Jeg er helt enig, men historien lægger vel også op til eftertænksomhed hos både sælgere og købere?
Her er et par tips fra en (= mig), der har handlet RET meget her på siden:
1. Man pakker ALTID sine ting ordenligt ind - en god tommelfingerregel er at lægge 25% til i forhold til hvordan du gerne selv ville modtage pakken. Det sikrer ofte positiv respons fra modtageren og hjælper med dit omdømme som handlende på lang sigt. Jeg har en del gange modtaget svar som "Hold da op, hvor var den pakket godt ind" og "Tak for den yderst effektive indpakning", som så ofte leder til "Det er absolut ikke sidste gang, jeg handler med dig".
2. Man tester udstyret, inden det sælges - medmindre man ikke har mulighed for det. I det tilfælde bør man i annoncen angive, at udstyret sælges utestet - og man må så forvente en prissætning derefter.
3. Sørg for at få pengene fra køber før du sender varen. Er dette et problem fra købers side, bør du nok undgå at handle med vedkommende.
4. Sørg for udveksling af samtlige kontaktoplysninger inden handelen indgås. Meget rart, at begge parter føler, at de har andet et end forum-avatar at henvende sig til.
5. Skriv pænt til hinanden og sørg for at oplyse om eventuelle forsinkelser. Du bør ikke være bange for at undskylde, hvis det er dig, der har begået en fejl i forbindelse med en handel. Det er voksen opførsel og oftest vil dette blive belønnet fra modpartens side.
6. Brug sund fornuft.
Og ja, ved godt at #6 er et punkt, der kan tweakes alt efter hvem man er, men I ved godt hvad jeg mener.