Elitebruger
Tilføjet:
11-11-2015 07:33:20
Svar/Indlæg:
197/63
Da jeg fornyligt skulle slette et par billeder fra et SD-kort, gav computeren en tidligere uset fejlmelding om at det kunne den ikke helt finde ud af og derefter var kortet smadret og computeren bad generøst om at få lov til at formatere kortet...
Kortet er et 64Gb SanDisk Extreme SDXC kort og det var koblet til en Win7x64 computer via en Transcend USB 3.0 kortlæser.
Jeg er i gang med at få genskabt indholdet af kortet (billeder og video) med forskellige programmer og forventer at formatere kortet efter dette er færdigt. Inden det igen skal benyttes i kameraet, vil jeg dog gerne være (nogenlunde) sikker på at det ikke stadig er smadret og vil hoppe i havet igen - det er jo noget træls materiale at miste.
Har I nogle forslag til hvilke programmer der kan bruges til at analysere kortet og finde ud af om det er i orden eller i udu?
Normalt er disse hukommelseskort nærmest umulige at ødelægge og så vidt jeg ved har Sandisk også en meget lang garantiperiode, så en ombytning kan vist nemt komme på tale, men så skal jeg selvfølgelig/sikkert også være sikker på at kortet ER ødelagt og kunne bevise det.