Introduktion
Der er rigtig mange fortvivlede spørgsmål om DVB-C, TV-tunere, Windows Media Center, netværk og NAS i øjeblikket.
Denne artikel vil forsøge at besvare nogle af spørgsmålene og dele lidt ud af mine erfaringer, og bl.a. forklare hvordan man kan:
1. Få DVB-C kanaler til at fungere med Windows Media Center
2. Streame DVB-C/T/S kanaler over netværket, så andre computere kan se kanalerne.
3. Få Windows Media Center til at gemme optagelser over netværket på en NAS/netværksharddisk.
4. Benytte din Android-enhed som remote og andre smarte Android fifs.
Artiklen er baseret på mit hardware og mit software, men man kan sagtens benytte andet software og hardware til at opnå det samme resultat, og der er sikkert også flere måder at opsætte tingene på, end jeg lige har beskrevet i denne artikel.
Jeg håber artiklen er en inspiration og i bedste fald en hjælp, så I ikke (også) bruger alt for lang tid med opsætning og indstillinger for at opnå de lidt ekstra seje og nørdede muligheder med jeres mediecenter.
God læselyst :-)