Hardware-TEST & Computermesse i "Tappehallerne på Østerbro" Der har været en del Computermesser i Jylland, og på det sidste i Viborg - nu er turen så kommet til københavnerne idet Ivan Tyrsted, PRC-Data, sammen med direktør Peter Sunesen, ITbutikken, har taget initiativet til messen, der bakkes op af de fleste af
FOIFs medlemmer (foreningen af online it-forhandlere), og dermed også af de producenter som disse medlemmer repræsenterer.
Computermesse fylder tomrum
www.danskcomputermesse.dk En stor del af salget af computere til private og mindre virksomheder sker over internettet. Så køberen har ingen mulighed for at røre ved tingene, inden de køber. Det får de nu med Dansk Computermesse 2004, hvor de fleste større forhandlere viser, hvad vi kan forvente at se på markedet i løbet af det kommende år.
Computere, skærme, bærbare computere, digitale kameraer, multimedia, printere og komponenter vil blinke om kap, når dørene bliver slået op for Danmarks største og eneste computermesse, der henvender sig til det store segment af forbrugere ? erhverv som private ? der handler computere over internettet.
Flere hundrede tusinde handler over internettet, fordi det er nemt, billigt og man hurtigt får overblik over priserne. Men det betyder også, at kunden ikke har mulighed for at se på og røre ved grejet, før det ankommer med posten. Derfor har vi etableret en ren computermesse, hvor alle
gratis kan komme og se den nyeste teknologi, ? forklarer direktør Ivan Tyrsted, PRC-Data, der sammen med direktør Peter Sunesen, ITbutikken, har taget initiativet til messen.
Messen afholdes i
Tappehallerne på Dessaus Boulevard 46, 2900 Hellerup fra fredag d. 12.-14. november 2004. Her vil hovedparten af medlemmerne i foreningen FOIF(foreningen af online it-forhandlere) modtage de besøgende med boder, hvor de fremviser al den computerteknologien, vi kan forvente at få i handlen det kommende år. Det, der adskiller sig ved denne messe, er at nærmest alle producenter er repræsenteret, fordi der blandt udstillerne er de fleste af FOIFs medlemmer og dermed også de producenter de repræsenterer. Udover online-forhandlerne er også de lokale it-forhandlere inviteret til messen.
?På messen vil man kunne se alt det nye isenkram indenfor computere og tilbehør. Vi har allieret os med de førende producenter inden for hvert område, som vil sende dygtige medarbejdere for at fortælle kunderne om netop deres produkter. Derved kan man få mange nyttige informationer inden man køber næste gang. Dansk Computermesse 2004 er det eneste sted, du kan få overblik over markedet. Ikke andre steder er så mange producenter og forhandlere repræsenteret. Det er vi stolte af,? siger Ivan Tyrsted.
Kombinationen af at messen ligger i hovedstadsområdet, hvor mange mennesker og virksomheder har hjemme samt det brede udvalg er faktorer, der vil trække folk til. Men også det faktum, at messen er gratis, skulle gerne lokke endnu flere ind i Tappehallerne.
?Messen er gratis. Alle kan komme og kigge på udstillingerne. Så vi håber at
15.000-20.000 vælger at besøge messen, men eftersom det er første gang vi arrangerer messen, vil vi også stille os tilfreds med mindre,? fortæller Peter Sunesen.
Mere information om messen kan findes på
www.danskcomputermesse.dk eller ved at kontakte:
Direktør Ivan Tyrsted, PRC-Data A/S eller Direktør Peter Sunesen, ITbutikken A/S
Hvad har
Hardware-TEST så med dette at gøre ? - jo,
Hardware-TEST.dk er blevet inviteret med som udstiller, som repræsent for den uafhængige presse og som nyhedskilde til information omkring test af hardware.
Det vil sige, at vi stiller op med en 30m2 stor stand hvor kendte navne som Greforb, Deep Thought, Lockheed vil have workshop kørende, så de besøgende kan se hvordan vi til daglig arbejder med test af hardware m.m.
Herudover vil BANG og jeg selv (samt måske et par stykker mere) være til stede for at snakke med producenter, samarbejdspartner, kontakter og selvfølgelig gæsterne på messen.
Vi håber at vi ved at deltage i dette store arrangement kan være med til at skabe lidt opmærksomhed de danske hardware websites.
Messedage (gratis adgang) : Fredag 12.11.2004 - 12-17
Lørdag 13.11.2004 - 10-17
Søndag 14.11.2004 - 10-15
Vi ser frem til at få en god snak om computer og hardware med rigtig mange af vore læsere, samt selvfølgelig de øvrige gæster på messen.
Mvh
The Boss