comicsdk
#0
Jeg er voldsomt nysgerrig, så nu stiller jeg lige et spørgsmål som du kan besvare, hvis du gider.
Alle dine venner og bekendte får samme besked, selv din familie bliver løjet lige ind i fjæset.
Om du bliver kvalt i en overdosis bland selv-slik fra Føtex' klamme plastikreoler eller udvikler en kræftsvulst i hjernen, er beskeden til alle efterladte og pårørende den samme; du sov stille ind, bum.
Medmindre du lider en voldelig død der er umulig at beskrive som fredelig, så som et trafikuheld eller et drab, bliver de faktiske omstændigheder ignoreret, eller simpelthen fortiet.
Hvor kommer den berøringsangst fra, hvorfor kan man ikke forholde sig ærligt til den ultimative afslutning?
Hvorfor er det tabuiseret at beskrive den kamp det statistisk set er at lukke og slukke showet endegyldigt?
De sidste par år har jeg mistet både venner og bekendte til manden med leen, den sidste var en kvinde der udåndede i et forfærdeligt smertehelvede hvor de indre organer gav op på stribe, mens vedkommende var ved bevidsthed.
Men stille sov hun ind.
Javel ja.
Som om det virkelig ikke skete, som om døden er en uskyldig vittighed.
Det virker muligvis provokerende på nogle af jer, men jeg er ærligt talt en smule vred uden helt at være i stand til at kunne forklare præcis hvorfor, men det jeg kan mærke er, at det er en følelse af at der mangler noget respekt for det menneske der ikke længere er.
Som om det ikke må støde nogen hvad der virkelig foregik.
Altså.. kan du følge mig?
Har du en mening om den slags?
Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af comicsdk d. 26-12-2016 22:20:04.
#1
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det spørgsmål helt 100% korrekt, men min mening er at man skal sige det som det er. Det er nemmere at forholde sig til. ganske enkelt. Om personen så fik smadre kraniet af en elefant. Jeg mener dog at man godt må skærme sine børn lidt af. afhængigt af alderen.. (har selv 4 af slagsen. 2 på 18, 1 på 9, og 1 på knap 3 måneder)
håber jeg har forstået dit "spørgsmål"...
håber jeg har forstået dit "spørgsmål"...
#2
Det mest smertefrie måde at dø på må vel være at være banke-høj på adrenalin (hvis vi da ikke snakker at dø øjeblikkeligt).
Men igen, at dø går nok mest udover familie, så jeg vil da nok anbefale at de har en idé om at det vil ske.
Men igen, at dø går nok mest udover familie, så jeg vil da nok anbefale at de har en idé om at det vil ske.
#3
Det kommer jo an på bevidstheds stadiet imens at døden indtræffer.
Dør man fx. af en OD heroin, så bedøver man jo kroppen så den ikke er i stand til at kunne fungere. Så det er ofte en stille død.
Hvis at du vågen og føler smerter imens at du dør, så lider du en smertefuld død.
Hvis at du har et langt forløb med smerter optil din død, så kan selve forløbet godt have været smertefuldt, men døden kan jo godt være rolig. Hvis at du ikke har været ved bevidsthed imens at du døde.
Kæmper din krop derimod imod og du er vågen, så vil man betragte det som, en voldsom død.
Om læger giver en den korrekte version, det kan man så diskutere som du gerne vil.
Men det kræver jo nok at man selv er tilstede imens at døden indtræffer, og selv der kan man ikke vide hvad der forgår inde i hovedet på vedkommende når at tiden er ved at løbe ud.
Om folk er afklaret med deres egen, død har også en del at sige.
Hvordan de efterladte så opfatter situationen, det er vidt forskelligt og det kommer helt an på hvad man selv har i bagagen, og hvad ens egen psykiske overbevisning fortæller en.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af ICE-Cool d. 27-12-2016 00:32:55.
Dør man fx. af en OD heroin, så bedøver man jo kroppen så den ikke er i stand til at kunne fungere. Så det er ofte en stille død.
Hvis at du vågen og føler smerter imens at du dør, så lider du en smertefuld død.
Hvis at du har et langt forløb med smerter optil din død, så kan selve forløbet godt have været smertefuldt, men døden kan jo godt være rolig. Hvis at du ikke har været ved bevidsthed imens at du døde.
Kæmper din krop derimod imod og du er vågen, så vil man betragte det som, en voldsom død.
Om læger giver en den korrekte version, det kan man så diskutere som du gerne vil.
Men det kræver jo nok at man selv er tilstede imens at døden indtræffer, og selv der kan man ikke vide hvad der forgår inde i hovedet på vedkommende når at tiden er ved at løbe ud.
Om folk er afklaret med deres egen, død har også en del at sige.
Hvordan de efterladte så opfatter situationen, det er vidt forskelligt og det kommer helt an på hvad man selv har i bagagen, og hvad ens egen psykiske overbevisning fortæller en.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af ICE-Cool d. 27-12-2016 00:32:55.
#4
Og glædelig jul til dig! Har du ikke fået det du ønskede dig i år??
#5
Vi dør og det er "sikkert" kun de efterladte det gør ondt på.... :yes:
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 27-12-2016 07:43:18.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 27-12-2016 07:43:18.
#6
Vi smertedækker jo så vidt muligt patienter, som er terminale og døende, og det siger jo sig selv hvorfor man gør det. Når døden så indtræffer, og det går op for pårørende, at deres elskede er borte for altid, så kommer chokfasen. Sorgen skal bearbejdes, og det er individuelt hvordan man takler den størrelse.
#7
Syret at blande jul ind i sådan et indlæg.
Ellers mange tak for de indkomne besvarelser, jeg kan se at jeg, overraskende nok, højst sandsynligt er den eneste indtil videre, der finder det foruroligende at realiteterne kommer i anden række, hvis en løgn er bekvemmelig.
Måske er virkeligheden bare alt for virkelig.
#8
Det er ikke ligegyldigt hvordan man vil have budskabet.
Pårørende er udmærket klar over at han/hun LED den sidste tid.
Så man vil hellere høre, at han/hun "sov stille ind" end at "Hun/han skreg som et svin og døde med ansigtet foldet sammen til ukendelighed"
Pårørende er udmærket klar over at han/hun LED den sidste tid.
Så man vil hellere høre, at han/hun "sov stille ind" end at "Hun/han skreg som et svin og døde med ansigtet foldet sammen til ukendelighed"
#9
8
Det er nok ikke helt forkert i de flestes tilfælde.
Jeg foretrækker realiteter, uanset hvor grumme de er.
Sådan er livet jo.
#10
#4 Julen er slut. :no:
comicsdk
En historie fra den barske virkelighed.
Jeg underviser hvert år rigtig mange mennesker i førstehjælp og støder tit på dit, efter min mening super gode spørgsmål, der også viser der er plads til andet end hardware på HwT.
Mange kommer og spørger om deres "kære" døde med smerter og det er for at være helt ærligt ikke den afdøde, de der tænker på, nej det er sku smerten de selv bærer på og aldrig fik svar på de forsøger at reparere. Ærlighed skal altid overvejes, men jeg mener det er på sin plads. Dog vil jeg sige at som Xqual siger skal vi ikke stå og sige han skreg sig ihjel. Det kan den efterladte ikke bruge til noget, som regel hvis de når hospitalet er de jo bedøvet af morfin, fentanyl osv. og så er der sjældent de store smerter.
Til gengæld er min personlige mening at ærlighed med et gran salt er den rigtige måde til dem der absolut vil vide sandheden.
Den der med at "han sov stille ind" det er ok når det er sandheden.
Tænkte lige at jeg hørte, da min mormor døde, de sagde "hun fik fred" det er en fin måde at sige hun slap ud af smertehelvede. Ingen var i tvivl om det gjorde ondt til sidst.
Spørg en ambulance redder istedet for lægerne så får du det råt og usødet ind imellem.
Godt nytår til dig, håber du kunne bruge mit indlæg, du er velkommen til at spørge ind, følger tråden.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Cardio d. 27-12-2016 13:04:11.
comicsdk
En historie fra den barske virkelighed.
Jeg underviser hvert år rigtig mange mennesker i førstehjælp og støder tit på dit, efter min mening super gode spørgsmål, der også viser der er plads til andet end hardware på HwT.
Mange kommer og spørger om deres "kære" døde med smerter og det er for at være helt ærligt ikke den afdøde, de der tænker på, nej det er sku smerten de selv bærer på og aldrig fik svar på de forsøger at reparere. Ærlighed skal altid overvejes, men jeg mener det er på sin plads. Dog vil jeg sige at som Xqual siger skal vi ikke stå og sige han skreg sig ihjel. Det kan den efterladte ikke bruge til noget, som regel hvis de når hospitalet er de jo bedøvet af morfin, fentanyl osv. og så er der sjældent de store smerter.
Til gengæld er min personlige mening at ærlighed med et gran salt er den rigtige måde til dem der absolut vil vide sandheden.
Den der med at "han sov stille ind" det er ok når det er sandheden.
Tænkte lige at jeg hørte, da min mormor døde, de sagde "hun fik fred" det er en fin måde at sige hun slap ud af smertehelvede. Ingen var i tvivl om det gjorde ondt til sidst.
Spørg en ambulance redder istedet for lægerne så får du det råt og usødet ind imellem.
Godt nytår til dig, håber du kunne bruge mit indlæg, du er velkommen til at spørge ind, følger tråden.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Cardio d. 27-12-2016 13:04:11.
#11
#0 jeg kan godt følge dig. Men har "heldigvis" sluppet for et familie medlem, har været ude i smerte helvede op til deres død. Så jeg kan ikke sige noget om det endnu
#12
For det første tror jeg at vi hver især bearbejder sorg på forskellig måde, og hvad der passer dig passer ikke nødvendigvis andre.
Jeg tror ikke at jeg ville fornægte at nogen havde haft stærke smerter i forbindelse med deres død, men på den anden side ville det ikke vær det der ville være vigtigt for mig at have fokus på. Jeg ville have fokus på alle de gode ting jeg havde oplevet med det menneske og det ville være det der skulle huskes og fortælles videre.
Jeg tror ikke at jeg ville fornægte at nogen havde haft stærke smerter i forbindelse med deres død, men på den anden side ville det ikke vær det der ville være vigtigt for mig at have fokus på. Jeg ville have fokus på alle de gode ting jeg havde oplevet med det menneske og det ville være det der skulle huskes og fortælles videre.
#13
12
Jeg fokuserer heller ikke på smerte, var det tilfældet, kunne jeg bare joine en SM-klub..
Jeg mener på et mere filosofisk plan.
Til hvilken nytte er det at tabuisere omstændighederne vedrørende et menneskes afgang.
Det er jo ligesom noget vi allesammen skal igennem på den ene eller anden måde.
Jeg har såmænd ikke lyst til at svælge i blodige beskrivelser af en bizar dødskamp, jeg foretrækker bare at det bliver omtalt med den respekt det pågældende menneske har fortjent gennem sit liv og virke.
Jeg har ikke kendt et eneste menneske der har givet udtryk for at de ville foretrække en vatindpakket version af deres sidste kapitel videreformidlet til de tilbageværende relationer.
Men det er som sagt nok også en diskussion der skal tages i et filosofisk aspekt.
Jeg står jo heller ikke og kæfter op ved kisten og forlanger en video-dokumentation af venindens sidste timer.
Måske er det allerede stukket af for mig, inden jeg skrev indlægget, ikke desto mindre er det tanker der er opstået og ikke vil forsvinde.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af comicsdk d. 28-12-2016 17:35:58.
#14
#13
Jeg ved bare ikke om det er så tabuiseret, det synes jeg i hvert fald ikke det er i min familie. Vi kan godt snakke om døden, men jeg ved bare ikke hvor interesseret jeg er i selve "dødskampen/smerten". Nogen vil ikke opdage at de dør, nogen har haft ekstrem smerte inden de døde, og nogen ved godt at nu har de ikke langt igen.
For nogen er døden jo en befrielse efter fx sygdom med smerte, for nogen der har levet et langt liv og er mæt af dage og for nogen er det jo en dyb tragedie fx at miste sit barn.
Men måske jeg ikke helt forstår hvad du savner. 🙂
Jeg ved bare ikke om det er så tabuiseret, det synes jeg i hvert fald ikke det er i min familie. Vi kan godt snakke om døden, men jeg ved bare ikke hvor interesseret jeg er i selve "dødskampen/smerten". Nogen vil ikke opdage at de dør, nogen har haft ekstrem smerte inden de døde, og nogen ved godt at nu har de ikke langt igen.
For nogen er døden jo en befrielse efter fx sygdom med smerte, for nogen der har levet et langt liv og er mæt af dage og for nogen er det jo en dyb tragedie fx at miste sit barn.
Men måske jeg ikke helt forstår hvad du savner. 🙂
#15
14
Jeg tror sgu bare at jeg ramte det forkerte forum, bær over.
Det virker bare som om "man" ikke vil forholde sig til de mindre polerede dele af hvad en afslutning på et liv også er.
Det er ikke de obskure lidelsesbeskrivelser jeg søger, det er måske nok mere det at man forholder sig nøgternt og ærligt til hvad der er foregået de sidste minutter eller timer, inden et menneske ikke længere er.
Den forfladigede og børnevenlige version, bliver jo ikke kun brugt når det er nødvendigt, altså når det eksempelvis er børn der skal have besked, den bliver også brugt overfor voksne.
Hvis jeg skal komme nærmere i et forsøg på at forklare hvad jeg mener, må det være; hvis en afslutning bliver beskrevet i et anfald af misforstået hensyntagen til mennesker formidleren alligevel intet personligt forhold har til, bliver det følelsesløst og tomt, for ikke at gå til yderligheder og kalde det respektløst.
Man skal nok have et åbent sind for at kunne følge mig, det er jeg bevidst om - ikke desto er det de tanker jeg får, når dødsfald bliver formildet i et følelsesforladt og venindebogsromantisk vacuum.
Altså et virkelighedsfjernt og ligegyldigt svøb af ord der ingen mening giver for hverken afsender eller modtager.
Et liv er reduceret til en person der sov stille ind.
Well.. det er stukket af, kan jeg se.
Men som sagt; jeg har sgu nok været en anelse forum-forvirret da jeg postede indlægget.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af comicsdk d. 28-12-2016 18:54:59.
Jeg tror sgu bare at jeg ramte det forkerte forum, bær over.
Det virker bare som om "man" ikke vil forholde sig til de mindre polerede dele af hvad en afslutning på et liv også er.
Det er ikke de obskure lidelsesbeskrivelser jeg søger, det er måske nok mere det at man forholder sig nøgternt og ærligt til hvad der er foregået de sidste minutter eller timer, inden et menneske ikke længere er.
Den forfladigede og børnevenlige version, bliver jo ikke kun brugt når det er nødvendigt, altså når det eksempelvis er børn der skal have besked, den bliver også brugt overfor voksne.
Hvis jeg skal komme nærmere i et forsøg på at forklare hvad jeg mener, må det være; hvis en afslutning bliver beskrevet i et anfald af misforstået hensyntagen til mennesker formidleren alligevel intet personligt forhold har til, bliver det følelsesløst og tomt, for ikke at gå til yderligheder og kalde det respektløst.
Man skal nok have et åbent sind for at kunne følge mig, det er jeg bevidst om - ikke desto er det de tanker jeg får, når dødsfald bliver formildet i et følelsesforladt og venindebogsromantisk vacuum.
Altså et virkelighedsfjernt og ligegyldigt svøb af ord der ingen mening giver for hverken afsender eller modtager.
Et liv er reduceret til en person der sov stille ind.
Well.. det er stukket af, kan jeg se.
Men som sagt; jeg har sgu nok været en anelse forum-forvirret da jeg postede indlægget.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af comicsdk d. 28-12-2016 18:54:59.
#16
prøv blackmarket.dk der er måske en chance for at de kan være med derinde