5900X eller 5800X

Bundkort / CPU d.  28. oktober. 2020, skrevet af Solid
Vist: 932 gange.

Solid
 
Overclocker
Tilføjet:
28-10-2020 21:10:20
Svar/Indlæg:
8/1

Hej gutter,

Jeg står overfor at skulle købe en ny computer og har i den anledning et spørgsmål. Er sikker på det ikke er første gang spørgsmålet bliver stillet, men jeg tænker omstændighederne bag spørgsmålet måske ændrer lidt på svaret.

Kort så er spørgsmålet: Zen3 5900X eller 5800X til gaming? 

Jeg ved at 5900X som udgangspunkt nok er overkill, men jeg har de lange briller på her. Jeg skifter sjældent (hvert 8.-10. år) bundkort, ram og cpu, hvorfor jeg helst ser de dele selvfølgelig holder et vist niveau så længe som overhovedet muligt. 12 kerner er der pt. ikke nogen spil (mig bekendt) der anvender, endnu, men kan vi regne med det sker inden for den næste år række?

Derudover så er denne generation (Zen3) vist den sidste generation på AM4 platformen (som jeg forstår det?), hvorfor det ikke rigtigt giver mening at købe en lille model nu med henblik på at opgradere CPU'en alene igen om 2-3 år.

Så spørgsmålet i en lidt længere version er vel om det giver mening at give de små 1.000 kr. ekstra for 4 ekstra kerner, der formentlig ikke giver nogen gevinst pt., men måske giver lidt ekstra levetid for systemet som helhed?

Hvis det gør nogen forskel vil der blive gamet i 1440p, formentlig på et af AMDs 6800XT grafikkort.

Zhaq
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2020 21:19:27
Svar/Indlæg:
207/27

Hvis din maskine holder så længe, havde jeg uden og blinke brugt 1000 kr ekstra. Det er så lidt afskrivning over de antal år 🙂



Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2020 21:42:00
Svar/Indlæg:
2343/272

Ofte kan det bedre betale sig at komme det bedste man kan bruge og så købe brugt senere



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2020 21:45:03
Svar/Indlæg:
2897/83

#1 Enig

 



mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2020 22:45:25
Svar/Indlæg:
4222/223

#0 og velkommen til forummet



Walenad
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2020 16:38:49
Svar/Indlæg:
1906/25

Hvad bliver det samlede budget? Skal du vælge "noget fra" for at få de 12 mod 8 kerner?

Med mindre det drejer sig om meget specielle spil, vil 8 kerner også være alt rigeligt om 5 - 10 år.

Og hvis du om 5 år finder ud af, at 12 kerner er et must over 8 kerner, kan du opgradere med en brugt til den tid.



Solid
 
Overclocker
Tilføjet:
29-10-2020 16:47:14
Svar/Indlæg:
8/1

#5

Der bliver ingen fravalg uanset hvilken CPU jeg vælger, men man er vel jyde, så jo billigere jo bedre. 😉

Det har jeg også overvejet, ved bare ikke hvor let der er at finde en brugt Zen3'er om 5+ år. 

Som jeg forstår det bliver Zen3 den sidste på AM4 platformen, som jeg skrev. Dvs. Zen4 og nyere kommer til at køre AM5 eller hvad den kommer til at hedde.



Toronto
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2020 14:33:08
Svar/Indlæg:
382/3

Det ser ud til, at et 5600x er rigeligt til at "slå" topkortet fra intel, ifølge de seneste leaks



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2020 14:49:43
Svar/Indlæg:
2897/83

#7 Ja, da de fleste spil ikke bruger mere end 6 kerner, og ofte færre, men hvem ved med en tidshorisont på 8.-10. år... :)

Da jeg købte min 5820k med 6-kerner i 2014, var den hurtigste gaming CPU 4790k med fire kerner og lidt højere frekvens i forhold til en o/c 5820k. Jeg er dog ikke i tvivl om at en 5820k har haft en længere holdbarhed end 4790k pga. de ekstra kerner.



KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
30-10-2020 17:51:07
Svar/Indlæg:
4295/306

#8 Sjovt du nævner den CPU. Min søn kører stadig med 4790K og den kører fortrinligt i alle spil han smider efter den (med 1070Ti grafikkort). Jeg selv havde også en 4790K som jeg opgraderede til Ryzen 1700 -> 2700X -> 3900X. På intet tidspunkt har jeg oplevet "wow det kører meget bedre i spil". Der er overhovedet ingen forskel. Måske det ændrer sig med de nye konsoller hvor spil bliver udviklet til at udnytte mere, men lige nu er en 5600X helt perfekt. 

Hvis du skal lave andre ting som kodning, billedbehandling,  dataknusning eller "produktivitet", eller har 400 programmer kørende mens du spiller (streaming osv), ja så kan ekstra kerner godt hjælpe.

Men til grafisk tunge spil er grafikkortet alpha og omega, så hvis det er det der er formålet så put alle penge i så stort et grafikkort som muligt, og vælg derefter hvilken cpu der er råd til. Selv en 5600X er alt rigeligt. 🙂



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2020 20:37:17
Svar/Indlæg:
2897/83

#9 Helt enig, jeg spiller mest lidt gamle spil med et 1070, så min bliver ikke skiftet endnu :) 

Her bliver 3300x x test mod en 3600, og der er ikke den store forskel på om man har fire eller seks kerner. 

https://www.techspot.com/artic...



Solid
 
Overclocker
Tilføjet:
30-10-2020 20:51:12
Svar/Indlæg:
8/1

Vi er helt enige i, der ikke er noget at hente i forhold til de ekstra kerner pt. Men, som jeg nævnte så er det også med de lange briller på og med henblik på at systemet skal kunne holde niveau på sigt.