Bredbåndsguide – hvad skal jeg have styr på?
Selvom vi alle bruger internettet jævnligt i hverdagen til bl.a. arbejdet, skolen og fritiden, kan det være svært at finde rundt i de mange begreber og teknologier. Ved du f.eks., hvilke forskellige typer af bredbånd der findes, og har du den rette hastighed til dine behov?
Læs med her og bliv meget klogere på bredbånd!
Hvad er bredbånd?
Lad os starte med at definere hvad bredbånd er. Grundlæggende er det en betegnelse for, hvordan du bliver forbundet til internettet og derved får adgang til dette. På den måde er det altså en nødvendighed for de fleste husstande i Danmark, der har en enhed, som er forenelig med internettet. Dette er eksempelvis en computer, smartphone eller sågar et TV.
Der findes forskellige typer af bredbånd, som kan give dig forbindelse til internettet. Læs med nedenfor og bliv klogere på de mest udbredte typer eller gå ind på Samlino.dk og find billig bredbånd.
De forskellige typer af bredbånd
Der er hovedsageligt tre forskellige typer af bredbånd: Fiber, COAX, og DSL.
COAX
Navnet COAX stammer fra kablerne, som hedder COAX- eller koaksiale kabler (også kaldet antennekabler). Desuden er teknologien også kendt som internet via kabel-tv og kan både bruges til at levere internet, TV og radio. Ved en sådan forbindelse modtager du internet og TV gennem samme kabel, og derved benytter forbindelsen sig af kabel-TV-stikket. Det er dog ikke et krav at have en TV-pakke for at benytte COAX-teknologien.
Potentielt er COAX blandt det, man kalder for fremtidens bredbåndsteknologier, da teknologien på sigt har muligheden for at levere systematiske hastigheder på over hele 1.000 Mbit/s. Med systematiske hastigheder menes der download- og uploadhastigheder, som ikke er ens.
På den anden side er der også udfordringer vedrørende COAX-teknologien. For eksempel bygger COAX på en delt båndbredde, hvilket vil sige, at internethastigheden forringes desto flere brugere, der er på internettet af gangen. En ulempe er derudover, at teknologien ikke er tilgængelig for alle i Danmark.
DSL
Internet via telefonstikket, altså DSL, er den ”traditionelle” bredbåndsteknologi. DSL er baseret på kobberkabler/telefonnetkabler, og forkortelsen står for Digital Subscriber Line. I Danmark er det den mest udbredte teknologi, hvorfor det oftest omtales som det almindelige bredbånd. Denne bredbåndstype kræver heller ikke store installationer for at blive tilsluttet.
Som nævnt er DSL baseret på kobberkabler, som består af kobbertråde. Disse opretter i fællesskab et analogt signal, hvilket vil sige, at det varierer i et bestemt interval. For at oprette en forbindelse til internettet, så skal du benytte et DSL-modem, som er en hardware komponent. Dette modem sørger for, at der bliver oprettet en forbindelse mellem din computer eller router til DSL-forbindelsen.
En af fordelene ved DSL er, at det kan bruges til at skabe både internet- og telefonforbindelse på samme tid. Desuden er det en meget udbredt teknologi, hvorfor den har en bred dækning. Ulemperne ved DSL er dog, at hastigheden også er blandt de laveste. I forlængelse heraf kan hastigheden også variere meget alt efter kvaliteten på kobberkablet. Dertil bliver hastigheden ligeledes forværret jo flere brugere, der benytter internettet på samme tid.
Der findes forskellige DSL-teknologier, hvoraf de to mest populære i Danmark er ADSL og VDSL. Du får her hovedtrækkene på disse:
- Kendetegnet ved ADSL er at download- samt uploadhastighederne er asymmetriske med en højere downloadhastighed. Denne teknologi er den mest udbredte, da de fleste har brug for hurtigere download- end uploadhastigheder.
- VDSL står for Very high Digital Subscriber Line og er blot en opdatering af ADSL. Forskellen mellem VDSL og ADSL er, at med VSDL får du højere hastigheder og en mere stabil forbindelse.
Fiber
Fiberteknologien kommer via lyslederkabler, hvori der er optiske fibre, som er nedgravet i jorden. Optiske fibre er ganske tynde fibertråde, der transporterer dataet. Navnet ”lyslederkabler” stammer fra, hvordan signalet bliver transporteret, nemlig via lys og derved med ekstrem høj hastighed. Kablerne, der transporterer signalet, er desuden lavet af plastik- eller glasmateriale. Hvert af lyssignalerne har ikke indflydelse på hinanden, og derved kan den enkelte fiber indeholde stor kapacitet frit fra de andre fibre.
Ud fra ovenstående forsikrer fiber altså en meget hurtig og stabil internetforbindelse. Yderligere leverer denne teknologi også symmetriske hastigheder - altså lige høje download- og uploadhastigheder. Blandt de tre forskellige bredbåndsteknologier er fiber den kandidat med mest potentiale til at levere fremtidens internetforbindelse. Ulempen ved fibernet er dog, at det er geografisk begrænset, så alle danskere har altså ikke muligheden for at få denne teknologi.
Hvordan vælger jeg det rette bredbånd?
Det kan være meget forskelligt, hvilken type bredbånd og internethastighed du har brug for. Faktisk handler det meget om dine individuelle behov og ønsker. Det er oftest hastigheden, man bruger som pejlemærke, når man vælger bredbånd, men der er tilfælde, hvor du kan nøjes med en lavere internethastighed og dermed spare penge.
Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvordan hastighederne bliver målt. Der bruges oftest Mbit/s., som er det samme som Mbps (megabits per sekund). Denne enhed oplyser, hvor meget du kan up- og downloade per sekund. Desto højere tallet er desto hurtigere internet.
Op til 10 Mbit/s.
Denne hastighed er til dig, som kun har behov for at være én bruger på internettet af gangen. Dertil egner denne hastighed sig kun til blot at tjekke din netbank, e-mail, de sociale medier og foretage korte internetsøgninger.
Fra 10 til 20 Mbit/s.
Hvis du i din husstand har omkring tre forskellige brugere, der benytter internettet samtidigt, er dette en mulighed for dig. Med denne hastighed kan du se videoer, surfe på internettet og generelt lave lidt mere datatunge-opgaver sammenlignet med bredbånd, der har hastigheder op til 10 Mbit/s.
Fra 20 til 50 Mbit/s.
Nu begynder hastigheden at blive højere, hvorfor du kan streame i højere kvalitet samt benytte internettet til diverse onlinespil. Du kan her nemt benytte internettet med omkring fire til fem enheder på samme tid, men du skal dog stadig have in mente, at ikke alle får denne hastighed.
50-100 Mbit/s.
Denne hastighed er til dig, som ønsker fart på internethastigheden og har flere brugere online på samme tid. Hastigheden kan bruges til at streame, spille onlinespil samt større datatunge opgaver.
+100 Mbit/s.
Hvis du virkelig vil have fart på, kan du med denne hastighed igen streame, spille onlinespil og benytte internettet til meget datatunge opgaver. Endvidere egner dette sig til mange brugere, der benytter internettet til disse datatunge opgaver samtidigt. Det er dog langt de færreste, der har behov for denne hastighed.
Vær opmærksom på dette, når du er på udkig efter bredbånd
Vi har nu været omkring både hastigheder og type af bredbåndsteknologier. Der er dog lidt ekstra, du skal huske på, når du vælger bredbånd.
Husk ikke kun at se efter download hastigheden – tjek også op på upload hastigheden! Førnævnte spiller i de fleste tilfælde en mindre rolle end downloadhastigheden, men hvis du uploader større filer til eksempelvis Dropbox eller lignende tjenester, så kan det godt være nødvendigt med en lidt større upload hastighed.
Når du skal træffe valget om, hvilket bredbånd du skal have, så spiller din adresse en stor rolle. Det er nemlig denne, som i visse tilfælde dikterer, hvilken bredbåndsteknologi du kan få. Tjek derfor op på dine muligheder for netop dit område, for i nogle tilfælde kan det endda være, at du ikke få den hastighed, som du betaler for. For at tjekke dette kan du eventuelt benytte en hastighedstest.
Vi håber nu, at du er blevet klogere på bredbånd, herunder de forskellige typer, hastigheder, og hvad du ellers skal være opmærksom på. Der er nu ikke andet at ønske dig end rigtig god bredbåndsjagt!
