Test: HWT bygger Linux Mediecenter
HT Exclusive d. 03. februar. 2007, skrevet af foo 12 Kommentarer. Vist: 16759 gange.
#1
Virkelig god og velskrevet guide. Jeg glæder mig til næste del :)
Det bør måske nævnes at fedora core, indtil videre, er en af de meget få linux distro´s der undersøtter Intel ICH8R south-bridge, som bruges af alle nyere Intel chipsets. Hvilket også gør det til et af de mest benyttede, af brugerne på denne side.
Jeg har prøvet at downloade, og installere: Ubuntu 6.1, Kubuntu 6.1, SuSE 10.2, osv. på min Intel P965 baserede pc. Ingen af dem kunne finde drev af nogen art. End ikke det dvd-drev de var indlæst fra :) Men fedora core, og et par kommercielle distro´s kan.
Det bør måske nævnes at fedora core, indtil videre, er en af de meget få linux distro´s der undersøtter Intel ICH8R south-bridge, som bruges af alle nyere Intel chipsets. Hvilket også gør det til et af de mest benyttede, af brugerne på denne side.
Jeg har prøvet at downloade, og installere: Ubuntu 6.1, Kubuntu 6.1, SuSE 10.2, osv. på min Intel P965 baserede pc. Ingen af dem kunne finde drev af nogen art. End ikke det dvd-drev de var indlæst fra :) Men fedora core, og et par kommercielle distro´s kan.
#2
En generelt god artikkel og et fantastisk godt initiativ i en verden hvor MCE ser ud til at være blevet synonymt med htpc'er. Langt de fleste andre guider til Linux HTPC kræver at man har et grundlæggende kendskab til Linux. Meget fint med en guide der starter helt grundlæggende.
Jeg satte personligt en Linux mediacenterløsning op baseret på MythTV, Ubuntu og Happauge PVR-500 kort for en måneds tid siden og jeg har været rigtigt tilfreds. Jeg havde dog lidt problemer med inkompatibilitet mellem ivtv 0.9.1 driveren og 64-bit kærnen. Men efter en opgradering til 2.6.19.2 og ivtv 0.10 svn kører det hele perfekt.
Jeg er personligt fan af Debian-baserede distributioner, så jeg bruger Ubuntu over hele linjen. Jeg ville personligt heller aldrig bruge et tungt skrivebordsmiljø som KDE. Det sluger alt for mange ressourcer set i forhold til at dets eneste formål på frontendenden er at sikre at frontenden ikke mister fokus. Personligt har jeg ingen xserver kørende på på min backend. Jeg har dog en xserver med installeret til mythtv-setup og gnome desktopen installeret til når jeg bruger NX terminalserveren.
Ubuntu har også med deres seneste Edgy release inkluderet både mythTV og ivtv i de officielle repositories. Det er dermed let at installere. Et andet alternativ kunne være at bruge distroer som KnoppMyth eller Mythodora der har som mål at gøre det muligt for alle selv uden teknisk kendskab at installere mythTV.
En af de geniale ting med MythTV (som jeg går ud fra du agter at bruge) er at det har en opdelt frontend/backend struktur. Dvs at man kan have en kraftig backend som kan tage sig af at encode video osv. Det er også backenden der indeholder tv tunerne. Man kan så lave små no-noise nanoITX-baserede frotnend maskiner der kan modtage tv streamen fra backenden.
Jeg håber også du vil omtale opsætning af diskløse frontends der kan boote over LAN i din guide. En sådan løsning benytter jeg selv så alle computere let kan starte ind i Linux og bruge mythfrontend software.
Det vil også være nyttigt at gennemgå opsætningen af lirc til fjernbetjening.
XFS eller JFS er de bedste filsystemer til at håndtere de store multi-gb filer der forekommer med et mediacenter. Primært fordi de er meget hurtige til at slette filer. Jeg sværger personligt til førstnævnte fordi det har en smule højere ydelse end JFS og kommer bla også med et on-line defragmenteringsverktøj. For selvom Linux, sammenlignet med Windows, er suverænt til at forebygge fragmentering er HTPC software nok noget af det der medfører den kraftigste fragmentering så selv et linux system vil efter et års tid få brug for en defragmentering.
Du bør dog, modsat af det du gør nu, advare mod ReiserFS. Mens dette filsystem er suverænt overlegent når det gelder håndtering af små filer er det meget dårligt til store. Der er tilmed risiko for at der kan optræde korruption når man arbejder med store filer på et ReiserFS system.
ext3 er et godt all-around valg, men dets største ulempe er at det er meget langsomt til at slette filer. Det har ikke en 4gb begrænsning på filer. Jeg ved ikke hvor du har det fra. ext3 har en max filstørrelse på 16gb til 2tb. XFS har både en volumen- og filstørrelsesbegrensning på 8eb (exabytes, 10^18 bytes), så der skulle være rigeligt at tage af.
Jeg mener faktisk også at XFS er ældre, mere modent og har også været i kærnen i længere tid end JFS så ud fra denne logik kan JFS ikke være det mest stabile. Jeg tror dog ikke der er den store forskel. De skulle begge have nået samme stabilitetsgrad som ext3
Den største begrænsninger ved XFS og JFS filsystemerne er at de ikke kan krympes. Dette gælder også selvom disken benytter LVM. Det skal endvidere nævnes at løsninger som EVMS og LVM tager toppen af diskens ydese.
I fluekepperiafdelingen: Hader når der refereres til Open Source som gratis. Det er ikke gratis; Det er frit. Og der er en kæmpe forskel mellem de to. Jeg ved godt at det er en let måde at fortælle folk præcist hvad det er, men det skader ikke at bruge et par linker på, at i korte træk, forklare hvad Open Source filosofien går ud på, hvad de grundlæggende elementer i GPL licensen er samt forskelden mellem "free as in freedom" og "free as in beer" og i den efterfølgende tekst snakke om "frit software". Det er vores alle sammens pligt at gøre grundtankene bag open source kendte. En anden ting er at du skriver "Open Source licensen" på side et. Det præcise her ville være skrive "en open source licens" eller "GPL licensen".
Men keep up the good work og gleder mig til neste artikkel :) Håber du vil rette fejlene i denne artikel og tage mine forslag med i overvejelserne til den næste.
#1 Selve 965 chipsettet og ICH8 er understøttet af kærne 2.6.18 og nyere. Problemerne der opleves med Linux og Pata drev skylde at Intel (meget klog beslutning imo) har valgt at flytte P-ata kontrolleren ud af Southbridgen. Dvs at bundkortsproducenterne er blevet nødt til at levere pata funktionalitet i form af en ekstern chip. Det er denne chip der skaber problemer. De fleste producenter har valgt en controller fra Jmicron, mens Intel på sine bundkort har valgt en fra Promise. Jmicron controlleren er mindre problematisk end Promisen, og den er også understøttet i nyere kærner. Promise controlleren er indtil videre kun understøttet af den generiske ide driver der findes i kærnen. Der findes dog en eksperimentel driver til promise controlleren i mm træet af kærnene. Der er mange der har haft success med at sætte sata til AHCI og tilføje all-generic-ide til kærnekonfiguraitonen i grub. En mere permanent og fremtidssikret læJeg har selv en c2d med 965 chipset siddende i min server og har måttet opgive at få dens dvd drev til at virke så det endte med at jeg måtte installere over netværk. Det underlige er at 2.6.19.2 kærnen ser ud til at finde dvd drevet, der bliver bare ikke oprettet nogen device fil for den. Har dog ikke arbejdet særligt meget med det fordi jeg ikke har brug for det, så jeg har stadig tro på at det nok skal lykkedes mig hvis jeg bruger nok tid på det.
Jeg satte personligt en Linux mediacenterløsning op baseret på MythTV, Ubuntu og Happauge PVR-500 kort for en måneds tid siden og jeg har været rigtigt tilfreds. Jeg havde dog lidt problemer med inkompatibilitet mellem ivtv 0.9.1 driveren og 64-bit kærnen. Men efter en opgradering til 2.6.19.2 og ivtv 0.10 svn kører det hele perfekt.
Jeg er personligt fan af Debian-baserede distributioner, så jeg bruger Ubuntu over hele linjen. Jeg ville personligt heller aldrig bruge et tungt skrivebordsmiljø som KDE. Det sluger alt for mange ressourcer set i forhold til at dets eneste formål på frontendenden er at sikre at frontenden ikke mister fokus. Personligt har jeg ingen xserver kørende på på min backend. Jeg har dog en xserver med installeret til mythtv-setup og gnome desktopen installeret til når jeg bruger NX terminalserveren.
Ubuntu har også med deres seneste Edgy release inkluderet både mythTV og ivtv i de officielle repositories. Det er dermed let at installere. Et andet alternativ kunne være at bruge distroer som KnoppMyth eller Mythodora der har som mål at gøre det muligt for alle selv uden teknisk kendskab at installere mythTV.
En af de geniale ting med MythTV (som jeg går ud fra du agter at bruge) er at det har en opdelt frontend/backend struktur. Dvs at man kan have en kraftig backend som kan tage sig af at encode video osv. Det er også backenden der indeholder tv tunerne. Man kan så lave små no-noise nanoITX-baserede frotnend maskiner der kan modtage tv streamen fra backenden.
Jeg håber også du vil omtale opsætning af diskløse frontends der kan boote over LAN i din guide. En sådan løsning benytter jeg selv så alle computere let kan starte ind i Linux og bruge mythfrontend software.
Det vil også være nyttigt at gennemgå opsætningen af lirc til fjernbetjening.
XFS eller JFS er de bedste filsystemer til at håndtere de store multi-gb filer der forekommer med et mediacenter. Primært fordi de er meget hurtige til at slette filer. Jeg sværger personligt til førstnævnte fordi det har en smule højere ydelse end JFS og kommer bla også med et on-line defragmenteringsverktøj. For selvom Linux, sammenlignet med Windows, er suverænt til at forebygge fragmentering er HTPC software nok noget af det der medfører den kraftigste fragmentering så selv et linux system vil efter et års tid få brug for en defragmentering.
Du bør dog, modsat af det du gør nu, advare mod ReiserFS. Mens dette filsystem er suverænt overlegent når det gelder håndtering af små filer er det meget dårligt til store. Der er tilmed risiko for at der kan optræde korruption når man arbejder med store filer på et ReiserFS system.
ext3 er et godt all-around valg, men dets største ulempe er at det er meget langsomt til at slette filer. Det har ikke en 4gb begrænsning på filer. Jeg ved ikke hvor du har det fra. ext3 har en max filstørrelse på 16gb til 2tb. XFS har både en volumen- og filstørrelsesbegrensning på 8eb (exabytes, 10^18 bytes), så der skulle være rigeligt at tage af.
Jeg mener faktisk også at XFS er ældre, mere modent og har også været i kærnen i længere tid end JFS så ud fra denne logik kan JFS ikke være det mest stabile. Jeg tror dog ikke der er den store forskel. De skulle begge have nået samme stabilitetsgrad som ext3
Den største begrænsninger ved XFS og JFS filsystemerne er at de ikke kan krympes. Dette gælder også selvom disken benytter LVM. Det skal endvidere nævnes at løsninger som EVMS og LVM tager toppen af diskens ydese.
I fluekepperiafdelingen: Hader når der refereres til Open Source som gratis. Det er ikke gratis; Det er frit. Og der er en kæmpe forskel mellem de to. Jeg ved godt at det er en let måde at fortælle folk præcist hvad det er, men det skader ikke at bruge et par linker på, at i korte træk, forklare hvad Open Source filosofien går ud på, hvad de grundlæggende elementer i GPL licensen er samt forskelden mellem "free as in freedom" og "free as in beer" og i den efterfølgende tekst snakke om "frit software". Det er vores alle sammens pligt at gøre grundtankene bag open source kendte. En anden ting er at du skriver "Open Source licensen" på side et. Det præcise her ville være skrive "en open source licens" eller "GPL licensen".
Men keep up the good work og gleder mig til neste artikkel :) Håber du vil rette fejlene i denne artikel og tage mine forslag med i overvejelserne til den næste.
#1 Selve 965 chipsettet og ICH8 er understøttet af kærne 2.6.18 og nyere. Problemerne der opleves med Linux og Pata drev skylde at Intel (meget klog beslutning imo) har valgt at flytte P-ata kontrolleren ud af Southbridgen. Dvs at bundkortsproducenterne er blevet nødt til at levere pata funktionalitet i form af en ekstern chip. Det er denne chip der skaber problemer. De fleste producenter har valgt en controller fra Jmicron, mens Intel på sine bundkort har valgt en fra Promise. Jmicron controlleren er mindre problematisk end Promisen, og den er også understøttet i nyere kærner. Promise controlleren er indtil videre kun understøttet af den generiske ide driver der findes i kærnen. Der findes dog en eksperimentel driver til promise controlleren i mm træet af kærnene. Der er mange der har haft success med at sætte sata til AHCI og tilføje all-generic-ide til kærnekonfiguraitonen i grub. En mere permanent og fremtidssikret læJeg har selv en c2d med 965 chipset siddende i min server og har måttet opgive at få dens dvd drev til at virke så det endte med at jeg måtte installere over netværk. Det underlige er at 2.6.19.2 kærnen ser ud til at finde dvd drevet, der bliver bare ikke oprettet nogen device fil for den. Har dog ikke arbejdet særligt meget med det fordi jeg ikke har brug for det, så jeg har stadig tro på at det nok skal lykkedes mig hvis jeg bruger nok tid på det.
#3
Jamen tak for kritiken... :)
Jeg kan afsløre så meget at jeg ikke vil skrive noget om opdeling af frontend og backend... Som jeg også afslutter denne artikel med, så er dette ikke ment som en meget dybdegående "Gør-sådan-her" artikel, men nærmere som en introduktion og rettesnor, skulle man have lyst til at rode med Linux... Derfor vil der også være ting jeg skriver som højst sandsynligt ikke er den smarteste måde at gøre ting på, eksempelvis med Xserveren og KDE. Grunden til jeg så alligevel gør det, er at jeg ønsker min artikel skal ramme så bredt så muligt, og holde den på et niveau hvor alle kan være med. Jeg vil da godt afsløre, at dette er mit første seriøse forsøg på at komme igang med Linux...
Med hensyn til filsystem, så står der åbenbart lidt forskellige ting rundt omkring... Jeg har læst af JFS var at foretrække, af de selvsamme grunde som du nu nævner XFS, men også at forskellene faktisk ikke var så særlig store. Mener dog helt bestemt at der stod at ext3 ikke kunne håndtere så store filer særlig godt...
Nummer 2 artikel er allerede i fuldt gang, men vil ikke så gerne komme med en release-date på den, da der stadig er ting som jeg roder med at få til at virke. Det er først i artikel 2 at det bliver rigtig sjovt, og her kommer der mange udfordringer...
Men som jeg har sagt før, så er jeg udemærket klar over at denne guide ikke vil være perfekt for alle, og jeg ved udemærket også at der vil være nogen som nok vil give mig nogen hug - dem må jeg så tage med, for jeg regner ikke med at der bliver lavet noget om, medmindre der står noget der er direkte forkert...
Jeg kan afsløre så meget at jeg ikke vil skrive noget om opdeling af frontend og backend... Som jeg også afslutter denne artikel med, så er dette ikke ment som en meget dybdegående "Gør-sådan-her" artikel, men nærmere som en introduktion og rettesnor, skulle man have lyst til at rode med Linux... Derfor vil der også være ting jeg skriver som højst sandsynligt ikke er den smarteste måde at gøre ting på, eksempelvis med Xserveren og KDE. Grunden til jeg så alligevel gør det, er at jeg ønsker min artikel skal ramme så bredt så muligt, og holde den på et niveau hvor alle kan være med. Jeg vil da godt afsløre, at dette er mit første seriøse forsøg på at komme igang med Linux...
Med hensyn til filsystem, så står der åbenbart lidt forskellige ting rundt omkring... Jeg har læst af JFS var at foretrække, af de selvsamme grunde som du nu nævner XFS, men også at forskellene faktisk ikke var så særlig store. Mener dog helt bestemt at der stod at ext3 ikke kunne håndtere så store filer særlig godt...
Nummer 2 artikel er allerede i fuldt gang, men vil ikke så gerne komme med en release-date på den, da der stadig er ting som jeg roder med at få til at virke. Det er først i artikel 2 at det bliver rigtig sjovt, og her kommer der mange udfordringer...
Men som jeg har sagt før, så er jeg udemærket klar over at denne guide ikke vil være perfekt for alle, og jeg ved udemærket også at der vil være nogen som nok vil give mig nogen hug - dem må jeg så tage med, for jeg regner ikke med at der bliver lavet noget om, medmindre der står noget der er direkte forkert...
#4
Fik lige en chance for at få genlæst mit indlæg i #2 og indså at det er langt under standard. Beklager fejlene og de dårlige formuleringer, men man kan tydeligvis ikke rette i kommentarer til artikler. Havde meget dårlig tid da jeg skrev det. I den uafsluttede sætning i det sidste afsnit var jeg i gang med at anbefale at man brugte dvddrev med sata interface.
#3
Der er stadig et par fejl tilbage.
ext3 har ikke en 4gb begrænsning på filer. Afhængig af hvilken blocksize der bruges kan ext3 indeholde filer på op til 2tb.
Hverken ext3 eller reiserFS kan prale af at være særligt gode til håndtering af store filer, men efter hvad jeg har læst bliver reiserFS sløvet endnu mere ned af store filer end ext3. Så i afsnittet bør du måske skrive at ext3 eller reiserFS er de bedste til systemdrevet, men at de er dårlige til at håndtere de store filer man kommer til at arbejde med mens XFS eller JFS anbefales til datadrevet da de er de bedste til at håndtere store filer.
XFS vs JFS betyder ikke det store så det hører nok til under religionskrigsafsnittet. XFS blev udviklet af SGI til deres IRIX styresystem mens JFS blev udviklet af IBM til deres AIX styresystem. De er efterfølgende begge blevet generøst doneret til Linux under GPL licensen. Filsystemerne har altså begge samme målgruppe som de styresystemer de blev udviklet til: de største datacentre i verden. Så det er naturligt at de vil have meget lignende egenskaber.
Der er rigtigt nok at LVM gør det muligt at forstørre og krympe partitioner. Dog kræver det stadigt understøttelse af dette på filsystemsbasis. Hverken XFS eller JFS understøtter krympning, kun forstørrelse. Dette bør du måske nævne i afsnittet omkring LVM så du ikke ender med at love for meget.
På alle Linuxsystemer jeg har arbejdet med har swap partitionen ligget under den "extended" del af filsystemet, så det er en helt almindelig ting og ikke noget problematisk, så at bruge LVM kun på grund af det er måske lidt unødvendigt. Den store fordel med LVM i dette tilfælde vil vel være at man uden problemer kan tilføje en ekstra disk og udvide filsystemet over på den disk hvis man får brug for mere plads.
Men som sagt. Et godt initiativ som jeg vil se frem til fortsættelsen af :)
#3
Der er stadig et par fejl tilbage.
ext3 har ikke en 4gb begrænsning på filer. Afhængig af hvilken blocksize der bruges kan ext3 indeholde filer på op til 2tb.
Hverken ext3 eller reiserFS kan prale af at være særligt gode til håndtering af store filer, men efter hvad jeg har læst bliver reiserFS sløvet endnu mere ned af store filer end ext3. Så i afsnittet bør du måske skrive at ext3 eller reiserFS er de bedste til systemdrevet, men at de er dårlige til at håndtere de store filer man kommer til at arbejde med mens XFS eller JFS anbefales til datadrevet da de er de bedste til at håndtere store filer.
XFS vs JFS betyder ikke det store så det hører nok til under religionskrigsafsnittet. XFS blev udviklet af SGI til deres IRIX styresystem mens JFS blev udviklet af IBM til deres AIX styresystem. De er efterfølgende begge blevet generøst doneret til Linux under GPL licensen. Filsystemerne har altså begge samme målgruppe som de styresystemer de blev udviklet til: de største datacentre i verden. Så det er naturligt at de vil have meget lignende egenskaber.
Der er rigtigt nok at LVM gør det muligt at forstørre og krympe partitioner. Dog kræver det stadigt understøttelse af dette på filsystemsbasis. Hverken XFS eller JFS understøtter krympning, kun forstørrelse. Dette bør du måske nævne i afsnittet omkring LVM så du ikke ender med at love for meget.
På alle Linuxsystemer jeg har arbejdet med har swap partitionen ligget under den "extended" del af filsystemet, så det er en helt almindelig ting og ikke noget problematisk, så at bruge LVM kun på grund af det er måske lidt unødvendigt. Den store fordel med LVM i dette tilfælde vil vel være at man uden problemer kan tilføje en ekstra disk og udvide filsystemet over på den disk hvis man får brug for mere plads.
Men som sagt. Et godt initiativ som jeg vil se frem til fortsættelsen af :)
#5
En ren Cost/Benefit betragtning bør udelades når man snakker Linux, hvis ikke man ved hvad et styresystem er og gør på et højere plan.
De 1000kr du kan spare på ikke at købe en Windåse XP og installere eksempelvis MediaPortal, opvejes 10.000 gange af den tid du skal bruge på at finde de temmelig langstrakte kommandoer som også nævnes i denne artikel. Og hvad gør man hvis ens lydkort ikke vil køre, eller man selv skal kompilere driveren til TV-kortet.....
Jeg holder mig personligt LANGT væk fra Linux, da jeg har et liv ved siden af min computer :e men sjovt at se at der er alternativer til de gængse produkter.
Hvis det nogensinde skal rykke, bør man dog overveje om ikke der bør laves et mere kommercielt produkt, med en LIRC remote og en færdig distro klar til brug.
Polarfar
De 1000kr du kan spare på ikke at købe en Windåse XP og installere eksempelvis MediaPortal, opvejes 10.000 gange af den tid du skal bruge på at finde de temmelig langstrakte kommandoer som også nævnes i denne artikel. Og hvad gør man hvis ens lydkort ikke vil køre, eller man selv skal kompilere driveren til TV-kortet.....
Jeg holder mig personligt LANGT væk fra Linux, da jeg har et liv ved siden af min computer :e men sjovt at se at der er alternativer til de gængse produkter.
Hvis det nogensinde skal rykke, bør man dog overveje om ikke der bør laves et mere kommercielt produkt, med en LIRC remote og en færdig distro klar til brug.
Polarfar
Der er lige et opar kommentarer her der for mig lige så vel ku være skrevet på russisk, idet jeg ganske enkelt ikk fatter en skid af Linux.
#3 Ros til dig for at forsøge at skrive en aetikelserie som os noobs har en chance for at følge med i🙂 På trods af udsigten til sparede kroner, og bedre udnyttelse af min hardware, må jeg dog indrømme at alene den artikel du her har skrevet, var mere end rigeligt til at overbevise mig om at Linux og jeg ikke hører sammen.
For fanden det møg er da besværligt at ha med at gøre😕
#3 Ros til dig for at forsøge at skrive en aetikelserie som os noobs har en chance for at følge med i🙂 På trods af udsigten til sparede kroner, og bedre udnyttelse af min hardware, må jeg dog indrømme at alene den artikel du her har skrevet, var mere end rigeligt til at overbevise mig om at Linux og jeg ikke hører sammen.
For fanden det møg er da besværligt at ha med at gøre😕
-> #6 Giv det en chance, når man først har fået noget til at virke i Linux så slipper man det ikke igen. (Sådan har jeg det)
Har haft et kørende Linux system hvor jeg fik Battlefield2 installeret, eneste hage var at når man startede spillet var der sort billede efter Battlefield2 gik i gang.
Selv ATI drivere fik jeg til at spille 110% (hvilket kan være en hård nød at knække i forhold til nVidia kort i Linux)
Udover dette findes der jo en masse programmer som ikke koster noget, at benytte.
Dog kører jeg selv XP på min stationære af den grund at jeg ikke kan få mine spil til at virke, nogen vil sikkert mene jeg kan køre Dualboot, dette er også korrekt men i min verden er det enten eller.
Har haft et kørende Linux system hvor jeg fik Battlefield2 installeret, eneste hage var at når man startede spillet var der sort billede efter Battlefield2 gik i gang.
Selv ATI drivere fik jeg til at spille 110% (hvilket kan være en hård nød at knække i forhold til nVidia kort i Linux)
Udover dette findes der jo en masse programmer som ikke koster noget, at benytte.
Dog kører jeg selv XP på min stationære af den grund at jeg ikke kan få mine spil til at virke, nogen vil sikkert mene jeg kan køre Dualboot, dette er også korrekt men i min verden er det enten eller.
#8
Tjaaa ... folk er jo forskelige ... hvorfor ryde meget med alt muligt lort når man kan betale sig fra det ... 🙂
Nogle clocker lorte computere selvom de har bedre stående ... samme gælder folk der roder med Linux ... sjovt at lege med.
Nogle clocker lorte computere selvom de har bedre stående ... samme gælder folk der roder med Linux ... sjovt at lege med.
#9
Fint med en sådan intro til installation af Linux for man går i gang med HTPC delen.
Jeg vil dog gerne give en anke imod Fedora, selvom jeg bruger den selv. Selvom den kommer med et update system, så dropper Fedora projektet gamle releases efter 1-2 år. Fedora er også RedHats testplatform for Enterprise versionen der koster knaster, hvilket betyder at systemet hurtigt bliver noget rodet. Til newbier vil jeg derfor hellere anbefale Centos, der er en gratis klon af RedHats Enterprise. Ulempen er så at den på mange områder er langt bagefter, også på hardware. Men tilgengæld så har man en maskine som man i flere år kan opdatere med sikkerhedsopdateringer.
Men lige en kommentar til Polarfar's indlæg #5
Desværre er det sådan at der altid vil være problemer med drivere til forskelligt hardware, specielt alt det nye. Når en producent har lavet et nyt kort til en PC, så bliver det ikke sendt på markedet før Windowdriveren er klar. Linux driveren den er der næsten ingen producenter der laver.
Så det er fint nok at man gerne ser et alternativ. Men man får aldrig den professionelle og kommercielle distribution der bare virker med alting fra dag et.
Men man kunne godt forestille sig at en computerbutik i stedet for at levere maskiner med Windows preinstalleret, leverede med Linux preinstalleret. F.eks. med Centos eller en anden distribution der er sikret over en længere periode.
Jeg vil dog gerne give en anke imod Fedora, selvom jeg bruger den selv. Selvom den kommer med et update system, så dropper Fedora projektet gamle releases efter 1-2 år. Fedora er også RedHats testplatform for Enterprise versionen der koster knaster, hvilket betyder at systemet hurtigt bliver noget rodet. Til newbier vil jeg derfor hellere anbefale Centos, der er en gratis klon af RedHats Enterprise. Ulempen er så at den på mange områder er langt bagefter, også på hardware. Men tilgengæld så har man en maskine som man i flere år kan opdatere med sikkerhedsopdateringer.
Men lige en kommentar til Polarfar's indlæg #5
Desværre er det sådan at der altid vil være problemer med drivere til forskelligt hardware, specielt alt det nye. Når en producent har lavet et nyt kort til en PC, så bliver det ikke sendt på markedet før Windowdriveren er klar. Linux driveren den er der næsten ingen producenter der laver.
Så det er fint nok at man gerne ser et alternativ. Men man får aldrig den professionelle og kommercielle distribution der bare virker med alting fra dag et.
Men man kunne godt forestille sig at en computerbutik i stedet for at levere maskiner med Windows preinstalleret, leverede med Linux preinstalleret. F.eks. med Centos eller en anden distribution der er sikret over en længere periode.
#10
#9 man kunne godt forestille sig at en computerbutik i stedet for at levere maskiner med Windows preinstalleret, leverede med Linux preinstalleret. F.eks. med Centos eller en anden distribution der er sikret over en længere periode.
Yesyes...det var der jeg ville hen. Det kunne være flabet at lave en Linux distro til eksempelvis Viiv kompatibelt hardware. Det er jo en predefineret mængde hardware. Men korrekt at det altid vil være et problem med drivere til nye kort. Sådan har det altid været med Linux.
Polarfar
Yesyes...det var der jeg ville hen. Det kunne være flabet at lave en Linux distro til eksempelvis Viiv kompatibelt hardware. Det er jo en predefineret mængde hardware. Men korrekt at det altid vil være et problem med drivere til nye kort. Sådan har det altid været med Linux.
Polarfar
#11
#7 Hvis ikke det var fordi jeg qua et besynderligt performanceproblem jeg ikke kan få styr på, i forvejen er røvtræt f at rode med comp, er jeg helt på det rene med hvad du skriver. Har faktisk oz selv overvejet at komme igang med Linux mange gange, men indtil videre synes jeg det kræver for mange kræfter ift hvad der er til rådighed.
Din mening er dog taget til efterretning, og en skønne dag vil der givetvist blive smidt en xtra harddisk med Linux på min maskine:)
Din mening er dog taget til efterretning, og en skønne dag vil der givetvist blive smidt en xtra harddisk med Linux på min maskine:)
#12
Hehe... Ja det syntes allerede meget tydeligt at der ikke er noget der er direkte rigtigt eller forkert når man snakker Linux... Og især det gør det super svært at skrive en artikel som denne...
I må tro mig når jeg siger, at denne (og også den næste som jeg håber jeg får færdig inden der går alt for længe :00) artikel er blevet rettet til mange mange gange... Og selvom den ikke er perfekt for alle, så vil jeg våge og påstå, at jeg rammer rimelig bredt...
Med hensyn til anken af valg af Linux distro, ja så har du da ret a supportperioden på systemet ikke er så lang, men der findes så utrolig mange distroer, og Fedora var et system som jeg rimelig hurtigt følte mig meget hjemme i... Defor var det også naturligt at jeg byggede videre på det...
I må tro mig når jeg siger, at denne (og også den næste som jeg håber jeg får færdig inden der går alt for længe :00) artikel er blevet rettet til mange mange gange... Og selvom den ikke er perfekt for alle, så vil jeg våge og påstå, at jeg rammer rimelig bredt...
Med hensyn til anken af valg af Linux distro, ja så har du da ret a supportperioden på systemet ikke er så lang, men der findes så utrolig mange distroer, og Fedora var et system som jeg rimelig hurtigt følte mig meget hjemme i... Defor var det også naturligt at jeg byggede videre på det...