Mistanke om spøgelser i lejlighed

Jeg synes du skal holde lidt igen, med de svampe og/ eller piben, slappe lidt af og sig samme sætning til din læge i morgen.

Der er folk der kan hjælpe med den slags. Lad for Guds skyld være med at være aggressiv overfor fænomenet.

Har du nogen oplevelser af duft/lugt? Var vedkommende alkoholiker eller på anden måde "udsat"?

Har du anskaffet dig nogen "gamle" ting for nylig? (noget en ånd kan binde sig til)

Anskaf evt. et digital termometer, så du kan måle om temperaturen falder. Mere advanceret et termisk kamera. Når "de" manifisterer sig, bruger de nemlig energi, som de tager fra omgivelserne "luften".

Min kæreste har 2 gange haft "spøgelser". Begge gange fik hun dem "eksorceret" - lyder vildt, men hun fik en præst til at bede for dem. Mange præster laver eksorcismer. Folkekirkelige præster dog mest ved helt normal bøn.

https://www.ghosthunting.dk/

#3 🤣

Min kæreste har 2 gange haft "spøgelser". Begge gange fik hun dem "eksorceret" - lyder vildt, men hun fik en præst til at bede for dem. Mange præster laver eksorcismer. Folkekirkelige præster dog mest ved helt normal bøn.

... og det er der kæden hopper af for mig. Om der er mere mellem himmel og jord skal jeg ikke kunne sige, måske, måske ikke, kommer vel an på hvad man tror på osv... Men hvis man køber ideen med at præster kan uddrive dem, vha bøn, excorsisme eller hvad ved jeg, så køber man også hele historien om Jesus, Gud og biblen og så kan man ligeså godt også tro på tandfeen, påskeharen og julemanden.

Skuffende og se hvordan folk opføre sig mod en som åbner op om et gråt emne. 

#6

Ja men det narturligt når de ikke selv har været udsat for det, men også ret dansk.

Du skal ikke komme her og tro du er noget.
 

Til OP Ja der er mere mellem himmel og jord. 
https://www.bolius.dk/er-dit-h...

https://www.youtube.com/watch?...

#6

Intet graat i emnet

#6 og #7 det er kun et "gråt" område for troende. Som med alt tro, skal man ikke blande det med naturvidenskab. 

Det er helt fint at tro, også på spøgelser, men det gør det ikke til et naturvidenskabeligt fænomen. 

#9 .. Bare fordi man ikke ved hvordan man skal måle på et bestemt emne eller hvad der skal måles, betyder ikke at det kun handler om tro. Naturvidenskab er kun så videnskabelig som personen der udfører forsøget og hvordan det udføres er en hel religion i sig selv. Selv videnskab tangerer religion fordi objektivitet ikke findes og der altid er et ønsket / forventet udfald som påvirker både forsøgsopstillingen og resultatet.

#2

#10

Du fatter ikke en meter af hvad videnskab er 

CDCRenegade skrev d. 12-08-2020 15:55:51

#10

Du fatter ikke en meter af hvad videnskab er 

 

Så forklar mig det eller kom med et eksempel der tager alle faktorer med i beregningen og som er non-biased. 

#13

Jeg har arbejdet en del med videnskabsteori og de videnskabligemetoder - så er her en meget lille del at det jeg har skrevet om det emne.

Evolution er en kendsgerning. Nøjagtig ligesom tyngdekraft, jordskælv, magnetisme, elektricitet, DNA og skatter. Vi har forskellige videnskabelige teorier, der beskriver de forskellige fænomener. Liv udvikler sig. Sprog udvikler sig. Kultur udvikler sig. Vi udvikler os.

Darwins teori—og med genetikken—den moderne evolutionsteori, er teorien om livets udvikling. Evolutionsteorien er vores videnskabelige teori om den ubetvivlelige kendsgerning, at alt liv udvikler sig, at det altid har gjort det, og altid vil gøre det.

I naturvidenskaben kan der kun føres bevis for, at en videnskabelig hypotese eller teori ikke er korrekt. Pointen er, at uanset hvor mange data vi har til rådighed, der støtter hypotesen, kunne der dukke nye op der modsiger den. Man kan således ikke konkludere at en hypotese er sand eller bevist, men kun at den endnu ikke er modbevist.

Blandt alle vores videnskabelige teorier er evolutionsteorien en af de mest velfunderede. Videnskabelige forklaringer bygger på observationer, eksperimenter, kendsgerninger og formuleringen af regelmæssigheder i et videnskabeligt sprog. Evolutionsteorien er blevet bekræftes indenfor en lang række forskellige videnskaber og i så mange sammenhænge, både gennem observationer og eksperimenter, at der ikke længere er nogen tvivl om dens rigtighed. Det er den bedste og stærkeste forklaring på livets udvikling, vi har.

Evolutionsteorien har været efterprøvet igennem 150 år og man har aldrig kunne modbevise den. Undervejs er vi blevet meget klogere på detaljerne og mekanismerne, og det vil vi sikkert fortsætte med at gøre. Det er jo ikke det samme som at vores viden på nuværende tidspunkt er komplet, men teorien er 100 % i overensstemmelse med det vi kan se i vores omverden.

Ordet teori har på dansk flere betydninger, så man kan godt kald en løs formodning eller tro for en "teori", som ikke er i overensstemmelse med det vi kan observere, som en "teori". det har bare ikke noget med en videnskabelig teori at gøre, for denne er en verdensforklaring som er baseret på fakta og efterprøvelser.
En naturlov er jo også bare en teori der er i overensstemmelse med virkeligheden. Vi har fx aldrig observeret at en bold falder opad med mindre andre forklarlige kræfter påvirker den, men det beviser jo ikke at den ikke kunne gøre det næste gang man forsøger. Det er bare så usandsynligt at vi kalder det for en naturlov.
En artsdannelse sker jo over så lange tidsperioder, at det er næsten umuligt at lave i et laboratorium, men vi kan bare konstatere at alt vi kan observere omkring os passer med teorien og vi kan påvise mekanismerne gennem forsøg også med fx kortlivede organismer såsom bakterier, bananfluer osv. Hvis du kigger i litteraturen vil du finder masser af viden herom. der er egentligt ikke noget at betvivle med mindre man hæger om en anden verdensforklaring såsom fx en religiøs.

Evolution er en kendsgerning. Nøjagtig ligesom tyngdekraft, jordskælv, magnetisme, elektricitet, DNA og skatter. Vi har forskellige videnskabelige teorier, der beskriver de forskellige fænomener. Liv udvikler sig. Sprog udvikler sig. Kultur udvikler sig. Vi udvikler os.

Darwins teori—og med genetikken—den moderne evolutionsteori, er teorien om livets udvikling. Evolutionsteorien er vores videnskabelige teori om den ubetvivlelige kendsgerning, at alt liv udvikler sig, at det altid har gjort det, og altid vil gøre det.

I naturvidenskaben kan der kun føres bevis for, at en videnskabelig hypotese eller teori ikke er korrekt. Pointen er, at uanset hvor mange data vi har til rådighed, der støtter hypotesen, kunne der dukke nye op der modsiger den. Man kan således ikke konkludere at en hypotese er sand eller bevist, men kun at den endnu ikke er modbevist.

Blandt alle vores videnskabelige teorier er evolutionsteorien en af de mest velfunderede. Videnskabelige forklaringer bygger på observationer, eksperimenter, kendsgerninger og formuleringen af regelmæssigheder i et videnskabeligt sprog. Evolutionsteorien er blevet bekræftes indenfor en lang række forskellige videnskaber og i så mange sammenhænge, både gennem observationer og eksperimenter, at der ikke længere er nogen tvivl om dens rigtighed. Det er den bedste og stærkeste forklaring på livets udvikling, vi har

"Al videnskab bygger i sidste ende på empiri/materiale. Alle undersøgelser skal tage udgangspunkt i iagttagelser (fx eksperimenter), data (fx talmateriale), udsagn (fx interviews) eller kilder (fx love og romaner). Hvis ikke, er det spekulation og gætterier og dermed ikke videnskab. Det nytter ikke, at man tror, at noget er på en bestemt måde. Man skal med udgangspunkt i en erfaring og de anvendte materialer argumentere for, at man mener, at noget er på en bestemt måde.

Overordnet kan man sige, at indsamling af empiri/materiale giver grundlag for at formulere en videnskabelig teori. En videnskabelig teori kan således aldrig begrundes alene ud fra gætterier, men skal efterprøves via eksperimenter, observationer, data, udsagn, kilder m.m.

Der findes to grundlæggende måder at danne teorier på

1.induktion:

Her går man ud fra store mængder oplysninger (empiri), og hvis man kan registrere et mønster, så konkluderer man derfra til nogle generelle forhold, som formuleres i en teori. Eks: Hvis en bold falder til jorden 100 gange ud af 100 mulige, når man kaster den op i luften, så konkluderes det, at en bold altid vil falde til jorden, når den kastes op i luften. Men det konkluderes også, at alle genstande, der kastes op i luften, vil falde ned. En teori kan derefter formuleres.

2. deduktion:

Her opstiller man først en hypotese om, hvordan noget forholder sig. Derefter anvender man noget empiri til at bekræfte eller afkræfte hypotesen. Hvis resultatet af undersøgelsen svarer til det, som hypotesen forudsagde, siger man, at hypotesen er bekræftet. Herfra kan man så formulere en egentlig teori. Eks: Hypotesen er, at en hvilken som helst genstand altid vil falde til jorden, når den bliver kastet op i luften, uanset form, materiale, farve m.m. Man tager derefter 100 bolde, sten, fjer, vandspande m.m. og kaster dem. De falder alle ned. Hypotesen er bekræftet. En teori kan derefter formuleres.

Når man arbejder videnskabeligt, benytter man en række forskellige metoder, afhængigt af hvad der skal undersøges. Almindeligvis inddeler man de mange metoder i to overordnede kategorier: kvalitative og kvantitative metoder. Disse metoder har hver især deres fordele og begrænsninger og kan ikke bruges tilfældigt. Man skal altid gøre sig grundige overvejelser over, hvilke metoder der vil være de bedste til netop den undersøgelse, som man vil i gang med.

Kvalitative metoder:

Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere og måle i tal. Det kunne fx være en undersøgelse af danskernes forhold til folkekirken og til kristendommen. Hvis man ønsker at afdække disse forhold, kan man fx foretage en række interviews med såvel aktive kirkegængere som med mennesker, der ikke går i kirke, men som er medlemmer af folkekirken. Man kunne også deltage i menighedslivet og i kirkelige handlinger.

Det siger sig selv, at det kun er muligt at tale med en lille gruppe folkekirke-medlemmer og kun deltage i et fåtal af arrangementer og kirkelige handlinger.
Kvalitative metoder anvender som regel kun en udvalgt mængde empiri. Det ville være umuligt, hvis den selv samme forsker skulle interviewe alle medlemmer af folkekirken eller deltage i alle kirkelige handlinger eller menighedsarrangementer overalt i Danmark i fx et par måneder, så det er nødvendigt at udvælge sig meget få, som så til gengæld bliver behandlet meget grundigt.

En kvalitativ metode kunne også være en kemisk eller biologisk analyse af, hvilke stoffer der er til stede i en given prøve. Den kvalitative analyse kan efterfølges af en kvantitativ, hvor mængden af de fundne stoffer bestemmes.

Generelt kan man sige, at kvalitative metoders styrke ligger i, at de går i dybden med en problemstilling. Begrænsningen er til gengæld det snævrere grundlag for at kunne generalisere.

Kvantitative metoder:

Her forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Man indsamler store mængder oplysninger, som man bagefter kan lave statistikker over. Det kan fx være spørgeskemaer, hvor man beder en stor gruppe mennesker svare på de samme spørgsmål. Et sådant spørgeskema skal være udtrykt i et meget klart og entydigt sprog, da svareren ikke må være i tvivl om, hvad der menes med spørgsmålet. Det vil ofte være meget konkrete problemstillinger, da de vil være nemmest at forstå.

Den omtalte folkekirkeundersøgelse, som skulle afdække folks følelser og tro, ville næppe kunne foretages med kvantitative metoder. Til gengæld ville de være velvalgte, hvis man ønskede at undersøge, hvordan folkekirkens medlemmer bruger kirken. Her kunne man lave statistik på medlemstal, antallet af kirkegængere, andelen af børn, der bliver døbt, unge der bliver konfirmeret, brudepar der holder kirkeligt bryllup m.m. Disse tal kunne så bearbejdes på køn, geografi, socialklasse m.m.

Man forsøger her at standardisere og generalisere, og det er derfor nødvendigt at arbejde med en stor mængde empiri.

Afslutningsvis skal det understreges, at der som oftest er kvalitative aspekter indbygget i en kvantitativ undersøgelse og omvendt kvantitative elementer i kvalitative undersøgelser.

I de fleste tilfælde og i den almindelige praksis vil det være vanskeligt at skelne skarpt mellem teori og metode. Der vil ofte være tale om en vekselvirkning, hvor det kan være svært at tage stilling til, om det er hønen eller ægget, der er kommet først. Man kan sige, at de er to sider af samme sag, gensidigt afhængige."

"Enhver større teori har sine uløste spørgsmål. For evolutionsteoriens vedkommende er der ingen tvivl om, at det største spørgsmål af alle er: Hvordan opstod livet? Hvordan blev ikke-liv til liv?

Desværre er det et spørgsmål, videnskaben aldrig vil kunne give et udtømmende svar på. For livets oprindelse på Jorden er en historisk begivenhed, der fortaber sig i en ufattelig fjern fortid, og som næppe har afsat sig et entydigt aftryk, vi kan aflæse i dag.

I princippet er der to spor, man kan følge i jagten på livets oprindelse. Det ene er at studere de geologiske lag i bjergkæderne for om muligt at finde spor efter begivenheden. Det andet spor er at ty til laboratoriet. Her forsøger man i kontrollerede eksperimenter at skabe nogle af livets nødvendige ingredienser for at se, hvordan disse opfører sig under de betingelser, man mener var fremherskende i Jordens barndom.

At finde spor af det første liv i de geologiske lag kan være med til at tidsbestemme livets oprindelse, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan livet i praksis opstod. Problemet med de geologiske lag er, at der ikke er mange steder på Jordens overflade, hvor bjergarterne er gamle nok. Langt det meste af Jordens overflade er nemlig i dag meget yngre pga. bevægelser og omdannelser i jordskorpen (som du kan læse mere om i artikler om pladetektonik). Men nogle steder findes ældgamle bjergarter, som forskerne mener indeholder tegn på liv. Man finder dog ikke rester af dette liv i form af f.eks. fossiler - alle direkte spor er for længst forsvundet, og man må således lede efter indirekte spor.

Sådanne spor kan f.eks. være en særlig fordeling af forskellige varianter af kulstof. I naturen findes der flere varianter - kaldet isotoper - af forskellige grundstoffer. Levende organismer optager den almindelige, lette variant af kulstof, kaldet kulstof-12, hurtigere end den mere sjældne form kulstof-13. En klump kulstof, der er blevet omsat af levende organismer, vil derfor have et højere indhold af kulstof-12 i forhold til kulstof-13 end en klump kulstof, der ikke har været igennem levende væsener.

Det er sådanne indicier, forskerne går efter i deres jagt på det tidligste liv. Det er også på baggrund af sådanne kulstof-analyser i østgrønlandske bjergarter ved Isua, at forskere har peget på, at der allerede kan have været liv for 3,8 milliarder år siden. Der findes dog intet skudsikkert "kemisk fingeraftryk" af liv, og derfor er sådanne påvisninger af det tidligste liv altid omgærdet af usikkerhed og diskussion. Dog er de første sikre fossiler af såkaldte blågrønalger fundet i 3,5 milliarder år gamle aflejringer fra Australien.

Et er at påvise tegn på biologisk aktivitet i ældgamle bjergarter - noget helt andet er at gøre detaljeret rede for, hvordan dette liv opstod. Problemet er, at det allersimpleste og mest primitive liv, man kan finde på Jorden i dag, er umådeligt meget mere kompliceret end dets byggesten.

En simpel encellet bakterie er således en fantastisk konstruktion, man er
milevidt fra at kunne eftergøre i laboratoriet.

Hvordan det første liv har set ud, må man derfor tænke sig til, da man jo ikke har noget fra selve tiden at sammenligne med. Og der findes heller ikke nogen entydig definition på, hvad liv er. Liv er dog karakteriseret ved en række egenskaber - f.eks. kan alt liv optage og udskille stoffer, reproducere sig selv og dø. Før livet opstod, må der have været noget, der var nået et stykke af vejen - men ikke helt så langt som selve livet.

Ser man på livets grundlæggende enhed - cellen - så er der fire vigtige ting, man må kunne forklare oprindelsen af. Alle cellens funktioner udføres af aktive molekyler kaldet enzymer (som i dag er proteiner), og en celle skal således have et sådant enzymapparat til rådighed for sit stofskifte. Cellen skal ligeledes have et "informationssystem", der indeholder opskriften på, hvordan cellen laves og fungerer, og som bliver videregivet relativt fejlfrit til alle dens efterkommere.

Denne funktion varetages af det komplicerede og stabile molekyle DNA, og i nogle få organismer (virus) af et beslægtet molekyle kaldet RNA. Informationen i DNA skal kunne videreføres og oversættes til opbygning af proteiner, og her fungerer RNA som mellemled og sendebud. Endelig skal alle funktioner foregå afgrænset fra omverdenen indesluttet i en enhed. Afgrænsningen udgøres af en membran, hvorigennem cellen kan optage og udskille stoffer.

En af de helt store udfordringer i forståelsen er, at cellens enzymapparat og informationssystem, DNA-molekylet, er gensidigt afhængige af hinanden. DNA'et indeholder således opskriften på at lave enzymer, mens det er enzymer og til en vis grad RNA, der styrer de processer, som kopierer og aflæser DNA'et. Med andre ord: uden DNA, ingen enzymer - og uden enzymer, intet DNA! Hvordan i alverden kan man tænke sig, at sådan et system er opstået udfra i udgangspunktet uafhængige systemer? Det minder meget om spørgsmålet om, hvad der kom først: hønen eller ægget.

RNA optager i dag en nøglerolle pga. sin mellemposition. Og RNA kan bære information som DNA og faktisk også igangsætte (katalysere) processer, som enzymer kan. Derfor mener flere, at det ældste liv var en RNA-verden, hvor RNA havde denne dobbeltfunktion at bære information og kunne igangsætte processer. I laboratoriet har man oven i købet været i stand til at få RNA-molekyler til at gennemløbe en udvikling som i darwinistisk evolution. Men RNA er mere ustabilt end DNA og katalyserer dårligere end enzymer, så i den videre udvikling forestiller man sig, at DNA og enzymer kom på plads, mens RNA beholdt sin mellemrolle ved at koble de to funktioner sammen.

For snart mange år siden har man vist, at nogle af de byggeklodser, som enzymer, RNA og DNA består af, kan dannes spontant under de rette betingelser. En teori er derfor, at livet er opstået i urhavet ud fra en "ur-suppe" af sådanne molekyler.

I Jordens spæde barndom var atmosfæren helt anderledes end i dag, idet Jordens atmosfære ikke indeholdt ilt, men derimod masser af brint, ammoniak og methan. Ved eksperimenter i en sådan ur-atmosfære udsat for elektriske gnister (for at simulere lynnedslag) har forskere vist, at der spontant opstår aminosyrer og sukkerarter, som oven i købet kan gennemløbe en form for "molekylær evolution". Proteiner og enzymer er opbygget af lange kæder af aminosyrer, mens DNA og RNA er opbygget af såkaldte nukleotider og sukkerstoffer - der også kan dannes spontant i ur-suppe-eksperimenter.

Det store problem er at forstå, hvordan disse primitive molekyler oprindeligt er blevet kædet sammen til de meget mere komplicerede molekyler som proteiner, RNA og DNA. Dette må jo oprindeligt være foregået rent kemisk uden indblanding af levende organismer.

De meget specielle økosystemer, der findes omkring såkaldte hydrotermiske væld på havbunden i tilknytning til vulkansk aktivitet (læs mere om dem i artiklen "Livet i skorstensrøgen"), har fået nogle forskere til at spekulere på, om det måske er under sådanne ekstreme forhold, at livet i sin tid har udviklet sig. For nylig er man også blevet klar over, at der findes masser af bakterier meget dybere nede i Jorden, end man tidligere har regnet med. Også denne opdagelse kan have konsekvenser for vores teorier om livets opståen, da Jordens undergrund - og ikke havet - nu også er blevet en kandidat til det miljø, hvor livet i første omgang udviklede sig.

Endnu er vi meget langt fra en fyldestgørende forståelse af, hvordan livet opstod - og vi vil formentlig aldrig komme derhen. Dog vil vi uden tvivl blive bedre til at skelne mellem mere og mindre sandsynlige forklaringer i takt med, at vi bliver klogere på livet, som det udfolder sig i dag.

Kritiken af udviklingslæren er, at der er en absurd lille sandsynlighed for, at et levende væsen spontant skulle vokse sammen af alle sine bestanddele, og at det derfor må have været en skaber, der har skabt livet. Med andre ord: et ur forudsætter en urmager. Sandsynligheden for, at selv den mest simple form for liv, en bakterie, dannes spontant af sine bestanddele, er uendeligt lille. Men sandsynligheden for, at en bakterie udvikler sig fra mere simple forløbere, er muligvis meget høj. Genetisk materiale fra både bakterier og mennesker er lavet af et bemærkelsesværdigt materiale, som kaldes nukleinsyre, som består af lange kæder af mindre molekyler, som kaldes nukleotider. Molekyler af nukleinsyre kan lave kopier af sig selv. Så hvis et molekyle af nukleinsyre opstod spontant på den unge jord, kunne det have lavet en masse kopier af sig selv. Nogle af disse kopier har måske haft fejl, dvs. forandringer i rækkefølgen af nukleotider i kæden. Ville originalen eller den nye version formere sig hurtigst? Hvis den nye version var hurtigere til at lave kopier, ville der snart være flere eksemplarer af den end af originalen. Den nye version ville have opnået en fordel med hensyn til udvælgelse i forhold til evolutionen.

Denne proces med at lave kopier og fejlkopier af sekvenser af nukleinsyre menes at være det, der har ført til udviklingen af alt liv på jorden. Det er en automatisk proces, som sker uden planlægning eller en planlægger. Biologer påstår ikke, at alt liv opstod spontant af kemikalier, men snarere, at livet udviklede sig af kemikalier, der opstod spontant. Nukleinsyre måtte opstå spontant, for at livet kunne begynde på jorden uden indflydelse udefra. Der er mange beviser på, at nukleinsyre og andre biokemiske stoffer kunne være dannet spontant på den unge jord eller kommet hertil på meteoritter eller kometer"

Der står sq da ikke noget om spøgelser? 

da9els skrev d. 12-08-2020 16:35:55

Der står sq da ikke noget om spøgelser? 

Det er fordi spøgelser ikke passer ind i hans model af verden. Og i stedet for at erkende at hans model ikke holder, så er det lettere for ham, at trække bullshitkortet mod dig. Det er det der i psykologien hedder "projektion". Jeg har oplevet det så tit.

14#

At omtale evolutionsteorien som en kendsgerning, kan kun gøres ud fra et trosperspektiv. Evolutionteorien er ikke bevist, tværtimod dukker der hele tiden flere og flere ting op, der går imod teorien.

#17 - Så du mener, at det ikke er evolutionen, der for ca 10 - 12.000 år siden gjorde, at mennesker over hele kloden samtidig, uden at have kontakt med hinanden, begyndte at lave avancerede stenbygninger og metal-legeringer? 
Så er du ikke den eneste.

#15 Spøgelser findes ikke 

#16 Læs mit svar til #15

#17 Du aner heller ikke en dyt om videnskab

#18 Læs mit indlæg - bare en gang hvis du evner det

Ligeglad med trådens indhold, og lettere paradoksal da jeg i mine yngre dage var blandt de værste på HWT/OC.DK 

Herved giver jeg en opfordring til at skrue ned for charmen, uanset at man er uenig. 

'hvis du evner det' 

'bullshit kortet' 

Rødhætte her maner til besindighed. 

PS; tager ikke parti for nogen, opfordrer blot til at tænke en gang mere inden at man lige henter brænde til bålet. 

#19
du skriver spørgelser ikke findes, men hvordan kan du være sikker på det?

Vi opdager hele tiden nye grundstoffer og andre ting vi for få år siden ikke kunne bevise fandtes, bare se på hicks partiklen, det var en teori, men ingen kunne bevise at den fandtes.

Man kan vel teknisk set sige det samme om spøgelser.

#21 Vi opdager ikke hele tiden nye grundstoffer - de fremstilles syntetisk og vi kender allerede en del til dem på forhånd og har placeret dem i det periodiske system.

Vedr, higgs-boson  så viste vi allerede en del om hvilke egenskaber dem ville have jf. de videnskabelige teorier og dermed viste vi også hvor vi skulle lede 

Ved at bruge standardmodellen for partikelfysik var det muligt forudsige Higgs-partiklen - Den forårsager at de andre partikler i SM har en masse, hvilket ellers ikke er muligt for de naturlove, som SM er bygget ud fra, og dermed spiller Higgs-partiklen en central rolle i vores forståelse af, hvorfor universet ser ud, som det gør.

Så ideen er ikke grebet ud af den blå luft - vores videnskabelige teorier forudsagde dens eksistens lige som vores periodiske system angiver hvilke grundstoffer der findes uanset om de forkommer naturligt eller fremstilles syntetisk

Det er manglende kendskab til videnskab når man begynder at sammenligne overtro og videnskab. Læs mit forrige indlæg igen - specielt den del om de videnskabelige metoder

Jeg tror ikke på spøgelser og de dertil hørende "uddrivelser". Hvis der virkelig var dæmoner eller spøgels som det beskrives i denne tråd, så skal det altså være KRISTNE spøgelser/dæmoner siden der skal en præst til for at uddrive dem. En Imam f.eks kan ikke bruges? Jeg er ret sikker på, at HVIS der fandtes dæmoner så ville de være ret ligeglade med om det var en præst eller en imam der forsøgte at uddrive dem fra "noget".

Om der er "liv efter døden" ved jeg ikke. I dag er det 14 dage siden min kone døde af kræft, og jeg har intet hverken set eller hørt fra hende. Jeg og en gammel kammerat har en aftale om, at den af os der dør først vil kontakte den anden på en utvetydig måde, HVIS DET KAN LADE SIG GØRE! Jeg ved det af gode grunde ikke endnu, da både han og jeg stadig lever. Jeg har mere end alm. svært ved at sammenholde "spøgelser" og "liv efter døden". Hvem i alverden har sagt, at de to ting hører sammen? Måske unødvendigt at oplyse om, men for der ikke skal være nogen tvivl ... jeg er absolut ikke troende inden for nogensom helst religion.

#23

Det gør mig ondt at du har mistet din kone 

Tak #23. Det er godt nok en svær tid for mig, men jeg ville elske hvis jeg tog fejl, og hun kom igen som spøgelse. Jeg kan altså bare ikke tro på det.

For lige at citerer Jens martin Knudsen 

“Eksperimentet er naturvidenskabens strenge dommer”

ingen hokus pokus i naturvidenskaben.

Jeg mistænker også spøgelser i min lejlighed. Jeg har dog ingen kendskab til om nogle er døde i min lejlighed, eller i opgangen inden jeg flyttede ind. 

Men mit er mere konkret. Fx ting der flytter sig, eller fx en vinflaske der står på køkkenbordet pludselig falder på gulvet (med døre og vinduer lukkede, så et vindpust kan ikke forklare dette). 

Derudover vågnede jeg en morgen og kunne ikke finde min pung eller telefon. Og jeg havde ikke haft besøg af nogen dagen før. Panikkede nærmest.

Men så fandt jeg begge dele i mit køleskab ?

Ting kan både flytte sig mens jeg ser det, men også flyttes nå jeg ikke er hjemme. Fx var min toiletrulle rullet helt ud på gulvet en dag jeg kom hjem. Og al min shampoo var tømt ud på gulvet i badet!

Skal lige tilføjes at jeg hverken har hund, kat, eller andre husdyr som kan forklare disse hændelser.

#27

Måske var det et spøgelse der skrev dit 555 indlæg 🤣

Ja det tror jeg bestemt...!

Jeg ville nok være mere bange, hvis det der i stedet for i mit navn...

Ikke var skrevet 555 men 666...!

Syntes egentligt at det er utroligt at der overhovet er nogle der her i 2020 tror på spøgelser, en almægtig gud og andre ammestue historier.... SUK!!!!!!

Og så lige et ps.

Glem alt om hvad din kat gør, de er bare mærkelige..

Enig #30. Hvis du har en hemmelig, usynlig ven der hedder Bubbi, så bliver du indlagt og får medicin, men hvis vennen hedder Jesus, så er alt i skønneste orden!

crankyrabbit skrev d. 17-08-2020 09:52:23

Syntes egentligt at det er utroligt at der overhovet er nogle der her i 2020 tror på spøgelser, en almægtig gud og andre ammestue historier.... SUK!!!!!!

Enig, men folk tror på hvad der giver dem håb, det er jo hele ideen med tro, om man så tror på sig selv, det er jo også en slags tro, tror jeg......

Det er da småting. 

Først skal man konfirmeres for at få gaver. Jeg var nu en ad de få heldige som gik til konfirmationsforberedelse i en anden by end alle de andre i min klasse.Kæmpe fordel. Hvorfor? Fordi så var de piger jeg mødte der ikke de samme som jeg alligevel gik i skole med til daglig. 

Desuden var det om eftermiddagen frem for om formiddagen, så hver torsdag mens alle andre i min klasse terpede biblen hos deres præst kunne jeg sove længe. 

Desuden var det egenligt ret begrænset hvor meget min præst (en relativt und kvinde) overhovedet snakkede om biblen/kristendom. Oftest drak vi bare te og spiste boller og snakkede. Eller vi så en film. 

En enkelt gang gik vi hen i kirken altså mens ingen andre var der, og så de ting man som normal kirkegænger ikke se, fx op i tårnet, og hive manuelt i klokkerne. 

Og nu jeg gik til klaver i øvrigt, fik jeg lov at prøve at spille på kirkeorglet. Og jeg spillede ikke salmer, men techno-musik. Lød ret sejt i forhold til et alm klaver ;)

Nå men når man så er blevet 20 år og så alkoholiseret eller narkoman at man skal på afvænning, og der får man gud hjælpe mig igen besked på at man skal tro på "en højere magt". Hermed menes ikke nødvendigvis "gud", det kan lige så godt være en sten på en mark, eller at der findes Marsmænd, bare forklædt som mennesker... gg

#34 

Du kunne i det mindste have spillet IN A GADDA DA VIDA på orglet