Sokkel 939
CPU montering:
CPUen kan kun vende på en måde på denne platform, som det ses på billede 2. Bemærk den pil, der er på CPUen nederst til venstre; denne pil skal pege samme vej som pilen på bundkortets sokkel øverst til venstre. De pins der skal forbinde CPUen med bundkortet er på denne platform sat fast på CPUen, og man skal derfor være meget forsigtig med ikke at bukke dem, og hvis en pin bliver bukket, dør CPUen hvis ikke det kan rettes op igen. Jeg har selv prøvet hvor en pin er knækket helt af, så er CPUen ikke meget værd.
Stangen skal vippes op, som på billede 2, så er soklen åben, og der kan sættes CPU i. Pinden skal vippes tilbage igen, som på billede 3, og så er CPUen låst fast nede i soklen.
Køler montering:
Først skal der en lille klat kølepasta på CPUen som vist på billedet. Kølepastaen hjælper med at overføre varmen fra CPUen til køleren, ved at fylde små ujævnheder ud, og sørger også for at køleren ikke brænder fast på CPUen. Det kan være en god idé, at sprede kølepastaen ud i et ultratyndt lag - selvom trykket fra de fleste kølere automatisk vil sørge for dette. Skruerne der holder monteringskittet skal skrues af for at holde køleren, så disse er også skruet ud.
Så skal køleren bare klaskes ovenpå CPUen som vist på billedet, og de 2 skruer skal spændes moderat. Så vil kølepastaen selv flade ud over hele CPUen, og køleren er så monteret.
Kablet til blæseren skal i bundkortet. Som det ses på billedet, står der ofte CPU_FAN der hvor CPU blæseren skal sidde.
RAM montering:
Platformen her kører med ældre DDR1 RAM. Bundkortet her kan køre med dual channel RAM, så derfor skal de to RAM blokke jeg har, der er ens, i samme farve RAM sokler for at køre dual channel. Jeg har valgt at sætte dem i channel 1, som er de grønne porte. Hvilke porte man vælger er ofte ligegyldigt, men som hovedregel vælger jeg altid at sætte RAM i channel 1, som er pladserne der er tættest på CPUen. Hvis der er undtagelser, står det altid i manualen til bundkortet.
Klemmerne skal åbnes for at gøre det muligt at montere RAM.
Der skal blot presses en smule hårdt lodret ned på selve RAM blokken, og så vil klemmerne lukke sig selv. Husk at se efter om det lille hak passer sammen med RAM blokken, når den sættes i, da den kun kan vende en vej.
Så er RAM monteret.
Grafikkort montering:
I gamle dage kørte man med AGP (Accelerated Graphics Port), men i dag hedder porten PCI-E (Express). På bundkortet her er der ingen klemme til at holde grafikkortet (øverste hvide slot), så det er vigtigt at grafikkortet bliver skruet fast i kabinettet for at det ikke skal ryge ud.
Da der som skrevet ingen klemme er, så er det blot at presse grafikkortet i porten.
Og så er grafikkortet monteret på bundkortet.
På næste side monteres der CPU, RAM, køler og grafikkort på sokkel 1155 platformen...