Jeg har en 165 Hz G-sync skærm, som jeg netop har brugt en aften på at lege med. F.eks. sætte den i60Hz/120Hz/165Hz og skifte mellem VSYNC, GSYNC, no-sync osv.
Jeg må sige, at jeg er rigtigt glad for, at jeg gav det ekstra for G-sync. Uden G-sync så oplever jeg tearing. Også selvom skærmen kører ved høj refresh, såsom 165Hz, så ser jeg det. Bevares, det er væsentligt mindre end ved 60Hz, men stadig giver Gsync et mere roligt billede, når man slipper for tearlinjerne.
Med Vsync tændt (uden Gsync), så giver det stuttering. Det er igen mindre ved 165Hz, men det virker som om tingene bevæger sig mere naturligt med Gsync=on.
Ved lav refresh (60Hz), så er det helt galt at spille uden Gsync, eller med Vsync og et grafikkort, der ikke kan levere 60+ FPS hele tiden.
En høj refresh rate-skærm kombineret med Gsync, så kan man spille helt uden tearing, stuttering osv, og det er lige fra 40 FPS og op. Jeg bemærker næsten ikke, hvis FPSen lige dropper til 60 Hz kortvarigt.
Men den største fordel ved Gsync får man ved lavere FPS. Med et GTX1060, så vil det nok være svært at holde 120+ FPS i de fleste spil, så der hjælper Gsync virkelig til.
Freesync har jeg ikke selv erfaringer med, men jeg kan læse mig frem til, at mange skærme ikke kan køre Freesync ret langt ned i refresh, og så kan jeg virkelig ikke se fidusen i det.
Mit råd er at købe en rigtigt god skærm. Det er den komponent, som man kan bevare længst, og den komponent man får mest ud af. Så kan man altid smide større GFX efter den senere.
I øvrigt mener jeg, at FullHD er en opløsning fra fortiden 1440+ er vejen frem :)