For kort tid siden var Newz.dk nede. Det skete efter at en hacker havde fået fingrene i et admin login, og derefter brugte profilen til blandt andet at svine Newz.dk's brugere til.
Newz.dk og Coolhunter.biz har nu dannet fælles front og udlover en dusør på 20.000,- til den som kan afsløre hackerens identitet!
"Gruppen Team Gilmore Girlz, som vi har haft "fornøjelsen" af tidligere, har siden den 27. august, været aktive på andre hjemmesider, senest er det gået ud over bl.a. Swanlee.dk og coolhunter.biz.
De har gang på gang vist at de ikke har nogen respekt for det som andre laver på nettet, ligesom vi har kendskab til mindst et tilfælde, hvor de har truet og generet en bruger her på newz. Det mener vi ikke kan være rigtigt.
Ud over at disse sager naturligvis er politianmeldt, så udlover newz.dk og coolhunter.biz nu en dusør på 20.000 kroner, for beviser der kan føre til pågribelse af gruppen.
Alle henvendelser skal ske til Line Ho Young Kjær: lykster(SNABELA)gmail.com." Læs mere her: http://www.newz.dk/forum/item/59244/