Næsten samtidig med annonceringen af prototypen på en ny type hybrid-harddisk, meddeler Samsung at den er klar med tre nye modeller med SATA-2 interface. Det nye interface fordobler den teoretiske båndbredde til hele 3.0GBit pr. sekund. De nye drev kommer i størrelserne 80, 120 og 160GB, 7200RPM, en gennemsnitlig søgetid på 8.9ms, maximum data overførsel på 880MB pr. sekund (media/buffer), og 300MB pr. sekund (buffer/host). En ny feature ved SATA-2, er en såkaldt "daisy-chain" funktion, der gør at man kan sætte uendeligt mange diske efter hinanden på den samme controller, og således kan gemme enorme mængder data uden at bekymre sig om meget andet end plads i kabinettet.
kilde:http://www.tomshardware.com/hardnews/20050427_142908.html