Enthusiast
Tilføjet:
27-04-2016 15:18:22
Svar/Indlæg:
8/2
Her kommer en mur af tekst, TL;DR i bunden.
Jeg har besluttet mig for at skifte til mATX (eller alternativt ITX) og har købt et Phanteks Enthoo Evolv til formålet.
Problemet opstår ved at det ser ud til at være umuligt at finde brugte 1155 mATX bundkort, så nu skal jeg finde ud af, hvad jeg i stedet vil gøre. Jeg er indtil videre nået frem til følgende muligheder:
Købe et nyt h61 board: Der er stadig nogle nye 1155 bundkort til salg, men de har alle h61 chipsættet. Så jeg vil skulle leve uden USB 3.0 og overclocking. Indtil videre har jeg aldrig haft behov for OC og har kun brugt USB 3.0 i begrænset omfang, så måske er det en OK løsning for mig. Det vil klart være den billigste løsning, og er umiddelbart den, jeg hælder mest til.
Købe et sæt socket 1150: Her kan jeg enten vælge at købe brugt eller nyt, men jeg skal jo nok væbne mig med lidt tålmodighed, hvis jeg vil købe brugt. Evt. kan jeg købe CPU brugt og mobo nyt eller omvendt.
Købe et sæt socket 1151: Her er jeg ret meget i tvivl, om det giver mening. Der er for mig at se endnu langt mellem 1151 grej på brugtmarkedet, så jeg bliver nok nødt til at købe nyt, hvis jeg skal denne vej. Der bliver formentlig kun råd til en i3, hvis jeg vælger dette. Kræver det, jeg også opgraderer til DDR4 RAM?
Hvad mener I? Hvordan kommer jeg bedst over til mATX uden at spilde hverken for mange penge eller performancepotentiale i min hardware (eks. ved 2550k+h61 board)?
TL;DR: Jeg vil skifte til mATX/ITX. Jeg har en i5-2550k, så der er ingen oplagte valg af motherboard tilgængelige. What do?