Introduktion
Så fik jeg lagt mine 2 sammenhængende mods op, og kan nu præsentere det første mod fra i sommers (del 1 og 2) og det nye mod som for nyligt blev lavet her i vinters (del 1 og 2).
Det er ikke et projekt som tog særlig lang tid, men jeg synes at det har gjort alverden til forskel på mit kabinet. Det værste var at kaste sig ud i det og begynde at skære i kabinettet, da det jo er mit første mod, og jeg var ikke sikker på om jeg ville smadre det totalt. Men resultatet blev da okay - læs med her:
Mit motherboard-mod (del 1)
Så gik jer sørme i selvsving i dag, og fik udført den plan jeg har haft i tankerne et stykke tid, men aldrig fik fuldført.
Jeg sidder med mit dejlige Lian Li PC8N aluminiums kabinet, som har nogle dejlige features, men desværre også mangler andre nyttige tiltag. Et af dem var hullet i bundkortspladen, så man let kunne skifte køler, uden at tage hele bundkortet ud.
Første trin var jo at få al indmaden ud, og da jeg skal skære i aluminium med høje omdrejninger som sviner en del, skal hardwaren fjernes. Jeg lagde det hele på en bordplade (jeg skal lige finde et formål til den plade) så jeg havde et overblik.
(tak til NOVA) og det er endda et Lian Li kabinet :-)
Udskæring
Så er det igang med min maskine (CoTech multimaskine) jeg har købt i Sverige. Jeg måtte anvende et par solbriller til øjenbeskyttelse og gik så ud på min altan, for at gøre rengøringsarbejdet lettere.
Her er et billede af hvor langt jeg kom, på 3-4 cut-off skiver. Jeg blev advaret mod ikke at anvende de billige skiver, men at købe nogle reinforced, men jeg havde ikke lige overskuddet til at gå ud og gøre det (dumt, men det lærer man jo af). Jeg tror at der røg omkring 6 stk. på det lille stykke.
Efter jeg havde slibet kanten lige og pæn, skulle kabinettet rengøres for fragmenter og støvpartikler (jeg tør ikke tænke på, hvor hurtigt de kunne kortslutte en PC).
Her ses lidt af det værktøj jeg anvendte, og pladen jeg havde skåret ud. Det lille stykke kantbeskyttelse (den hvide stribe) brugte jeg til at se om mine rundinger var for skarpe og om plastikket kunne sættes på og stadig se ordentligt ud.
AJAX
Vidundermidlet AJAX, redder dagen, da jeg finder et dumt stykke klistermærke som også er grimt grønt. Det kan godt være at det er mig, men jeg har ikke let ved at fjerne klistermærker, der virkelig "klistrer" fast på metal.
Her ses kabinettet helt rengjort i sin flotte aluminiums-pragt!
Så satte jeg et dejlig stykke kantbeskyttelse på (venligt doneret at Lian Li), så det både beskytter mine sarte fingre, men også giver det et pænere look.
Det er jo altid noget som "skal" gå galt, men dette var dog til at overleve - en skrue hvor jeg fik smadret kærven. Godt at man altid har flere!
Her monterer jeg mine hjul. Da jeg har sat bremsen forrest, finder jeg ud af, at min skruer ikke passer og jeg må bytte om på for og bag.
Et af problemerne jeg overvejede ved dette mod, var om jeg var nødt til at fjerne det ene gevindhul, som sidder lige under min alm. ATX gevindhul. Jeg kommer nok ikke til at bruge det, da det ligner en mulighed for at installere et speciel type ATX bundkort, men der skal jo ikke mangle noget! På billedet kan du se at min beskyttelse buer lidt ud, dette kan dog klippes til så det passer.
Endnu et billede af herligheden, skelettet om man vil.
Her prøver jeg for første gang at smide mit Gigabyte 870a-UD3 bundkort i, og se om det faktisk passer, med hullet bagi.
Det gør det sørme!
Lækkert ser det i hvert fald ud!
Videre til del 2 - montering af hardware...