Bruger
Tilføjet:
11-11-2015 16:47:29
Svar/Indlæg:
6/1
Jeg starter lige med at undskylde for den lange post! Tænkte jeg ville gøre det ordentligt..
Jeg har nu i en længere periode gået og overvejer, hvornår jeg skulle have ny PC, og er kommet frem til, at det er tid nu her. Jeg har fra starten af tænkt over, om ikke jeg selv kunne finde ud af at samle den, og efter at have set en hel del forskellige guides og læst om emnet, så er jeg blevet styrket i min tro. Det virker til, at man så længe man ikke er helt fummelfingret, så er det ikke verdens sværeste opgave, man kommer på.
Det handler selvfølgelig også om at stole på sig selv, da det er nogle lidt dyre komponenter, man smider i. I hvert fald for mit vedkommende. Min eneste erfaring med "selvbyg", var da jeg skiftede mit gamle GFX ud med et andet, da det brændte sammen. Det var jo ret nemt bare lige at klikke det ud og det andet i og så smide kabler i.. Samt jeg har smidt en SSD i.
Hvad vil I sige? Burde det ikke være muligt at samle sit eget bæst nogenlunde problemfrit og hvad vil I sige, man specielt skal være opmærksom på? Noget udover CPU pins, der ikke skal bøjes?
Mit nuværende setup er ved at nærme sig 6 år.
Det består af:
En I7 870 CPU far Intel, der aldrig er OC'ed.
Et Geforce GTX 560
1 TB Samsung 850 Pro SSD
En gammel 1,5 TB HDD, der ikke længere er i brug efter SSD kom i.
500W PSU, mærke ukendt lige på stående fod.(Er ikke hjemme ved den)
Et ASRock P55 Pro Mobo
Før GTX 560, havde jeg et AMD kort i. Hvilket kan jeg ærligt ikke huske. Pt. bruger jeg den stort set kun til at spille CSGO, og det gør den helt fint med omkring 150-250 fps mere eller mindre stabilt. Det sker at den dropper ned under, men det er ikke mærkbare drops, synes jeg.
Jeg har ligeledes spillet lidt Hitman:Absolution på den samt PCM2015, men det er med alt på low.
Jeg har længe haft løst til at prøve nogle af de nyere og mere krævende titler og meget gerne på ultra! Nu har jeg ventet så længe, at jeg har løst til at forkæle mig selv lidt, så det nye build skal være stærkt.
Jeg sidder med en 144hz 1080P skærm og vil derfor forsåvidt muligt have det som minimum FPS, selvom mindre selvfølgelig kan gøre det i nogle titler. Jeg går med drømmen om at købe en 1440P 144hz skærm i det nye år, så jeg går efter meget høj performance, ja OVERKILL pt., men når jeg får den nye skærm, vil det ikke længere være så hovedløst :D
Mit nye setup har jeg næsten lagt mig fast på:
I7 6700K(vakler lidt mellem 6600K og denne, men tror jeg går med I7'eren)
MSI Z170a Gaming M5
MSI Geforce GTX 980 TI Lightning
Evga Supernova 850 G2
Corsair Vengeance LPX DDR4 2400MHz 16GB 2X8 - måske hurtigere, men ved ikke om det er det værd
Noctua NH-U14S
Fractal Design R5
1 TB Samsung 850 Pro SSD som jeg allerede har.
Overvejer lidt en af de nye 950 PRO NVMe til OS og lidt andre ting, men de er godt nok dyre :D Det må nok blive på sigt, der smides sådan en i.
Optisk drev er jeg lidt i tvivl om, jeg får brug for.. Tror det ikke, men det koster på den anden side heller ikke ret meget.
Overvejer ligeledes at købe nogle andre fans til caset, men det ved jeg ikke om er nødvendigt. Om ikke andet er de også forholdsvis billige.
Tankerne omkring buildet er, at det skal være så kraftigt som muligt, men samtidig så stille som muligt.. Hvordan det hele ser ud indvendigt er jeg lidt ligeglad med, så vil intet problem have med at smide Noctua fans ind i med deres flotte brune farve f.eks..
Grunden til jeg vælger en k-CPU på trods af, jeg aldrig har leget med OC før, er at nu skal det være. Det er ligeledes derfor jeg går med et lightning kort. Den her gang skal det være cremen, jeg går efter.
Prioriteten går således; Power, stilhed, looks. Det er en computer, der skal stå i stuen i min kærestes og jeg lejlighed, så den skal selvfølgelig være stå stille som muligt. Noget min nuværende ikke ligefrem klarer.
Jeg havde tænkt mig at købe det meste på Black Friday i håbet om at kunne bare spare bare lidt knaster på det. CyberMonday var også et bud, men der er det desværre ikke muligt for mig at handle. Tror I der kommer til at være markant bedre tilbud om mandagen på netbutikkerne, fremfor om fredagen?
Har I nogle umiddelbare tanker omkring dette build og mine planer?
Jeg beklager igen for den meget lange post, men jeg tænkte, at jeg ville prøve at få det hele med her og være grundig om det i håbet om, at få noget rigtig god hjælp til en rookie udi selvbyg samt OC. Når du hertil så har du allerede min påskønnelse for dit hårde arbejde :)