA begrænsning), men 4k performance osv er jo forbedret i de nye, hvilket er vigtigt for OS performance?
Hvad er det bedste at gøre her? Kan man overhovedet mærke forbedringerne i de nye, eller er det kun en benchmark øvelse? 🙂
Sikkerhed er i øvrigt ikke aktuelt da alle mine vigtige filer er på NAS, så det er udelukkende ydelse.
Søgetiden bliver bedre med kun en disk, men tvivler på at du mærker nogen som helst forbedring.
Jeg har nu aldrig nogensinde oplevet en søgetid blive værre ved at have RAID 0, den bliver derimod meget bedre. Min blev næsten halveret med RAID 0 vs single SSD.
Vil man have den absolut højeste hastighed skal der køres RAID 0, og forskellen mellem 830 og 850 er ikke ret meget når man tænker på at du får 70% ekstra ved at køre RAID 0 med den ældre modeller.
Selv nogle ældre (3+ år) små SSD'er vil 2 sammen kunne yde bedre end en 850 EVO.
Ja præcis læs/skriv bliver fordoblet og blæser de nye omkuld. Men dette gælder hovedsageligt sekventielle behandlinger af større filer. Kigger man på 4k ydelse i eks ATTO tests er de nye diske langt bedre end de gamle (selv i raid0), men spørgsmålet er hvilken betydning dette reelt har?
SATA porten har en maks hastighed på 600Mb/s. Det er derfor alm SATA SSD ikke har øget hastigheden over de sidste par år på den sekventielle overførsel. Mine gamle 830'ere kørte ~350skriv/500læs. Når jeg kører raid0 får jeg det dobbelte i hastighed. Det er også pga SATA begrænsninger at mange laptops i dag kører PCIe "diske" istedet (bla Macbook) så de opnår langt højere overførsels hastighed.
Der hvor nyere SSD har udviklet sig er på 4K operationer, IOPS osv som skulle gøre sig gældende i operativsystemer - eller det er sådan set det der er hele mit spørgsmål i denne post. Om det kan svare sig at skifte et gammelt raid0 med 900+ mb/s ud med en ny SSD som har <600mb/s for at få bedre 4K operationer.
Om man kan mærke det...? Tjah det går hurtigt. 🙂
Håber lidt en meget kyndig SSD person kan uddybe om de nyeste generation er så meget bedre at jeg vil kunne mærke det hvis jeg skifter OS til en 850 - og så evt beholde 830'erne som arbejdsdrev til store filer. Hvis ikke vil jeg bare beholde 830'erne som de er og finde et andet formål til min 850'er. 🙂