Til næste år kommer en ny generation af Intels processorer til bærbare computere, der indtil videre kun er kendt under kodenavnet Yonah. Ifølge interne Intel-dokumenter, som den amerikanske nyhedstjeneste CNET er kommet i besiddelse af, vil de første Yonah-modeller arbejde med hastigheder på 2,16 GHz og måske hele 2,33 GHz. Det er noget hurtigere end ventet ? men prisen er, at strømforbruget stiger i forhold til de nuværende Pentium M-processorer.
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=23923