Davir
#0
Hej der
Jeg kender en der har miste sin hund
For nogen uger siden bliv hans ene lille hund skambidt så meget på ryggen af en støre hund som ejet af en anden person, så meget at de må til dyrelægen med den, 8 - 9 dage efter så de at såret var blevet sort, så han og hans kone træf en beslutning at de lige så godt kunne ende med dens lidelser
Hans 2 små hunde gik altid løs uden snor og fulgte ham med ham altid
Og nu er ham jeg kender ikke til at stikket i eller noget når han tænker på den hund han havde i 8 år. han siger bare lade mig være i fred
så mit spørgsmål her er
Er det lige så hårdt at miste en hund som at miste en barn
Jeg kender en der har miste sin hund
For nogen uger siden bliv hans ene lille hund skambidt så meget på ryggen af en støre hund som ejet af en anden person, så meget at de må til dyrelægen med den, 8 - 9 dage efter så de at såret var blevet sort, så han og hans kone træf en beslutning at de lige så godt kunne ende med dens lidelser
Hans 2 små hunde gik altid løs uden snor og fulgte ham med ham altid
Og nu er ham jeg kender ikke til at stikket i eller noget når han tænker på den hund han havde i 8 år. han siger bare lade mig være i fred
så mit spørgsmål her er
Er det lige så hårdt at miste en hund som at miste en barn
#1
Det afhænger vel af hvor glad man er for børn.
#2
Det er jo individuelt hvordan man føler for de individer man har i sit liv, der findes ikke nogen succes opskrift for hver situation der sker i livet.
Hvis du mener du kender personen, har du vel også en fornemmelse for hvordan denne er til daglig og hvornår denne person udsender diverse signaler for hvilket humør/sindstilling er i.
#3
Nu ved jeg ikke lige hvordan det er hverken at miste et barn. Har dog mistet hunde da jeg var mindre.
Men stod jeg i samme situation, så gad jeg heller ikke snakke om det. Det får jo ikke hunden tilbage alligevel.
Jeg ville allerhelst bare blive ladt i fred og laden tiden ordne
det. Ville jeg snakke skulle jeg nok selv åbne munden.
Vi har alle forskellige måder at takle det på.
Mit råd - Lad ham være han skal nok sige til hvis han ahr behov for at snakke.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af DJ Alban d. 28-07-2015 21:22:25.
Men stod jeg i samme situation, så gad jeg heller ikke snakke om det. Det får jo ikke hunden tilbage alligevel.
Jeg ville allerhelst bare blive ladt i fred og laden tiden ordne
det. Ville jeg snakke skulle jeg nok selv åbne munden.
Vi har alle forskellige måder at takle det på.
Mit råd - Lad ham være han skal nok sige til hvis han ahr behov for at snakke.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af DJ Alban d. 28-07-2015 21:22:25.
#5
Fleste har dyr, som holder meget af det.
Derfor nogen giver tøj på var del af familien.
Derfor nogen giver tøj på var del af familien.
#6
Det er jo en ret voldsom måde at miste sin hund på, det hadet været en helt anden snak hvis det hadet været pga. den hadet været syg igemmen længer tid eller alderdom, det kan man sgu bedre accepter og forstår, end at den bliver overfaldet af en anden bidsk lorte hund og skal aflives. jeg føler med din ven!
#7
Har ikke mistet hund eller børn. Er hverken selvstændig nok til hund, og ikke ansvarlig/dum nok til og få børn(sorry hvis det sårer nogen, men børn er alt for meget ansvar til mig)
Dog mistede de gamle for mange år siden en kat som jeg var meget glad for. Tror at jeg var den eneste i familien der gav den kærlighed og opmærksomhed. Da jeg en dag fik at vide at den var blevet kørt over, følte jeg mig pludselig ret tom inde i
Dog mistede de gamle for mange år siden en kat som jeg var meget glad for. Tror at jeg var den eneste i familien der gav den kærlighed og opmærksomhed. Da jeg en dag fik at vide at den var blevet kørt over, følte jeg mig pludselig ret tom inde i
#8
Hovedrystende spørgsmål... absolut hovedrystende
#9
Det må blive et nej,. INTET kan sidestilles med at miste sit barn, ikke i min verden ihvertfald. Folk der siger noget andet har ikke børn, eller er ikke raske. Dermed ikke sagt at man ikke knytter sig tæt til, eller bliver meget ked af at miste et husdyr. Er selv helt pjattet med både min hund og kat, og ville godt nok blive modbydelig hvis min hund blev skambidt af en eller anden rockerbrian-lortekamphund, eller anden hund der ikke kan styre sig. De dyr skal bare aflives asap.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 29-07-2015 12:44:56.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 29-07-2015 12:44:56.
#10
#1 For nogen er det.
Jeg kender personligt et par, der ikke kan få børn, selv efter flere fertilitets behandlinger. Det har de så opgivet, og de var blevet så gamle at de var kommet i 3. række i adoptionsbureauerne. Så det fis gad de ikke, derfor har de så valgt at have fokus på deres katte og hun.
Så jo #9 det kan man vel i princippet godt? De har jo ikke mulighed for børn?
Og i efteråret '13 fik vi vores kat aflivet efter 18 år. Min lillebror var helt ked af det, han kan ikke huske at han/den/Garfield ikke har været der. Da min bror var 2 år da vi fik ham. Så han har jo været lidt som en bror/følgesvend for min bror..
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Vichy d. 29-07-2015 12:46:00.
Jeg kender personligt et par, der ikke kan få børn, selv efter flere fertilitets behandlinger. Det har de så opgivet, og de var blevet så gamle at de var kommet i 3. række i adoptionsbureauerne. Så det fis gad de ikke, derfor har de så valgt at have fokus på deres katte og hun.
Så jo #9 det kan man vel i princippet godt? De har jo ikke mulighed for børn?
Og i efteråret '13 fik vi vores kat aflivet efter 18 år. Min lillebror var helt ked af det, han kan ikke huske at han/den/Garfield ikke har været der. Da min bror var 2 år da vi fik ham. Så han har jo været lidt som en bror/følgesvend for min bror..
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Vichy d. 29-07-2015 12:46:00.
#11
9
Det er sjældent dyret der er noget galt med, tvært i mod har jeg mødt adskillige typer der ikke burde have dyr.
Jeg tør slet ikke tænke på om de samme typer også har børn.
Det er sjældent dyret der er noget galt med, tvært i mod har jeg mødt adskillige typer der ikke burde have dyr.
Jeg tør slet ikke tænke på om de samme typer også har børn.
#12
11# Nej, som regel er det jo ejeren der er en idiot. Når det er sagt syntes jeg helt sikkert at det er fint med de forbudte racer . Nogle hunde er avlet til et temperament der ikke er forligneligt med et alm miljø med andre dyr og mennesker, de er simpelthen for farlige, har selv oplevet sådan et dyr på tætteste hold, og det var virkelig skræmmende. Udover dét, er de hunde som regel også så stærke fysisk at det jo går meget galt når det går galt, de kan jo flænse en alm labrador på ingen tid. Og JO, de selvsamme typer der har de hunde har jo også børn...stakler.