Burgurne
#0
Hej.
Har fået et "ja/nej" spørgsmål, som jeg ikke kan finde svar på, selv med hjælp fra Google. 😳 😳
Spørgsmålet:
Forestil dig, at vi ikke vidste hvad vand er. H2O, dvs 1 brintatom og 2 iltatomer. Ved at undersøge og analysere ilt og brint hver for sig, kan vi så med nutidens værktøjer forudsige at hvis de blandes i forholdet H2O vil blive til vand og at vand vil fryse ved 0° og koge ved 100° ved 1 atmosfæres tryk?
JA eller NEJ 😢
Har fået et "ja/nej" spørgsmål, som jeg ikke kan finde svar på, selv med hjælp fra Google. 😳 😳
Spørgsmålet:
Forestil dig, at vi ikke vidste hvad vand er. H2O, dvs 1 brintatom og 2 iltatomer. Ved at undersøge og analysere ilt og brint hver for sig, kan vi så med nutidens værktøjer forudsige at hvis de blandes i forholdet H2O vil blive til vand og at vand vil fryse ved 0° og koge ved 100° ved 1 atmosfæres tryk?
JA eller NEJ 😢
#1
Ja, 1 atm er normalt er på jorden. Atm er forkortelse for atmosfærerisk tryk på dansk.
Atm er dansk forkortelse.
Forstår ikke være vrøvl i starten.
Siges alle steder i Danmark er 1 atm.
Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Shadowhunter d. 08-01-2017 00:02:02.
Atm er dansk forkortelse.
Forstår ikke være vrøvl i starten.
Siges alle steder i Danmark er 1 atm.
Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Shadowhunter d. 08-01-2017 00:02:02.
#2
#1 Du svarer ikke på spørgsmålet:
Ved at undersøge og analysere ilt og brint hver for sig, kan vi så med nutidens værktøjer forudsige at hvis de blandes i forholdet H2O vil blive til vand samt vands egenskaber.
Ved at undersøge og analysere ilt og brint hver for sig, kan vi så med nutidens værktøjer forudsige at hvis de blandes i forholdet H2O vil blive til vand samt vands egenskaber.
#3
H2o er vand. Det lære fleste i Folkskolen.
#4
Jeg læser dette er spørgsmålet omkring tryk....
#5
Ændre på tryk kan få vand til koge ved lavere eller højre temperatur.
#6
Hej Burgurne
Først lige en rettelse. Vand består af 2 stk. hydrogen og et oxygen atom også kalder dihydrogenoxid.
Jeg ville mene, at nej det ville formodentlig ikke kunne forudsiges så let, da f.eks. henholdsvis både hydrogen og oxygen har kogepunkter ved henholdsvis ca. -260 og -180 grader celcius, hvilket må siges at ligge noget fra vands 100 grader celcius, og ikke giver amledning til at kumme forudsige vands kogepunkt. Herudover er dee de andre engenskaber så som om de kan brænde hver for sig, men ikke som vand.
Først lige en rettelse. Vand består af 2 stk. hydrogen og et oxygen atom også kalder dihydrogenoxid.
Jeg ville mene, at nej det ville formodentlig ikke kunne forudsiges så let, da f.eks. henholdsvis både hydrogen og oxygen har kogepunkter ved henholdsvis ca. -260 og -180 grader celcius, hvilket må siges at ligge noget fra vands 100 grader celcius, og ikke giver amledning til at kumme forudsige vands kogepunkt. Herudover er dee de andre engenskaber så som om de kan brænde hver for sig, men ikke som vand.
#7
Shadowhunter, du misser helt spørgsmålet! Jeg ved godt, at H2O er vand, jeg ved godt at ved at ændre på tryk, kan man få vand til at koge ved andre temperaturer. Spørgsmålet er SLET ikke om vands egenskaber eller om tryk!!!
Spørgsmålet er, om man ALENE ved at undersøge ILT og BRINT kan FORUDSIGE at det bliver til vand hvis ILT og BRINT blandes i forholdet H2O. Igen ... FORESTIL dig du ikke ved hvad vand er, aldrig har set det, følt det eller mærket det.
Vand her er KUN brugt som eksempel, da det er et forholdsvis enkelt molekyle med kun 3 atomer.
Eksemplet kunne lige så godt have været H2SO4 (svovlsyre), da det er FORUDSIGELSEN der er spørgsmålet, ikke alt det du kommer med 😐
Spørgsmålet er, om man ALENE ved at undersøge ILT og BRINT kan FORUDSIGE at det bliver til vand hvis ILT og BRINT blandes i forholdet H2O. Igen ... FORESTIL dig du ikke ved hvad vand er, aldrig har set det, følt det eller mærket det.
Vand her er KUN brugt som eksempel, da det er et forholdsvis enkelt molekyle med kun 3 atomer.
Eksemplet kunne lige så godt have været H2SO4 (svovlsyre), da det er FORUDSIGELSEN der er spørgsmålet, ikke alt det du kommer med 😐
#8
Synes stadig spørgsmål er noget værre vrøvl.
Blander ilt og brint kan lige så godt få brintoverilte eller andet... Du vil få vand.
Jeg læser spørgsmålet.
Blander ilt og brint kan lige så godt få brintoverilte eller andet... Du vil få vand.
Jeg læser spørgsmålet.
#9
Som udgangspunktgiver giver dit spørgsmål jo ingen mening. Uden vand, oxygen eller hydrogen ville intelligent liv, som vi KENDER det jo ikke eksistere 🙂 Ud over det så eksisterer oxygen og hydrogen i så store mængder i atomsværen, at uanset hvad ville der dannes vand.
Teoretiser vi, at der kunne eksistere intelligent liv uden vand, og at oxygen og hydrogen ikke eksisterede i store mængder i atmosfæren, ville deres reaktion med hinanden "nemt" kunne forudses.
Teoretiser vi, at der kunne eksistere intelligent liv uden vand, og at oxygen og hydrogen ikke eksisterede i store mængder i atmosfæren, ville deres reaktion med hinanden "nemt" kunne forudses.
#10
#6,
Du har ret, selvfølgelig skulle jeg bytte om på det, sorry 😳
Men netop det, at man ikke vil kunne forudsige vand, må vel så også betyde, at man heller ikke vil kunne forudsige andre molekylers egenskaber i blandinger vi (endnu) ikke har set? Udover smeltepunkt og kogepunkt, hvad så med f.eks elektrisk ledeevne? Eller faktisk alle andre evner. Du nævner selv, at ilt og brint kan brænde hver for sig, men ikke som H2O. Dette er jo en ret væsentlig forskel.
Dit svar får mig til at tænke lidt videre ... ( er maskinarbejder, så jeg aner intet om dette), efter at have læst dette afsnit:
Nogle forskere mener endda, at vi kan skabe liv i laboratoriet ved at kombinere kemiske stoffer i reagensglas. Men indtil nu er det kun lykkedes at skabe nogle få store kemiske molekyler som korte stykker af DNA og proteiner.
Disse syntetiske molekyler er præcis ligesom dem, vi normalt finder i levende systemer. Nogle af dem kan vi sætte ind i levende celler, hvor de kan fungere ligesom naturlige kemiske stoffer. Men disse syntetiske molekyler har endnu ikke dannet en eneste levende celle eller en hel organisme.
Men bare fordi forskere på nuværende tidspunkt endnu ikke helt kan forklare, hvordan liv opstår fra kemiske stoffer, betyder det ikke, at andre gætterier, forestillinger eller ideer giver en bedre eller mere sand forklaring.
Er det så derfor vi ikke kan se forskel på atomar-plan om en celle er død eller levende? Som jeg husker det fra skolen, så selv hele molekyler fra en celle kan man ikke afgøre om de er levende eller døde, man er nødt til at have hele organismen?(vi lærte om en-cellede organismer på det tidspunkt)
Dvs både mht det oprindelige spørgsmål og teksten herover, så mangler vi stadig en forståelse for hvad der egentligt sker, når atomer blandes til molekyler? Både mht egenskaber og til liv (eller det er måske det samme ... liv er måske bare en egenskab på linie med alle andre egenskaber)
Du har ret, selvfølgelig skulle jeg bytte om på det, sorry 😳
Men netop det, at man ikke vil kunne forudsige vand, må vel så også betyde, at man heller ikke vil kunne forudsige andre molekylers egenskaber i blandinger vi (endnu) ikke har set? Udover smeltepunkt og kogepunkt, hvad så med f.eks elektrisk ledeevne? Eller faktisk alle andre evner. Du nævner selv, at ilt og brint kan brænde hver for sig, men ikke som H2O. Dette er jo en ret væsentlig forskel.
Dit svar får mig til at tænke lidt videre ... ( er maskinarbejder, så jeg aner intet om dette), efter at have læst dette afsnit:
Nogle forskere mener endda, at vi kan skabe liv i laboratoriet ved at kombinere kemiske stoffer i reagensglas. Men indtil nu er det kun lykkedes at skabe nogle få store kemiske molekyler som korte stykker af DNA og proteiner.
Disse syntetiske molekyler er præcis ligesom dem, vi normalt finder i levende systemer. Nogle af dem kan vi sætte ind i levende celler, hvor de kan fungere ligesom naturlige kemiske stoffer. Men disse syntetiske molekyler har endnu ikke dannet en eneste levende celle eller en hel organisme.
Men bare fordi forskere på nuværende tidspunkt endnu ikke helt kan forklare, hvordan liv opstår fra kemiske stoffer, betyder det ikke, at andre gætterier, forestillinger eller ideer giver en bedre eller mere sand forklaring.
Er det så derfor vi ikke kan se forskel på atomar-plan om en celle er død eller levende? Som jeg husker det fra skolen, så selv hele molekyler fra en celle kan man ikke afgøre om de er levende eller døde, man er nødt til at have hele organismen?(vi lærte om en-cellede organismer på det tidspunkt)
Dvs både mht det oprindelige spørgsmål og teksten herover, så mangler vi stadig en forståelse for hvad der egentligt sker, når atomer blandes til molekyler? Både mht egenskaber og til liv (eller det er måske det samme ... liv er måske bare en egenskab på linie med alle andre egenskaber)
#11
#9 Vand er kun brugt som eksempel, da det er et simpelt molekyle.
Det kunne også have været H2SO4 (svovlsyre), C6H12O6 (glukose) eller en endnu ukendt blanding. Det er også det ShadowHunter ikke har forstået (endnu)
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Burgurne d. 08-01-2017 00:34:53.
Det kunne også have været H2SO4 (svovlsyre), C6H12O6 (glukose) eller en endnu ukendt blanding. Det er også det ShadowHunter ikke har forstået (endnu)
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Burgurne d. 08-01-2017 00:34:53.
#12
#11 De fleste kemiske reaktioner kan forudses
#13
#12 Er du nu sikker på det? på atom-plan? Som # 6 er inde på, så ændrer egenskaberne sig ret kraftigt, når atomer blandes i bestemte forhold.
Hvis du mener kemiske reaktioner, hvor man blander molekyler med molekyler, så har du måske ret, men med 2 grundstoffer?
Jeg selv vil stadig sige NEJ, man ville ikke kunne forudsige det. Men jeg er ikke sikker, og jeg kan ikke begrunde mit NEJ.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Burgurne d. 08-01-2017 00:42:35.
Hvis du mener kemiske reaktioner, hvor man blander molekyler med molekyler, så har du måske ret, men med 2 grundstoffer?
Jeg selv vil stadig sige NEJ, man ville ikke kunne forudsige det. Men jeg er ikke sikker, og jeg kan ikke begrunde mit NEJ.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Burgurne d. 08-01-2017 00:42:35.
#14
#12
Ja, det er derfor hedder en kemisk formel.
Alt kemi kan sættes op i en formel 2H+o+energi=H2o. Det er simpelt.
Kogepunktet og smeltepunkt er aldrig ens for nogle atomer og kemiskebindenger. Da alle atomer er forskellige. De var ens, så var tale om det samme grundstof
Vand er kemiskebindenger.
Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Shadowhunter d. 08-01-2017 00:56:45.
Ja, det er derfor hedder en kemisk formel.
Alt kemi kan sættes op i en formel 2H+o+energi=H2o. Det er simpelt.
Kogepunktet og smeltepunkt er aldrig ens for nogle atomer og kemiskebindenger. Da alle atomer er forskellige. De var ens, så var tale om det samme grundstof
Vand er kemiskebindenger.
Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Shadowhunter d. 08-01-2017 00:56:45.
#15
I min verden kan svaret ikke være nej. Det ikke er smelte og kogepunktet på ilt og brint.
#16
To så simple grundstoffer som oxygen og hydrogen og deres indbyrdes reaktion kan forudses. Og så husker vi lige at det er yderst sjældent, at grundstofferne eksistere som enkelte atomer, de optræder som regel som molekyler. #0 Spørger om man kunne forudse at hydrogen og oxygen sat sammen i forholdet 2 til 1 skulle kunne give vand, med alle dets egenskaber. Det kommer naturligvis an på, hvor meget man vidste i forvejen 🙂 Det ville kræve kendskab til en række kemiske "regler" og teorier-Fx oktetreglen, viden om hydrogen og oxygens natur, viden om hvordan dipolære bindinger opstår og opretholdes, forholdet mellem de kovalente bindinger, elektromagnetiske bindinger og så videre Et spændende spørgsmål som er svært at give et præcist svar på-
#17
# 15 Der tager du fejl.
Oxygen smelter ved -278 og koger ved -183
For Hydrogen er det -279 og -252
Oxygen smelter ved -278 og koger ved -183
For Hydrogen er det -279 og -252
#18
Er det #0 vil ind på ikke lidt med kvantumfysik?
Der er nemlig helt rigtig, det er ikke muligt at forudse med præcis nøjagtighed hvor den enkelte elektron befinder sig, på lige nøjagtig det tidspunkt, hvor den kemiske binding/reaktion opstår. Der hvor dine enkelte atomer dannes til vand. Der kan laves et cirka skøn, ud fra sikkert en regne metode fra Niels Bohr.
Men vi kommer hver dag tættere på kvarker og den underliggende magi deri.
Hvis det ikke svare på spørgsmålet, så Tillad mig at ramme ved siden af, som de andre. Din indledende forklaring mangler lidt en bedre forklaring, for mig.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Crashzone d. 08-01-2017 01:45:32.
Der er nemlig helt rigtig, det er ikke muligt at forudse med præcis nøjagtighed hvor den enkelte elektron befinder sig, på lige nøjagtig det tidspunkt, hvor den kemiske binding/reaktion opstår. Der hvor dine enkelte atomer dannes til vand. Der kan laves et cirka skøn, ud fra sikkert en regne metode fra Niels Bohr.
Men vi kommer hver dag tættere på kvarker og den underliggende magi deri.
Hvis det ikke svare på spørgsmålet, så Tillad mig at ramme ved siden af, som de andre. Din indledende forklaring mangler lidt en bedre forklaring, for mig.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Crashzone d. 08-01-2017 01:45:32.
#19
#17
ignore shadow hunter han er altid fuld af misinformation og har jo knap forstaaet speorgsmaalet endnu.
ignore shadow hunter han er altid fuld af misinformation og har jo knap forstaaet speorgsmaalet endnu.
#20
#18
Kender du et atoms elektronegativitet kan det så nogenlunde beregnes, hvor det vil befinde sig
Kender du et atoms elektronegativitet kan det så nogenlunde beregnes, hvor det vil befinde sig
#21
Jeg har fundet flg skrevet af Suresh Rattan fra Aarhus Universitet,
http://pure.au.dk/portal/da/pe... (2a4e1855-73fa-4ec6-b498-fadabea36b2a).html
så han ved helt sikkert meget mere om det end mig. Det er måske denne tekst der ligger til grund for det oprindelige spørgsmål jeg fik? jeg ved det ikke ....
VI VED IKKE, HVAD VAND ER
Alt liv er baseret på kemiske stoffer, i hvert fald på vores planet. Det betyder dog ikke, at vi bare kan blande et par forskellige kemiske stoffer som ilt, kvælstof og kulstof i et reagensglas, ryste og koge det og så på magisk vis skabe liv. Alligevel kan vi helt præcist definere livet som en tilstand, der er opstået fra kemiske stoffer.
Det betyder kort sagt, at der opstår en ny kvalitet eller nye karakteristika i blandingsproduktet, når to eller flere forskellige elementer mødes. For eksempel er vand resultatet af en kemisk forbindelse mellem to brintmolekyler og et iltmolekyle, som danner et helt nyt molekyle af vand - H2O.
Men de individuelle karakteristika, vi kan påvise i brint og ilt, hjælper os ikke til at forstå, hvad vand er. Hverken som væske, der kan fryse ved 0 grader, koge ved 100 grader og opløse salt, sukker og syrer, eller som medspiller i at skabe og opretholde liv.
Det samme gør sig gældende for natriumklorid, eller bare bordsalt, som de fleste af os kender det som. Det kemiske navn antyder en kombination af et natriummolekyle og et kloridmolekyle. Men smagen af salt og dets afgørende rolle i næsten alle livets processer kan vi heller ikke udlede fra de individuelle karakteristika af natrium og klorid.
Det er et uddrag af en lille bog "Alder" han har skrevet, men jeg kendte den ikke i forvejen. Den kan hentes her som e-bog eller som lydbog:
http://www.unipress.dk/udgivel...
Ud fra ovenstående vil jeg tillade mig at holde fast i mit oprindelige NEJ til spørgsmålet, og så bruge hans tekst som dokumentation. Hen ved _helt klart_ meget mere om emnet end jeg gør 🙂
Men ... hvad mener I andre?
http://pure.au.dk/portal/da/pe... (2a4e1855-73fa-4ec6-b498-fadabea36b2a).html
så han ved helt sikkert meget mere om det end mig. Det er måske denne tekst der ligger til grund for det oprindelige spørgsmål jeg fik? jeg ved det ikke ....
VI VED IKKE, HVAD VAND ER
Alt liv er baseret på kemiske stoffer, i hvert fald på vores planet. Det betyder dog ikke, at vi bare kan blande et par forskellige kemiske stoffer som ilt, kvælstof og kulstof i et reagensglas, ryste og koge det og så på magisk vis skabe liv. Alligevel kan vi helt præcist definere livet som en tilstand, der er opstået fra kemiske stoffer.
Det betyder kort sagt, at der opstår en ny kvalitet eller nye karakteristika i blandingsproduktet, når to eller flere forskellige elementer mødes. For eksempel er vand resultatet af en kemisk forbindelse mellem to brintmolekyler og et iltmolekyle, som danner et helt nyt molekyle af vand - H2O.
Men de individuelle karakteristika, vi kan påvise i brint og ilt, hjælper os ikke til at forstå, hvad vand er. Hverken som væske, der kan fryse ved 0 grader, koge ved 100 grader og opløse salt, sukker og syrer, eller som medspiller i at skabe og opretholde liv.
Det samme gør sig gældende for natriumklorid, eller bare bordsalt, som de fleste af os kender det som. Det kemiske navn antyder en kombination af et natriummolekyle og et kloridmolekyle. Men smagen af salt og dets afgørende rolle i næsten alle livets processer kan vi heller ikke udlede fra de individuelle karakteristika af natrium og klorid.
Det er et uddrag af en lille bog "Alder" han har skrevet, men jeg kendte den ikke i forvejen. Den kan hentes her som e-bog eller som lydbog:
http://www.unipress.dk/udgivel...
Ud fra ovenstående vil jeg tillade mig at holde fast i mit oprindelige NEJ til spørgsmålet, og så bruge hans tekst som dokumentation. Hen ved _helt klart_ meget mere om emnet end jeg gør 🙂
Men ... hvad mener I andre?
#22
#16
Det er også det rigtige svar (Nej) Ofte kan man ikke se hvad en reaktion vil blive ved at blande Ikke naturligt sammenhørige kemikalier og grundstoffer noget der glemmes hvis det er ting som er en selvfølge i hverdag.
#18
Nemlig
#20
Problem er bare at cirka og nogenlunde ikke giver et korrekt svar i den kemiske verden men er brugbart hvis der tales krydderier i madlavning 🙂
At Shadow svarer som han gør har nok lidt med Lørdag aften/nat saft på flaske, det er weekend så går nok 🙂
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Gylle d. 08-01-2017 09:43:40.
Det er også det rigtige svar (Nej) Ofte kan man ikke se hvad en reaktion vil blive ved at blande Ikke naturligt sammenhørige kemikalier og grundstoffer noget der glemmes hvis det er ting som er en selvfølge i hverdag.
#18
Nemlig
#20
Problem er bare at cirka og nogenlunde ikke giver et korrekt svar i den kemiske verden men er brugbart hvis der tales krydderier i madlavning 🙂
At Shadow svarer som han gør har nok lidt med Lørdag aften/nat saft på flaske, det er weekend så går nok 🙂
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Gylle d. 08-01-2017 09:43:40.
#23
Kort svar: Nej.
Der er stadig rigtig meget vi ikke ved om vand. F.eks. ændres dets koge- og frysepunkt hvis det indespærres på meget lidt plads. Og endda på endnu mindre plads fryser det ved temperaturer hvor det burde koge.
Læs f.eks.: http://news.mit.edu/2016/carbo...
Der er stadig rigtig meget vi ikke ved om vand. F.eks. ændres dets koge- og frysepunkt hvis det indespærres på meget lidt plads. Og endda på endnu mindre plads fryser det ved temperaturer hvor det burde koge.
Læs f.eks.: http://news.mit.edu/2016/carbo...
#24
Vil 1 atm være "universel" ?
1 atm formoder jeg er andet for eks. Mars end Jorden - så kan man vel heller ikke forudsige det koger ved 100c og 1 atm ?
1 atm formoder jeg er andet for eks. Mars end Jorden - så kan man vel heller ikke forudsige det koger ved 100c og 1 atm ?
#25
#24 1 atm er en måleenhed for tryk ligesom eks. 1 bar. Det kan godt være trykket ved overfladen på Mars er anderledes, men det vil stadig godt kunne beskrives i atm. Man bruger det så ikke rigtig mere, da man i fysikkens og kemiens verden arbejder med SI-enheder, så alle taler samme sprog 🙂 https://da.wikipedia.org/wiki/... (enhed)
#26
#25 læser det lidt som "hvis vi intet vidste om vand kan vi så udlede det fryser ved 0 og koger ved 100 ved 1 atm" - det vil vel også forudsætte vi vidste hvad 1 atm var ?
Men pyt - det er ikke mit felt...
Men pyt - det er ikke mit felt...
#27
Her har i koge temperaturene alt efter tryk.
http://www.engineeringtoolbox....
http://www.csgnetwork.com/h2ob...
Helt rent vand kan sagtes være flydende ved -5 grader, men når at det kommer i berøring med urenheder eller luft. Så fryser vandet inden for nogle få sekunder.
https://youtu.be/kEHdyiBMgAg
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af ICE-Cool d. 08-01-2017 21:19:02.
http://www.engineeringtoolbox....
http://www.csgnetwork.com/h2ob...
Helt rent vand kan sagtes være flydende ved -5 grader, men når at det kommer i berøring med urenheder eller luft. Så fryser vandet inden for nogle få sekunder.
https://youtu.be/kEHdyiBMgAg
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af ICE-Cool d. 08-01-2017 21:19:02.
#28
#26 Til det oprindelige spørgsmål, så vil svaret være nej 🤣 Når videnskaben skaber nye stoffer ad forskellige veje, så kan vi ikke sige noget om stoffernes kemiske egenskaber, eks. kogepunkt eller frysepunkt. De ting bliver afgjort af atomkræfterne mellem molekylerne, eks. kovalente bindinger, van der Wahl's bindinger, hydrogen bindinger o. lign. Lige nøjagtig i vands tilfælde er koge og smeltepunktet så meget anderledes end for de to stoffer alene, pga. alle de intermolekylære bindinger der bliver skabt 🙂
#29
#27 Saltvand også være flydende ved temp under 0°, havvandet er ca -2° ved Grønland (i.flg. Jac Cousteau), så vandet behøver ikke at være _helt_ rent ... medmindre salt gerne må være i _rent_ vand 😛
Fantastisk med så mange svar på mit amatørspm. Det havde jeg ikke ventet 🙂
Fantastisk med så mange svar på mit amatørspm. Det havde jeg ikke ventet 🙂