Tests af Aseteks nye billige og gode luftkøler vælter frem på nettet, og er man til danske artikler så har Tweak.dk også testet VapoChill Micro'en:
"Asetek har længe produceret deres kendte kompressor-basserede Vapochill. På baggrund af deres store viden indenfor anvendte teknologi, har det været dem muligt at kunne genanvende denne teknologi til at skabe en luftbaseret køler.
VapoChill Micro er designet således, at den indvendigt er fyldt op med kølemiddelet ved navn R134a, hvilket også anvendes i VapoChill (Standard Edition). Kølemiddelet virker ved, at det skifter fase fra flydende til gasform ved opvarmning. Den opvarmede væske fordamper til toppen af køleprofilen, hvor den spredes ud på et større areal. Her afkøles gassen, hvorved den skifter fase tilbage til flydende form og løber tilbage til bunden af køleprofilen. Dette sker ved hjælp af tyngdekraften. Processen vil blive ved med at gentage sig selv, og derved fjernes varmen udviklet af processoren."
Læs testen her: http://www.tweak.dk/tests2.php?id=595.