#7 - hehe - ja jeg hører vist til de hårde hunde - uden at det skal forstås som pral - så jeg skal nok klare mig 🙂. Min søn ville straks ha` mig til, at tage på skadestuen (ja dèt` sku sødt når børn tænker på ens bedste), men så ville "svinet/stegen" jo være blevet koldt når jeg efter 8-12 timers ventetid bare havde fået en forbinding på og hjemsendt 😕 🤣
#8 - Ja dit eksempel er så lig mit, at man bør huske på, at køkkenet ikke er et ufarligt sted, der hurtigt kan skifte fra godt til skidt uanset hvor mange års rutine man har haft uden større uheld end et enkelt snit i fingeren, eller en bakke æg tabt på gulvet!.. Selv foretrækker jeg nok et "begrænset" snit i fingeren frem for, at skulle bruge en hel køkkenrulle på, at samle de umedgørlige - øv - æg op :yes: 😀
Smæk kan man altid få - fra en blå himmel - selv om man ikke selv direkte har opsøgt det (som når man slås lidt på nettet) hehe..
Apropòs din ubehagelige oplevelse med - avs i à hånd - tænker jeg tilbage på min tid som spejder, da jeg var omkring 13-14 år..
Vi lå i stor lejr lidt udenfor Randers (jydeland) med omkring 250 spejdere fra forskellige landsdele, og jeg blev (som altid) udset til holdets forsvarer til samtlige konkurrencer, da jeg var en bett`sej banan 🙂
Da jeg havde vundet de fleste konkurrencer, kom jeg tilbage til vores lejr for at få aftensmad. Jeg fandt så hurtigt ud af, at hele holdet havde spist revel og krat, så nul mad til mig (teamspiret - not?)
Nå men vi skulle så rydde op/pakke sammen, og jeg samlede så nogle teltpløkke op fra jorden - hvorefter der stod en sky/lugt af brændt kød fra mine hænder, da en eller anden klovn havde smidt dem ind i bålet, og efterfølgende var de bare sparket ud uden afkøling!..
Teltpløkkene ætsede sig langt ind i mine håndflader, og det gjorde en del - avs. Mine forældre blev tilkaldt og jeg kørte hjem med hænderne i den sædvanlige spand vand 🤣
Og det allerbedste/værste i historien var så desværre for vedkommende at:
Ingen havde særlig tid til mine problemer, da en anden langt mere uheldig spejder næsten samtidig fik sin ene hånd hugget af af en økse, og var nær ved, at dø af blodtab!..
Denne og mange andre (både før og efter) lignende episoder har så lært mig, at forholde mig til de forskellige ulykkers individuelle tilstande/behov for varierende tidsmæssig nødvendig respons/behandling 🙂